1) Encellede grønne svævealger: gør vandet gradvist mere ’grønt, ærtesuppeagtigt’ og uigennemsigtigt.
2) Trådalger; der findes 3 typer:
a. Trådalger (kaldes "blanketweed" eller "stringalgae" på engelsk). Danner en tyk måtte af lange regulære tråde der kan snos om pind. Vikler sig ind i planter. Trives som regel kun i klart vand (ikke i mudret eller ’grønt algesuppevand’). Art: Cladophora glomerata.
b. ’Slimet trådalge’ (se foto; kaldes "Silkweed" på engelsk); mere slimet; svær at hive op af dammen; kan ikke snos direkte rundt om pind. Vokser også mellem planter. Flyder ofte ovenpå i små ilt-bobler. Familier: Spirogyra
c. ’Mermaids Hair’ (har ikke noget dansk navn); vokser som tyndt lag på kurve og sider som belægning.
Trådalger i havedammen kan både være en fordel eller ulempe:De leverer ilt til dammen, skjul til fisk etc. Er der for mange alger i dammen kan de imidlertid forbruge for meget ilt om natten, hvilket kan medføre store svingninger i pH. Dette kan være ulempe for fisk og planter. For mange encellede alger og trådalger kan også medføre for lidt lys til planterne i dammen.
Bekæmpelsesmuligheder:
Kemiske produkter mod alger har kun ’her og nu’ effekt ved at så alger ihjel, men kan også have meget uheldige virkninger på fisk og planter, hvis der fejldoseres. Et stykke tid efter behandling vil algerne kunne opstå igen og behandlingen skal gentages.
Formålet med biologiske produkter er at tilføre mikroorganismer (bakterier), der optager de næringsstoffer som algerne lever af; primært fosfor (P) og kvælstof (N). Hvis man først behandler når der er mange alger i dammen, kan det tage tid før effekten ses. Det kan nogen gange være en fordel at behandle kemisk og kort tid efter tilføre det biologiske produkt. De tilførte bakterier bruger så næringsstofferne fra de døde alger, før nye alger kommer til. Bedst er det dog at etablere de gavnlige bakterier fra det biologiske produkt før algerne etablerer sig; dvs. i forbindelse med anlæggelse af dammen eller tidligt på foråret.
Skrevet af Kjeld
d. March 06 2013
3176 Fremvisninger ·
Udvalgte artikler
Gifttyde
Hele planten er ekstremt giftig når den bliver spist, og er kendt for at have forårsaget død.
Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Liljehybrider
Liljehybrider tilhørende de orientalske grupper vil normalt kunne vokse under nedennævnte betingelser: Artikel kategori:Alt om Haven
Udvalgte artikler
Forbered bedet.
Der er ingen planter, der nægter at vokse i en ordentlig jord. Gå derfor grundigt til værks, når bedet anlægges. Artikel kategori:Alt om Haven
Udvalgte artikler
Natviol
Hesperis matronalis er egentlig hjemmehørende i bl.a. Kaukasus, så det er en fremmed plante, som ikke er særlig brugt i danske haver, men som dog er meget værdsat, når man først har haft den. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
