Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Kokardeblomst
Kokardeblomst
Kokardeblomst
Gaillardia Grandiflora



Kokardeblomster har store blomster i en tiltalende gul/rødbrun kombination med mørkebrunt centrum. Glimrende som kontrast i staudebedet, flot og holdbar som snitblomst. Trives bedst i en næringsrig jord. Kan dyrkes i hele landet.

Kræver en beskyttet og meget veldrænet vokseplads for at sikre god overvintring og udvikling. Vinterdækkes evt.

Blomstrer året efter såning.

Gaillardia-arterne er vildtvoksende i Nordamerika; der findes såvel enårige som flerårige, alle med enlige kurve på lange skafter.

Kurvblomsterne er om­givet af 2-3 rækker svøbblade, der ved basis er læderagtige og ved frugtmod­ning tit bagudbøjede.

Randblomsterne er oftest golde med gul eller rødbrun farve, mens skiveblomsterne udvikler frugter og er purpurfarvede.

Frugterne er rundagtige og med uldhår.


Egenskaber:
Farvestrålende bed- og snitblomst.

Lys:
Absolut solrigt.

Vand:
Normalt behov.
Aldrig stående vinterfugt.

Jord:
Ret let, næringsrig, veltilberedt.

Pasning:
Tørt vinterdække.
I Formering: Såes i bænk eller kasse i maj-juni.
Udplantes om foråret på 30 cm planteafstand.


Lysende bed- og snitblomst

Skønt noget sart er Kokardeblomst en første klasses bedplante, der gløder i varme farver fra juni til hen i oktober.

De store, enkelte blomsterkurve har en mættet, guldgul bundfarve. Blodrøde eller rødbrune bånd giver hver enkelt
blomst liv. Den mørke skive står i fin kontrast til alt dette: Stilkene er lige og stive og medvirker til, at Kokardeblomster også er perfekte til vasen.


Bør have et tørt vinterdække

I Central- og Nordamerika vokser den vildt.

På et egnet blivested hos os overvintrer den og kan blomstre i mange år.

På udsatte steder bør den dog dækkes med granris eller andet tørt materiale mod hård frost, men betragtes som enårig.


Stående vinterfugt er farlig

Varmt sted i læ og i sol er andre krav, for at denne plante kan udvikles godt.

Jorden må heller ikke være for tung. Den skal dertil være næringsrig og drænende. Helst bør den ligge lidt
højt.

En af de største farer for Kokardeblomst er nemlig stående vintervæde.

Det er let at så i bakke eller bænk i maj-juni, og planterne kan deles om foråret.

Udvalgte artikler
Fersken
Stor busk eller lille træ 4-6 m. højt. Lyserøde blomster i april-maj. Frugten har en rødlig dækfarve og hvidt frugtkød. Den er saftig med god aromatisk smag. Modner fra slutningen af august til midt i september.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Lægning af rullegræs
Rullegræsset skal lægges ud på en tjenlig jord – helst med minimum 10-15 cm muld. Underlaget skal være klargjort som til såning – uden for mange sten, græstotter og ukrudt. Hvis jorden er komprimeret, kan det være nødvendigt at grubbe.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Farvernes betydning
Blomsterfarver kan sammensættes komplementært dvs. kontrastfarver sammen. Eller de kan sammensættes tone-i-tone dvs. monokromt.
Artikel kategori: Nyttig viden
Udvalgte artikler
Styrketræning center - Sådan får du langt hurtigere resultater!
Når du melder dig ind i et nyt motionscenter, er der altid et par ting, du skal tage højde for. Prisen naturligvis. Det nytter ikke noget, at du giver 4-500 kr pr måned, hvis du sjældent træner.
Artikel kategori: Nyhedsartikler