Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Drivhuset » Orangeri
Orangeri
Et orangeri bruges til planter og træer, der ikke kan tåle kulde.
Orangerier hører i folks bevidsthed til tidlige tiders slotte og herregårde, men i dag etablerer flere og flere boligejere orangerier.


Et orangeri er i princippet et udvidet drivhus, hvor der ofte dyrkes flere smukke planter og blomster end tomat og agurk. Derudover er der gerne plads til, at du kan opholde dig derude og nyde den første forårssol.

Orangeri til planter, der ikke kan tåle kulde
Et orangeri er et opvarmet og isoleret væksthus, hvor de planter, der ikke kan tåle minusgrader eller lave temperaturer kan overvintre. Orangeriet – eller væksthuse, som de også kaldes – stammer fra den tid, hvor man begyndte at indføre planter fra steder, hvor klimaet var betydeligt varmere.

Oprindelsen går tilbage til 1700-tallet, hvor Europas adel og aristokrati blev meget interesseret i at dyrke specielt appelsin-, lime- og citrontræer. En persons status kunne højnes ved at have en samling af sjældne planter fra fjerne egne.

Disse planter krævede et mikroklima, der var anderledes end på vores europæiske breddegrader. Derfor blev disse højloftede og ofte meget smukke bygninger/tilbygninger bestående af glas, træ og mursten bygget.

Tedrikning og fest i orangeriet
Om vinteren blev orangeriet brugt som en forlængelse af haven og lyset og som et eksotisk sted at indtage eftermiddagsteen. Orangeriet blev møbleret med jern- eller kurvemøbler, der let kunne flyttes rundt, når brugen af orangeriet krævede ændringer i indretningen.

Sommeren igennem blev træerne transporteret ud i haven i krukker, og orangerierne blev brugt til sociale og underholdende formål.

Orangerier på slotte og godser
I 1800-tallet kom de første orangerier til Danmark – først til slotte og godser og senere til herregårde og større proprietærgårde. Således har orangerierne altid haft skær af noget eksklusivt og luksuspræget.

I dag bygges orangerier stadig efter de gamle principper – dog er det ikke kun kongelige og adelige, der har dem.

Dagslys og isolering varmer orangeri op
I et orangeri udnyttes det, at dagslyset let kan komme ind af vinduerne, hvor det omdannes til varme. Varmen har til gengæld svært ved at komme ud igen pga. isoleringen. Derved opstår et klima, der er befordrende for mange eksotiske planter.

Hvordan ser et orangeri ud?
Et orangeri har flere iøjnefaldende kendetegn:

Det er ofte større end et drivhus - ind imellem ser man orangerier med flere rum - og der er højere til loftet. Der skal være plads til, at træer vokser sig høje.

Mange og høje vinduer, der er placeret på en lav murstensbrystning.

Høje dobbelte glasdøre – ofte med et halvrundt vindue ovenover. De store døre giver mulighed for at flytte de store træer ind og ud af orangeriet.

Gulvet er som regel klinker – oftest sort/hvide.

Oprindelig var alle vinduer opsprossede – gerne med tynde, fine opsprosninger.

Flere orangerier er opvarmede – gulvvarme el. lign.

Et orangeri er tit placeret i forlængelse af boligen, op ad en varm (helst sydlig) husmur, der danner den nordlige bagvæg af orangeriet. Hvis orangeriet er placeret på friland, skal der stadig bygges en nordlig murstensvæg til beskyttelse mod kulde og vind.

Gode råd om orangerier
Det er værd at sætte sig ind i, hvad et orangeri oprindelig var - og måske bringe den oprindelige anvendelse mere eller mindre tilbage i vores tid.

Find ud af hvad du skal bruge orangeriet til! I dag bruges betegnelsen tit om et kombineret drivhus/havestue. Altså skal det overvejes, om det er en smuk og let tilføjelse til boligen med henblik på at forlænge sæsonerne, eller om der også skal fokuseres på at dyrke planter? Skal orangeriet bruges som decideret orangeri med temperatur- og lysstyring - eller er det til rent ophold? Det er en vigtig overvejelse, før du går i gang med planlægningen.

Højden er med til at give stemningen af orangeri - der skal være højere til loftet end i almindelige drivhuse og vinterstuer.

Gulvet er vigtigt - oprindelig skabte man IKKE orangerier med trægulve - men med klinker. Herpå lagde man ægte tæpper, der hurtigt kunne flyttes, når planterne kommer ind igen efter sommeren.

Husk murstensbrystningen! Den adskiller orangeriet fra drivhuset og giver samtidig bedre udnyttelsesmuligheder med hensyn til møblering.

Typiske planter, der kan dyrkes i orangerier er alle citrustræer, men også nerie, hibiscus, myrter, orkideer, kamelia, bananplanterog granatæble.
Udvalgte artikler
Astilbe
Også på dansk benævnes denne plante med sit latinske navn Astilbe, der egentlig betyder »uden glans«. Det er nok lidt misvisende, for mere farvestrålende og skinnende stauder kan man næppe tænke sig. Planten har en kødfuld rodstok, stærkt fjersnitdelte blade og 50-100 cm høje, stive stængler med en masse blomster samlet i fjerbusk-agtige toppe.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
FUGLE felthåndbogen
Straks jeg var kommet i gang med bogen, måtte jeg pludselig indse at bogen er en utrolig flot bog med en masse interessante oplysninger og en bog der beskriver de forskellige fugle på en god måde.
Artikel kategori: Boganmeldelser
Udvalgte artikler
Enårig Brudeslør
Sød og spæd sommerblomst. Planten breder sig med små blade på tynde stilke, hvilket gør den meget yndefuld at se på. De hvide blomster er små og passer fint i bed eller potte. Kan også plukkes og bruges i sommerbuketter.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Asparges-dyrkning.
Asparges er en af de ældste, dyrkede køkkenurter. Helt fra oldtiden har asparges været kendt og dyrket i Ægypten og Romerriget og værdsat som en stor delikatesse.
Artikel kategori: Køkkenhaven