Er en enårig urt af skærmplante-familien. Dild er i familie med fennikel og persille, og dens blade har store lighedstræk med fennikel. Planten kan blive op til en meter høj.
Dild er en almindelig dyrket krydderurt og medicinplante, hvis unge finfligede, friske blade anvendes i salater og fiskeretter samt som garniture. Senere på sommeren anvendes de modne dildskærme som krydderi ved bl.a. syltning af agurker.
Dild bør sås 2-3 gange i løbet af sæsonen, hvis man vil have dild til klipning fra tidlig juli og resten af sommeren. Bladene kan tørres, så man også har dild til vinteren.
Første portion kan sås tidligt på friland – i begyndelsen af april – da de små planter tåler frost. Dild sået i april-maj vil give skærme til syltning i august.
Holder af en solrig og fugtig vokseplads. Hvis dild har det for tørt, går den tidligt i frø.
Højde:
Meterhøj som voksen. Til grønthøst 10-30 cm.
Lys:
Sol - let halvskygge.
Vand:
Rigeligt i vækstperioden.
Jord:
Porøs.
SÃ¥ning:
Så tyndt og overfladisk med 25-30 cm afstand mellem rækkerne - eller bredsåning - i april, maj og i begyndelsen af august.
Gødning:
60 g NPK/m2 samt 20 g kalksalpeter ved 10 cm plantehøjde.
Pasning:
Vand rigeligt efter behov
Populært kulinarisk pift
Overalt i Norden er dild en selvfølgelighed, ikke mindst i Sverige. Man kan ganske enkelt ikke
forestille sig nye kartofler og krebs uden dette krydderi.
Mærkeligt nok har Sydens folk ikke samme sans for dildens aroma og duft, trods det
at middelhavsområdet og Lille Asien er plantens oprindelsessted.
Letdyrket men ikke uden problemer
Dild er sart over for angreb fra jordbårne snyltesvampe. For at undgå dette, bør man skifte så-
sted fra sæson til sæson.
Man bør bejdse frøene mod gulerodsfluer inden såning, der sker i april-maj.
Til høst af grønt gentager man såning med 3-4 ugers mellemrum.
Dild kan både fryses eller tørres, men opbevar den ikke for længe.
Alsidig krydderurt og troldomsplante
Ikke blot dildkviste og -skærme, men også dildfrø er udmærket til smagssætning, f.eks. ved
syltning og til kryddereddike. I antikkens tid og i middelalderen blev planten tilskrevet trolddomskraft og ansås for at være et virkningsfuldt afrodisiakum, men den har også været anvendt som smertestillende og beroligende middel.
Man skelner imellem bladdild og skærmdild, som godt kan være fra samme plante. Men der findes forskellige dildsorter i handelen, hvor såkaldt bladdild går senere i blomst end de sorter, der kaldes skærmdild. Bladdild er de grønne, trådformede blade, der sidder på stænglerne. Skærmdild er blomsterskærmene med de gule blomster og frøene.
Skrevet af Kjeld
d. April 05 2013
9980 Fremvisninger ·
Akeleje-Frøstjerne
Akelejefrøstjerne er en høj (90-130 cm) staude, der på spinkle, men strunke, stilke bærer et mylder af dunede, fluffy, blomster, der tilsammen giver indtryk af svævende lette, lyslilla skyer. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Sankthansurt
Sankthansurten ’Matrona’ besidder en perfekt kombination af livskraft og skønhed. Den er allersmukkest i sensommeren og en bid ind i efteråret. Man har glæde af den næsten året rundt – i bede, krukker og altankasser og desuden som dejlig snitblomst i vaser eller tørret i vinterens dekorationer. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Fujikirsebær
Denne fingrenede type af japansk kirsebær er det nemt at finde plads til i haven. Det er et meget langsomtvoksende flergrenet lille træ eller busk, som også med fordel kan plantes podet på en stamme, hvor kronen først fylder i en højde, der varierer fra 1-2 m. Kronen er ganske let og vil ikke skygge for de planter, der står under dem. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
