Udendørs anvender private først og fremmest fliser i haven og dernæst i indkørslen. Havefliser bruges bl.a. til at lave terrasser og stier med, til at afgrænse og konstruere blomsterbede og til at bygge lavere mure med. Havefliser der kan anvendes langs dine blomsterbede kaldes plænekantsten, mens dem der bruges til opbygning af egentlige blomsterbede kaldes plantesten og havemursten.
Typer af havefliser
Der findes et utal af havefliser at vælge imellem og de varierer mht. både materiale, størrelse og pris. De mest almindelige materialer er betonfliser, men det er også muligt at købe granitfliser og fx. herregårdssten af tegl. Endelig kan du også købe træfliser, hvis du gerne vil have en sådan belægning.
I haven er der iøvrigt mange som synes det er flot at lægge fliser i forskellige figurer og mønstre. Det er ikke altid lige nemt at lægge havefliser på denne måde, så du skal ikke skamme dig over at snakke med din lokale brolægger i sådanne tilfælde. Hvis du vælger selv at lægge dine havefliser bør du allerede nu bruge et par minutter på at læse min artikel om at lægge fliser.
Havefliser og ukrudt
Der er desværre en tendens til at der hurtigt kommer ukrudt i fugerne mellem folks havefliser. Måske kan du vælge at betale dine børn eller naboens børn for at fjerne ukrudtet mellem dine egne havefliser, men den letteste måde at fjerne det er klart ved at brænde det af med en gasbrænder. Ukrudt er især et problem hvis det ikke bliver fjernet ordentligt inden du lægger dine havefliser.
Skrevet af Kjeld
d. March 12 2013
3404 Fremvisninger ·
Udvalgte artikler
Græstyper
Når du køber græsfrø får du en blanding af græsarter og sorter. Ved at variere sammensætningen af disse får du en græsplæne med hovedvægt på bestemte egenskaber og formål. Artikel kategori:Alt om Haven
Udvalgte artikler
Lærkespore
Planteslægt med 440 arter i jordrøgfamilien, som if. den nyeste forskning regnes for at være en del af valmuefamilien. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Lave løgplanter i bedet
Lave løgplanter er en smuk tilføjelse til forårshaven. Enten i små klynger eller i store områder i haven vekslende med forskellige blandinger vil løgplanter skabe en usædvanlig effekt mellem de spirende stauder.
Her nævnes opført efter blomstringsperiode en række prægtige tilføjelser: Artikel kategori:Alt om Haven