Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Japansk Kirsebær
Japansk Kirsebær
Japansk Kirsebær
Prunus serrulata


Japansk Kirsebær (Prunus serrulata) er et lille, løvfældende træ med en meget variabel vækstform. I reglen er stammen lav (det kan dog hænge sammen med podningen!), og hovedgrenene er grove og kun svagt forgrenede.

Barken er først rødbrun og spættet af korkporer. Senere bliver den gulbrun og skaller af i tynde flager. På gamle grene og stammer danner de rustbrune korkporer tværgående bånd i den mørkebrune bark.

Knopperne sidder spredt, og de er grove, spidse og lysebrune. Blomsterknopperne sidder i bundter på vredne kortskud.

Bladene er ovale til omvendt ægformede med savtakket rand og lang spids. Hver takning ender i en trådagtig forlængelse. Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn.

På overgangen mellem stilk og bladplade ses et par grove nektarkirtler.

Høstfarven er klart rød.

Blomsterne er svagt lyserøde og sidder 4-5 sammen.

Frugterne er sorte stenfrugter. De ses sjældent på de forædlede sorter, og frøene spirer ikke ordentligt.

Alle de Japanske Kirsebær, vi finder her i landet, er podet på en grundstamme af Fugle-Kirsebær


Egenskaber:
Pragtfuld rig blomstring i maj-juni.

Højde:
Ca. 3-5 m.

Lys:
Fuld sol, på et åbent men lunt sted.

Pasning:
I det tidlige forår foretages en let beskæring for at forme og regulere kronen.


Japan - »Kirsebærblomsternes lande

Når en mand skal være rigtig sød mod sin pige, kalder han hende »Kirsebærblomst« og tænker da på de skønne blomstrende træer som har givet Japan navnet, Kirsebærblomstenes land.

I danske haver er Japansk Kirsebær meget an- vendelig, men det er en god ide at plante det sammen med andre blomstrende buske og træer.

Et ensomt voksende kirsebærtræ kan virke fremmedartet i vores nordiske miljø.


Både træ og busk

For det meste udvikler et Japansk Kirsebærtræ et mindre men flerstammet træ. Det kan også vokse som en kraftig busk.

Det tilpasser sig ikke mindst sma haver, og trives i god humus- og kalkrig jord.

Blomsterne dufter ikke.


Mange former og arter

Formerne og sorterne er mange. Den mest kendte er »Hisakura« og er det navn, man kender den under i de fleste lande, selvom den egentlig hedder »Kanzan«.

Den vokser som et tragtformet træ og har halvdobbelte mørkrosa blomster.

Sorten »Amanogawa« vokser opretstående søjleagtigt og har dobbelt lysrosa blomster.

Udvalgte artikler
Børns udtalelser om fædre.
Fædre er bedre til at få orden på tingene. Især hvis det ikke er så svært
Artikel kategori: Sjove ting
Udvalgte artikler
Lav din køkkenhave.
Her kan du læse lidt om planlægning af din køkkenhave og nogle forslag til hvad du kan have i din køkkenhave. HUSK hvis du vil læse mere om den enkelte grøntsag kan du klikke på navnet (rød skrift) og du vil åbne en ny side med beskrivelse af grøntsagen.
Artikel kategori: Køkkenhaven
Udvalgte artikler
Buketbedet
Nogle blomster producerer flere og flere blomster, jo flere du plukker. Det gælder f.eks. morgenfruer og andre sommerblomster, der breder sig efter beskæring.
Artikel kategori: Planer og tegninger
Udvalgte artikler
Tørstetræ
Tørst (Rhamnus frangula) anvendes i skovbryn, skovrejsninger, vildtplantninger og læhegn. Barken er på unge grene gråbrun og på ældre grene og stammen mørkebrun til sort med markante lyse porer.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser