Bortset fra de skadelige insekter, der hjemsøger vores haver, er der mange insekter, der er uundværlige for en have med masser af blomster og frugt. Mange mennesker ved overraskende nok stadig ikke, hvor vigtig bien er for planters og andre afgrøders overlevelse.
Men mange planter, blomster og frugttræer ville være dømt til at uddø uden bien. Heldigvis er bien også afhængig af planterne. De samme planter giver bistaderne deres hovednæring. Så bierne har brug for blomsterne til deres 'daglige brød', nektar og blomsterstøv. Blomsterne har brug for bierne til bestøvning med henblik på at producere frø og frugter. De kan ikke eksistere uden hinanden. Det er et forhold for livet.
Bierne kan vælge blandt en masse forskellige slags blomsterstøv og nektar, og blomsterne udvikler karakteristiske farver og dufte for at tiltrække dem i skarp konkurrence med deres naboer. Hvis vækstbetingelserne bliver ringere, f.eks. på grund af forurening, falder blomsternes produktion af føde, ofte med katastrofale følger for planten. Bierne mister interessen for planten, som så ikke bliver bestøvet, og hvis betingelserne ikke bliver bedre, vil planten ikke være i stand til at overleve. For at sikre god bestøvning lejer frugtavlere ofte bistader fra biavlere, eftersom man med god bestøvning allerede er nået halvvejs. Tilstedeværelsen af et solidt bistade - sammen med andre faktorer som f.eks. vejrbetingelserne, selvfølgelig - forbedrer således chancerne for en god høst enormt.
En anden vigtig ting er, at bierne forsyner dyreverdenen med føde, direkte så vel som indirekte. Bjørne er kendt for at have smag for den søde honning, men også fugle nyder godt af biernes flid. På grund af biernes 'tilfældige' bestøvning af blomster i deres søgen efter føde, bliver der produceret frø, bær og frugt. Selvfølgelig bliver en stor del heraf plukket og spist af mennesker, men der er stadig masser tilbage til fuglene, så de kan overleve vinteren over. Og det fuldender cirklen. Så bierne udgør et meget vigtigt led i naturen.
Bestøvere
Uden blomster ville verden se temmelig kedelig ud. Ligesom den ville uden bier, når man tager biernes nøglerolle for bestøvningen og tilstedeværelsen af blomster i betragtning. Men hvad sker der præcist under bestøvningen? Der er tre forskellige slags bestøvning: via vinden, via vand eller via pattedyr, fugle eller insekter. Flagermus er væsentlige bestøvende pattedyr. I tropiske og sub-tropiske områder er kolibrier vigtige bestøvere.
Planter bestøves dog oftest af insekter. Insekter er underinddelt i biller, årevingede insekter, tovingede insekter og sommerfugle. Honningbier, humlebier og hvepse tilhører de årevingede insekter og er de bedste og vigtigste bestøvere.
Blomster grupperes ofte efter deres bestøvere: fugle-blomster, flagermus-blomster og insekt-blomster, idet sidstnævnte så underinddeles i insektgrupper. I bi-blomster er nektaren f.eks. nem at nå på grund af biens 6 mm tunge. I humlebi-blomster ligger nektaren noget dybere, så der kræves flere kræfter for at skubbe blomsterbladene til side. Humlebien er stærk nok til det.
Når bien dykker dybt ned i blomsten efter nektar, sætter blomsterstøvet sig fast til dens lodne krop. På den næste blomst sætter bien noget blomsterstøv af på støvvejen (den hunkønnede del af blomsten). Blomsterstøvspartiklerne (de hankønnede forplantningsceller) formes i blomstens fremstikkende støvdrager. Ægcellerne ligger på bunden af støvvejen, i frugtknuden. Den klistrede støvvej, der kommer ud af frugtknuden, modtager blomsterstøvspartiklerne fra den nektarsøgende bi. Den hankønnede celle graver sig ned gennem støvvejen til frugtknuden, hvor sammensmeltningen finder sted. Blomsten er blevet befrugtet, og den har gjort sit arbejde. Kronbladene falder af og frugten eller frøene vokser fra frugtknuden.
Der findes tre slags bestøvning. Først er der selvbestøvning, hvor blomsterstøvet fra en given blomst ender på den samme blomsts støvvej. Dernæst er der nabobestøvning, hvor blomsterstøvet fra en blomst placeres på en anden blomst fra den samme plante. Og sidst, men ikke mindst er der krydsbestøvning. Det er den mest hensigtsmæssige og mest almindelige måde, der bestøves på i planteverdenen. Blomsterstøvet fra en blomst af en vis type befrugter en blomst af en anden type, men af samme sort. Blomsterne fra f.eks. Cox's Orange æbletræet kan blive befrugtet af blomsterstøvet fra Golden Delicious æbletræet.
Skrevet af Kjeld
d. March 06 2013
5192 Fremvisninger ·
Udvalgte artikler
Gul Thuja
Der er delte meninger om gule nåletræer. Nogle mener, de ser sygelig ud, mens andre synes, de gule former netop egner sig til at skabe farvekontrast til forskellige grønne toner. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Brombær
Vi kender de dejlige søde, sorte bær fra gåturerne i naturen, hvor brombærkrattene bugner af dejlige modne bær i september måned. Ikke mange dyrker deres egne brombær, men det er faktisk en mulighed. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Tomatskimmel
Det kan være svært at se forskel på tomatskimmel (Phytophthora infestans - samme art som kartoffelskimmel) og gråskimmel, Artikel kategori:Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Smilacina / Duskkonval
De duftende, gullighvide blomster sidder i en klase, og om efterÃ¥ret fÃ¥r den røde bærfrugÂter. Hele planten kan minde en del om storkonval. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
