Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Sølværenpris
Sølværenpris
Sølværenpris
Veronica incana



Sølværenpris (Veronica incana) har sølvgrå. lancetformede, rosetstillede blade og 30-40 cm høje stængler med kraftigt blå blomster i juni-juli.

En fin bundplante i forgrunden af staudebe­det eller mellem røde og gule buketro­ser.

De fleste ærenpris formeres let ved frø. Staudeærenpris kan nemt de­les, og i planteskolerne benytter man sig ofte af stiklingeformering. Alle ærenpris er nemme haveplanter; flere typer udvikler sig endda så kraftigt, at de næsten kan betragtes som ukrudt i haven.

Men deres store skønhed i blomstringstiden sætter i reglen en grænse for haveejerens trang til at udrydde planterne.

Flere staudeæren­pris kræver en smule støtte eller opbin­ding. Nedskæring af de afblomstrede planter bør foretages tidligt om foråret.

Ærenpris er en oversættelse af det middelalderlige plattyske Ehrenpries og hentyder til planternes udmærkede medicinske egenskaber. Det botaniske slægtsnavn har formentlig sin oprindel­se i den italienske helgeninde Santa Veronica (1445-97).

I den vilde danske flora og i danske haver findes en lang række arter af ærenpris, som alle ken­des på de 4, i reglen blå, kronblade og de 2 tydelige, hvide støvknapper. Alle kendte arter er stauder.


Egenskaber:
Lavtvoksende, meget anvendelig staude til bede, stenpartier og mure.

Højde:
Ca. 30 cm.

Lys:
Vil helst have fuld sol.

Vand:
Tåler også svær tørke.

Jord:
Ret fordringsløs.

Formering:
Deling og stiklinge.
Deling kan foretages når som helst om sommeren.

Sygdomme:
Bladpletsyge og rust, men intet større problem.


Den bedste Veronika af alle

Uden tvivl er denne plante den bedste inden for den artsrige Veronica-slægt. Den er vildtvoksende i Sydøsteuropa og Kaukasus.


Sølvfarvet og dybt blå

Sit danske navn har den fået, fordi stilkene og de lancetformede blade har en tæt, sølvfarvet hårfilt.

Blomsterne, der sidder i oprette, smalle aks, er dybt blå. Blomstringen begynder i juni.


Klarer også svær tørke

Sølværenpris stiller ingen særlige krav til jord og tåler ret kraftig tørke.

Får den en vokseplads i solen, giver den fuld valuta.

Den egner sig godt som forgrund i bede og stenpartier, men er også udmærket som kantplante, i tørmure og lyng-
plantninger.


Den hellige Veronikas blomst

Slægtsnavnet Veronica kom til før Linne, og der findes delte meninger om dets oprindelse.

Nogle forbinder det med det hellige Veronika, hvis svededug med kristusportrættet i St. Peterskirken i Rom er velkendt.

Det kan også være en fejlskrivning af Betonica, der nu bruges om en læbeblomst.

Udvalgte artikler
Aks Ærenpris
Veronica spicata Latinsk synonym: Pseudolysimachion spicatum Familie: Vejbredfamilien – Plantaginaceae Højde: 10–50 cm.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Natviol
Hesperis matronalis er egentlig hjemmehørende i bl.a. Kaukasus, så det er en fremmed plante, som ikke er særlig brugt i danske haver, men som dog er meget værdsat, når man først har haft den.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Børns udtalelser om Danmark
Danmark er et dejligt land, fordi der er så meget vand og ingen krig
Artikel kategori: Sjove ting
Udvalgte artikler
Formklip buksbommen
Anskaffer man sig en allerede klippet buksbom kræver det, at man fortsætter med at klippe den i formen. Gør man ikke det, vil der kun gå et år før formen ikke længere er tydelig.
Artikel kategori: Alt om Haven