Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Krukkeplanter
Krukkeplanter
Krukkeplanter

Planter bør egentlig kun vokse i jorden. Så snart man sætter normalt hårdføre stauder i potter, skaber man sig en masse ekstraarbejde som f.eks. vanding og omplantning. Planter, der under normale omstændigheder er hårdføre, kan få problemer i kraftig frost, når de vokser i potter - og kan endog gå til. Men alt ekstraarbejdet betaler sig. Terrasser eller balkoner bliver meget flottere at se på, når de pyntes med nogle smukt blomstrende planter.

Krukkeplanter eller udestueplanter er blevet så populære, at gartnere nu sætter alle typer hårdføre planter i potter som f.eks. hosta og katost. De kaldes terrasseplanter, hvad der kan betyde hvad som helst, eftersom enhver plante kan sættes i en potte.

'Orangerierne' - de tidlige udestuer - er opkaldt efter appelsintræer
Der har altid i Vesteuropa været en betydelig interesse for eksotiske planter. Interessen for lægeplanter (ca. 1900 lægemidler bestod primært af plantedele eller -ekstrakter) eller de økonomiske interesser (kartofler og tomat) spillede en vigtig rolle. Den dekorative værdi var meget mindre vigtig. Der var ikke mange problemer forbundet med at dyrke planter fra vore egne klimaområder.

I det 16. århundrede fandtes der ingen drivhuse, for slet ikke at tale om opvarmede drivhuse. Men i 1590 blev der opført en trækonstruktion ved siden af Leiden Universitetet i Holland. Der kunne man om nødvendigt tænde bål, så appelsintræerne kunne overleve vinteren. Senere byggede man store rum med mange sydvendte vinduer for at sikre masser af sollys og varme. Det var sådan, de botaniske haver og 'orangerierne' blev skabt af de meget velhavende. Navnet 'orangeri' skyldes, at man i begyndelsen fortrinsvis dyrkede appelsintræer (normalt Citrus aurantium) i disse vinterhaver.

Lerpotter favorit

Eftersom disse planter skulle flyttes indendørs og ud igen hvert år, skulle de dyrkes i potter. Planterne var ofte ret store og meget pladskrævende. Store trækrukker egnede sig bedst - deraf navnet krukkeplanter. I dag dyrkes de fleste krukkeplanter ikke længere i krukker. Nu benytter man alle typer potter, men terrakottapotten er den klare favorit. Også udvalget af planter har ændret sig drastisk i årenes løb. I begyndelsen dyrkede man primært sydeuropæiske og afrikanske afgrøder. Senere kom der stadig flere planter fra Sydasien samt Central- og Sydamerika til. Den seneste plantesamling i vore haver stammer fra Australien og New Zealand. Nu glemmer vi ofte helt, hvor vore krukkeplanter stammer fra.
Det er klart, at krukkeplanter kommer fra steder, hvor solen skinner mere end i Vest- og Centraleuropa. Den omstændighed, at vi rejser længere og oftere samt stifter bekendtskab med den eksotiske flora har givetvis bidraget til krukkeplanternes popularitet.
Men på planternes naturlige voksested kan temperaturen også komme ret langt ned.

Nogle krukkeplanter eller rettere planter, der behandles som krukkeplanter, stammer fra tørre klimaer (agave). Andre stammer fra meget fugtige egne (nerien), og klatreplanter som f.eks. passionsblomsten vokser i skove. Det betyder, at de alle har forskellige behov, hvad der komplicerer tingene, når de alle dyrkes på terrassen og overvintrer i samme rum. Men de er forholdsvis tolerante og med den ekstra pleje, vi giver dem, kan de overleve meget. Mange krukkeplanter er træagtige, ofte buske, og nogle af dem bliver endog til træer på deres naturlige voksesteder som f.eks. sødruetræet (Coccolobis). Når de sættes i potter, bliver deres rødder så begrænsede, at de slet ikke får chancen for at vokse sig så store. Udover store buske og træer anvendes der også lave typer som f.eks. lavendel og klatreplanter (bougainvillea).
Mange løvfældende planter (hvoraf pragtliljen er den bedst kendte) anvendes som krukkeplanter. Derudover er der nogle løg, der kan dyrkes som krukkeplanter (crinum), og visse kaktusser og sukkulenter trives faktisk bedst, når de dyrkes i krukker.

Heliotrop, lantana og marguerit klassificeres også som krukkeplanter. Men de er vanskelige at få til at overleve vinteren og behandles derfor også som 1-årige potteplanter. Disse planter sælges til så rimelige priser i foråret, at mange ikke gør sig den ulejlighed at forsøge at gemme dem vinteren over.
Udvalgte artikler
Gyldenris
Gyldenris er en flerårig kurvblomst på op til 1 meters højde, med søjleformet vækst og gule blomster. Den blomstrer i sol fra juli til oktober. Den er temmelig almindelig i den danske natur.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Miljøvenlig adfærd eller miljørigtig adfærd – hvad hedder det?
På flere og flere måder har mennesket belastet miljøet, så det falder tilbage på os selv. Forureningen reducerer vores sundhed på utallige måder, både gennem luftforurening, fødevareforurening og forurening af grundvandet. Forureningen truer os i Danmark, selv om vi i årtier har forsøgt at dæmme op mod den stigende forurening i landet. I mange ulande er forureningen langt værre, og deres myndigheder er meget ringere i stand til at stoppe væksten i forurening.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Bladpletsyge
Bladpletsyge kan skyldes angreb af svampe, bakterier og virus eller fysiologiske forhold som mangelsygdomme, temperaturskade og svidning.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Gul Thuja
Der er delte meninger om gule nåletræer. Nogle mener, de ser sygelig ud, mens andre synes, de gule former netop egner sig til at skabe farvekontrast til forskellige grønne toner.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser