Den mest omfattende bog om krydderier og krydderurter på dansk. En underholdende og nyttig bog om deres historie, deres gastronomiske muligheder, og om hvordan de på afgørende måde ændrede den europæiske kultur.
Bogen giver en fyldig gennemgang af mere end 150 krydderier, krydderurter og blandinger med forskellige bud på deres gastronomiske anvendelse. Den fortæller også om krydderiernes helbredende virkninger, og om troen på deres magiske mulighed for at stimulere menneskets virilitet og lyst.
Fra sit landkøkken på 4. sal forsyner Nanna Simonsen de enkelte krydderier og urter med spændende påskrifter og med tips til, hvordan man bruger, plejer og opbevarer dem for at opnå den fulde duft og smag.
Det er ikke lang tid siden, at folks krydderiforbrug indskrænkede sig til salt og peber, og så en masse små glas i køkkenskabet eller over emhætten med alt fra karry og paprika over pizzakrydderi, herbes provence til tørret timian. Udløbsdatoen var for flere år siden. Det så så godt ud, da vi købte dem, men vi fik aldrig brugt dem.
Men tiderne har ændret sig. Nu spiser vi ikke bare italiensk mad i dansk version, men også fx thaimad, mexicansk, sushi, spanske tappas og kinesiske nudelsupper.Hos den lokale grønthandler - hvad enten han er fra Pakistan, Tyrkiet eller Herning - kan man købe buketter med friske krydderurter, og i supermarkedernes krydderipotter står der ikke bare dild men også koriander og citronmelisse. Og på krydderihylderne har de små glas fået skarp konkurrence med designersmarte metaldåser indeholdende bl.a. økologisk malarbar-peber og cypriotisk pyramidesalt (I´m not making this up, you know!).
Men folk ved stadig ikke hvad de skal bruge det til, og derfor er denne bog deres redning. Udover at fortælle gode kulturhistoriske skrøner om krydderiernes opdagelse, gennemgås hver enkelt krydderi og hver krydderurt, og der er selvfølgelig fotos af dem alle sammen.
Alverdens krydderier og krydderurter
Claus Ib olsen
tips og opskrifter af Nanna Simonsen
280 sider
Pris: 299,95 kr.
Gyldendals Forlag
Skrevet af Kjeld
d. March 06 2013
3431 Fremvisninger ·
Udvalgte artikler
Lav en ny græsplæne
Du kan så i foråret, hvor risikoen for tørke er minimal. Græsset spirer dog allerbedst i eftersommer og efterår, hvor jorden er lun og fugtig. Artikel kategori:Alt om Haven
Udvalgte artikler
Tørstetræ
Tørst (Rhamnus frangula) anvendes i skovbryn, skovrejsninger, vildtplantninger og læhegn.
Barken er på unge grene gråbrun og på ældre grene og stammen mørkebrun til sort med markante lyse porer. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Dyrk valnødder
Den almindelige valnød var oprindeligt hjemmehørende i Persien, men har ved menneskets hjælp spredt sig så langt
mod nord som Danmark og det vestlige Norge Artikel kategori:Køkkenhaven
Udvalgte artikler
Baldrian
Kraftig plante, løvet har et svagt blåligt skær - meget smukt! Små, rosa blomster i klaser. Blomstrer juni-august. 40-70 cm høj. Artikel kategori:Plantebeskrivelser