Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Vibeæg
Vibeæg
Vibeæg
Fritillaria meleagris


20-30 cm. høj løgplante.

Opret stængler med spredte-kransstillede blade.

Grønne, linieformede blade.

Hvide eller bordeaux ternede, klokkeformede blomster.

Blomstrer i april-maj.

Den skal placeres i sol-halvskygge.

Trives i de fleste jordtyper, foretrækker dog en kraftig jord, men trives også udemærket på en let jord.

Skuddene bærer spredtstillede blade, som er linjeformede til smalt ægformede. De er hele med langt tilløbende spids og hel rand. Begge bladsider er lyst grågrønne.

Blomstringen sker i april-maj, hvor man finder de enlige blomster endestillet på overhængende skudspidser. Blomsterne er regelmæssige og 3-tallige med seks blosterblade, der er skakbrætmønstrede i hvidt og purpurrødt.

I naturen findes også en form med næsten rent hvide blomster, hvor mønstret dog er svagt synligt. Frugten er en trerummet kapsel med mange frø.

Rodnettet består af det 1-2 cm tykke løg og en kage af trævlede rødder

En udsøgt forårsblomst

Vibeæg hører til blandt forårets mest udsøgte vækster og kan med lethed dyrkes i græsplæner, der er tilstrækkeligt fugtige, på strandenge, under buske og træer, ja endog i ret dyb skygge.

Den klarer sig godt sammen med tæt undervegetation som Eranthis, Vintergæk og Skilla, over hvilke den elegant hæver sine blomster.

Karakteristisk rudemønstret

De nikkende, klokkeformede blomster er meget karakteristisk tegnede i lysere og mørkere firkantede felter. Derfor kaldes den undertiden Dambrætslilje. I Norge hedder den Skakbrætslilje, og vi kalder den Vibeæg, hvad den unægtelig også ligner. Den findes også med helt hvide blomster.

Små løg lægges tidligt

Vibeæg har små løg. Ofte er de ikke større end 15 mm i diameter. Løgene bør lægges tidligt om
efteråret, helst allerede i september.

Vil man flytte sine løg, er det bedst at gøre det allerede i august. Sæt dem i små grupper, 10 tm dybt

Giftig: Indtagelse af løg eller dele af planten kan give pkastning, muskeltrækninger og sluttelig hjertestop

Udvalgte artikler
Rhododendron uden blomst
Det er ikke så usædvanligt, at en plante springer blomstringen over det første år, hvis planten er købt, mens den var i fuld flor. Årsagen vil være stress. Plantens vækst er lidt forstyrret grundet omplantningen, typisk fra en potte til et bed i haven. Det kan også ramme planter, som omplantes/flyttes på et kritisk tidspunkt i nyvækstperioden.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Microsoft satser på skyen
Microsoft har netop lanceret en ny skybaseret netværkstjeneste. Tjenesten, der hedder Intune, er tilsigtet små og mellemstore virksomheder med 25 til 500 klienter, der trods begrænsede ressourcer ønsker en it-løsning i enterprise-klassen.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Duftsnebolle
Korea-snebolle (Vibumum cariesii) er en lille busk, der skal nydes på nært hold, ikke mindst p.gr. af den fine blomsterduft
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Hvidløg
Hvidløg er et af de ældste løgtyper. Det har været kendt længe før vor tidsregning. Gæster man sydlige lande i Europa vil lugt og smag af hvidløg være uundgåeligt ved mødet med mad og mennesker.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser