Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Bidende ranunkel
Bidende ranunkel
Bidende ranunkel
Ranunculus acris


Meget let yndefuld og længeblomstrende staude, der lyser op i halvskyggen og tilmed sår sig .

Bidende-Ranunkel har en stiv, opret, grenet og noget håret 30 - 50 cm høj stængel. Planten har hånddelte blade. Blomsterne har fem glinsende, smørgule kronblade og sider på trinde stilke fra stængel og grene. Bidende-Ranunkel blomstrer i maj - juli. Frugterne er glatte

Blomsterne har talrige støvdragere og dobbelt bloster, oftest med fem bægeragtige blade og fem kronbladsagtige honningblade, der hos de fleste europæiske arter er glinsende gule, hvorfor blomsterne kaldes smørblomst.

Planten er flerårig og bliver mellem 20 og 70 cm høj. Jordstænglen er kort og lodret, blomsterstænglen er trind og let håret. Bladene er stærkt delte og især på undersiden fint silkehårede.

Den vokser vildt i Danmark på fugtige enge, i grøfte og ved vandløb. Den egner sig fint til sumpbedet men kan også klare sig i staudebedet hvis jorden holdes fugtig.

Bidende-Ranunkel kan forveksles med andre arter i Ranunkel-slægten f.eks. Nyrebladet Ranunkel (R. auricomus), Langbladet Ranunkel (R. lingua), Nedbøjet Ranunkel (R. flammula), Knold-Ranunkel (R. bulbosus), Stivhåret Ranunkel (R. sardous), Tigger-Ranunkel (R. sceleratus), Lav Ranunkel (R. repens), Ager-Ranunkel (R. arvensis).

Bidende-Ranunkel kan kendes fra andre Ranunkelarter på, at bladene er hånddelte, frugterne er store og glatte, samt at planten er silkehåret.

Giftig: Bidende-Ranunkel indeholder giftstoffet protoanemonin, som kan fremkalde forgiftnin­ger hos alle husdyr.

Symptomer

Optagelse af Bidende-Ranunkel giver savlen, betændelse og hævelser i munden samt skader på fordøjelseskanalen. Der kan være diarré og mørk eller blodig urin, usikker gang samt svækkelse af synet.
Ved en meget stor optagelse af Ranunkel kan der opstå kramper, koma og kredsløbskollaps og eventuelt respirationslammelse.








Udvalgte artikler
Den Nye selvforsynende have.
Så er den her - igen. Den selvforsynende have udkom første gang på dansk i 1980, og får nu cementeret sin klassikerstatus med en femte udgave, der er lettere revideret og i farver.
Artikel kategori: Boganmeldelser
Udvalgte artikler
Vejsalt er gift for planterne
Vejsalt er gift for planterne. Hække, vejtræer og planter langs vejene lider under de store mængder salt, der er blevet spredt i denne vinter.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Buske og træer
Langt de fleste buske og træer vi har omkring vore boligområder, har på et eller andet tidspunkt behov for en beskæring. Der er flere forskellige beskæringsmetoder. De kan inddeles i fire principper:
Artikel kategori: Beskæring
Udvalgte artikler
Konvalbusk
Konvalbusken er en lille busk med dejligt duftende hvide eller lyserøde blomster. Den udsøgte aroma tiltrækker sommerfugle og andre spændende insekter
Artikel kategori: Plantebeskrivelser