Camilla Plums nye havebog er en personlig, inspirerende no nonsense havebog om glæden, uforudsigeligheden og oplevelserne, der følger med, når man dyrker sin have. Hvordan man kan nyde egne grøntsager, bær, frugter, salater, kartofler, drivhuset med en overflod af tomater, basilikum og chili, skønne buketter og frodige potter. Bogen er beregnet som en praktisk guide til den glade nybegynder, men også for de mere trænede havefolk er der noget at hente. Camillas havebog handler om de grundlæggende principper i havedyrkningen: at det er jorden, vi dyrker, uden kemiske tæsk af nogen art. Om gamle sorter, som kan klare sig uden kemiske krykker, og smager bedre end moderne sorter, som jager udbytte frem for smag. Den handler om mangfoldighed og overflod, om at en have, der bugner af alverdens forskellige planter i skøn (u)orden, er bedre for planterne indbyrdes, for jorden, for dyrene og for fremtiden.
De mange fotos, som er taget af fotograf Anne-Li Engström, er som teksten en oplevelse i sig selv og herligt udogmatiske i forhold til mange andre havebøgers. Den bedste anbefaling er dog selv at læse bogen og bruge den, som Søren Ryge Petersen skriver i sit forord, hvoraf nedenstående er et udpluk:
" Af de hundredvis af havebøger, jeg har stående, er det kun ganske få, der bliver brugt mere end første gang, de uundværlige leksika, samt Camillas gode håndfuld store, smukke bøger. De kommer jævnligt frem, for hvad var det nu, hun skrev om purløg eller georginer? Ikke fordi jeg har brug for at vide mere – har trods alt dyrket dem og alt muligt andet meget længere end Camilla – men fordi jeg lige skal have repeteret hendes OPLEVELSE af planterne og arbejdet med dem, hvorpå vi er tilbage ved enhver bogs fundament: sproget! Alle de små sidespring, frække bemærkninger og spøjse formuleringer kommer med. At hun på den ene side er en efterhånden dybt erfaren havekvinde, men at hun – når hun skriver - har bevaret sin menneskelighed med alt hvad det indeholder af glæder og skuffelser, hemmeligheder og uforudsigeligheder, humor og ironi og nysgerrighed og lader det indgå i sproget som et helt afgørende krydderi.
Skrevet af Kjeld
d. March 06 2013
3936 Fremvisninger ·
Udvalgte artikler
Japansk Kristtorn
Japansk Kristtorn er velegnet til bonsai eller formplante fordi den gror meget langsomt. Hårdførhed: Japansk Kristtorn er meget vinterhårdfør. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Dragehoved
Dragehoved er en sirlig lille staude med påfaldende store blomster, ofte af en pragtfuld himmelblå farve Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Tvekønnet
En blomst, der indeholder bÃ¥de frugtÂbare støvblade og frugtbare frugtblade og funktionelt er bÃ¥de hanlig og hunÂlig, kaldes tvekønnet Artikel kategori:Alt om Haven