Hvis du sprøjter i din have, skal du være opmærksom på, at sprøjtemidlerne ikke altid kun dræber skadedyr og ukrudt. Det betyder, at du risikerer at fjerne andre dyr og planter, der gør nytte i din have.
Pestidicer er giftstoffer og skal bruges med omtanke, for erfaringsmæssigt ved vi, at nogle af sprøjtemidlerne havner i grundvandet. Så - hvorfor bruge sprøjtemidler i haven, når du kan bekæmpe ukrudt og skadedyr effektivt med naturens egne midler. Find god tips og ideer til din egen sprøjtefri have her.
Sådan bekæmper du ukrudt uden sprøjtemidler:
Dæk jorden i dine bede med bunddækkeplanter. Det vil skygge for solen, så ukrudtet ikke kan spire. Bunddækkeplanter skal plantes tæt, cirka 6 planter per kvadratmeter
Du kan også vælge at dække jorden i dine bede med 10 til 15 centimeter træflis eller halm, men hvis du dækker det for tæt har det også effekter på jordlevende organismer
Brug hakkejernet og lug allerede fra det tidlige forår. Vær opmærksom på at fjerne ukrudtet, inden det når at kaste frø. Har du været sent ude, og ukrudtet allerede har sat frø, skal det ikke på komposten, men fjernes fra haven
Flerårigt rodukrudt som skvalderkål, snerler, kvik og padderokker kan du bedst få bugt med ved at grave rødderne op og hakke hyppigt.
Brug en stiv kost til at fjerne de unge ukrudtsspirer mellem fliser
Lug umiddelbart efter et regnvejr, hvor rødderne sidder løsere
Brug skuffejern i grus og lignende
Sådan bekæmper du skadedyr uden sprøjtemidler:
Bland planterne, så de kan få gavn af hinanden (krydderurter tiltrækker nytteinsekter, der er med til at holde bladlus nede)
Hav ikke samme afgrøde på det samme sted to år i træk (dermed undgår man mange plantesygdomme og får samtidig et større udbytte)
Tag angreb på planten i opløbet (en saks kan afhjælpe mange problemer, for eksempel ved at fjerne skud på en plante, før smitten bliver spredt)
Bladlus kan ofte skylles af med en kraftig vandstråle.
Skjoldlus kan skrabes af med hænderne.
Pas på nyttedyrene i haven: en mariehønelarve æder 200-600 bladlus frem til sin forpupning
Værd at vide, hvis du alligevel sprøjter:
Læs etiketten før brug - der er mange gavnlige informationer om, hvordan midlet skal bruges og i hvilke mængder, hvordan midlet eventuelt kan skade, og hvilke forholdsregler man bør tage ved brug af midlet. Husk: Midlet er kun godkendt til den brug og i de mængder, der står på etiketten.
Det er ofte meget små mængder, der skal bruges, så pas på med at overdosere
Køb så vidt muligt "Klar til brug" midler, som allerede er opblandet. Derved undgår du at skulle håndtere stærke, ufortyndede produkter
Opbevar altid sprøjtemidler utilgængeligt for børn
Vask hænder efter brug
Hvis du har en rest tilbage af et middel, må du under ingen omstændigheder hælde det over i en anden flaske/beholder
Vær opmærksom på, hvordan emballagen skal bortskaffes - ikke alt må smides i skraldespanden, og det står på etiketten. Følg din kommunes anvisninger om affald
Skrevet af Kjeld
d. March 06 2013
3014 Fremvisninger ·
Udvalgte artikler
Hængebirk
Mellemstort træ som kan blive op til 16-18 m højt. Det tager dog mange år før træet er fuldt udvokset og træet kan beskæres. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Rødgran som hæk
Den helt tætte hæk får man ved at plante i 2 eller 3 ræk- ker forskudt bag hinanden. Artikel kategori:Alt om Haven
Udvalgte artikler
Vingevisse
Det er buske eller dværgbuske, med en riset og opstigende til opret vækst. Skuddene har et ruderformet tværsnit, og adskillige arter er tornede. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Evighedsblomst
Evighedsblomster er som navnet siger, en blomst som kan anvendes som tørret blomster og derved bevares evigt. Artikel kategori:Plantebeskrivelser