Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Almindelig Benbræk
Almindelig Benbræk
Almindelig Benbræk
Narthecium ossifragum


- eller blot kaldt Benbræk - er en 20-40 cm høj urt, der vokser i hedemoser på kalkfattig bund. Blomsterne dufter af nelliker. Arten er bestanddannende.

Benbræk er en flerårig urt med en grundstillet tue af linjeformede, grågrønne blade. De små, gule blomster sidder samlet i et aks for enden af en særlig stængel, der også bærer små, smalle blade.

Frøene modner godt i Danmark, men de spirer kun på meget mager og sur bund.
Benbræks rodnet består af en krybende jordstængel, som bærer fine trævlerødder. Planten er afhængig af en symbiose med forskellige svampearter

Blomsterne sidder i topstillede klaser. Klaserne har 6 til 20 nellikeduftende blomster.

Blosterbladene har gul inderside og grøn yderside. En griffel med tregrenet støvfang.

Støvbladene har tydelige gulhårede tråde og orange knapper.

Selve blomsterklasen måler ca. 6-8 cm, den enkelte blomst ca. 1 cm i diameter, afhængigt af levestedet.

Kapslen er aflang, ca. 10 mm gulbrun-rød med små, trådagtige frø.

Når man finder denne urt i blomst, ses de gule blomsterklaser over og imellem en mængde af grønne sværdformede blade. Blomstringen starter nederst på stængelen og fortsætter opad. På afstand ses farverne klare gule foroven og mørkere nederst på stængelen.

Kan ikke forveksles med andre planter.

Vokser på åben, våd eller fugtig, næringsfattig tørvebund, højmoser, søbredder, fugtige heder og kildevæld.

Giftig: Især toppen, der indeholder et saponin, som angriber lams lever og gør dyrene følsomme over for et andet stof i plantens klorofyl; det angriber hovedbunden og fremkalder alvorlige ødemer (væskeansamlinger), der kan blinde og endda dræbe lammene.

Udvalgte artikler
Beskæring af træer
En del haveejere er bange for at beskære træer. At beskære korrekt er en færdighed, der udvikles over en årrække, ofte ved at forsøge sig frem, men der findes en række gode råd og principper, som kan hjælpe dig helt fra starten.
Artikel kategori: Beskæring
Udvalgte artikler
Træfliser af robinia
Langt de fleste fliser er lavet af beton eller sten, men det er også muligt at købe træfliser. Denne form for fliser er oftest lavet af en særlig stærk og vejrbestandig træart kaldet robinia (staves også robinie).
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Forbered bedet.
Der er ingen planter, der nægter at vokse i en ordentlig jord. Gå derfor grundigt til værks, når bedet anlægges.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Almindelig Røn
Almindelig røn er et lille træ eller en stor busk med flere stammer. Rønnetræet kan blive op til 15 meter højt. Barken er lysegrå og glat med porer
Artikel kategori: Plantebeskrivelser