Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Drejeblomst
Drejeblomst
Drejeblomst
Physostegia virginiana



Drejeblomsten er en meget nem plante at have i haven, den skal placeres, hvor der er sol og en fugtighedsbevarende jord, dvs. enten en lerholdig jord eller en skovbundsagtig jord.

Den breder sig kun en smule, og kun hvis jorden er lidt for sandet kræver den gødskning og vanding.

Drejeblomst er en skøn og nem staude med rørformede blomster, der sidder på slanke aks.

Den har sit danske navn, fordi hver enkelt blomst kan drejes rundt om stænglen uden at falde af.

Den blomstrer nedefra og op, rørblomsterne nederst, knopper i form af små runde perler opefter. Dette giver en samlet lang blomstring, og da drejeblomst samtidig er sen – den blomstrer fra sidst i juli til godt ind i september – er det en af disse gode stauder, som man kommer til at sætte så meget pris på i sin efterårshave.

Dreje­blomst har en meget lang blomstrings­tid, fra august til oktober; men står planten for tørt, kommer blomstringen ofte meget sent i gang.

Tåler både sol og halvskygge, gerne let fugtig jord, så bliver den højest.

Rigtig sød i buketter med sine fine lyslilla blomsteraks.

Den breder sig ved sideskud, men udvikler sig ikke til et ukrudtsproblem.

Drejeblomst kan sås hele året – er særlig velegnet til koldsåning i vinterhalvåret. Ved såning i løbet af efterår/vinter, vil frøene spire det efterfølgende forår.


Egenskaber:
Robust, sentblomstrende staude.

Højde:
60 cm.

Lys:
Fuldt lys.

Vand:
God fugtighed.

Jord:
Ret fordringsløs.

Formering:
Deling om foråret og stikIinge på forsommeren.

Sygdomme:
Bladlus.

Sorter:
Vivid - kun ca. 40 cm høj med lilla-rosa blomster.


Drejeblomst fra Nordamerika

At den kaldes Drejeblomst skyldes, at den enkelte blomst til en vis grad kan drejes horisontalt på stænglen og blive siddende i denne stilling.

Tidligere henførtes den til slægten Dracocephalum, der betyder dragehoved og hentyder til blomstens form.


Blomstrer virkelig sent

Drejeblomst har en opret vækstform med firkantede stængler og smalle lancetformede, modsatte blade.

I spidsen dannes flere ret lave, regelmæssige aks af læbeblomster.

Blomstringen foregår i august-september.


Varieteterne i moderat højde

Den rene art kan blive over en meter høj.

Varieteterne bliver som regel lavere.

Den almindeligste af disse er Bouquet Rose, den bliver omkring 60 cm høj, er kraftig og robust med rosarøde blomster.


Forgrund i efterårsbedet

Drejeblomst er ret fordringsløs med hensyn til vækstmiljø, men den trives bedst på forholdsvis fugtig jord.

Foruden at den er anvendelig i bede og stenpartier, er den en meget smuk og holdbar snitblomst.

I bedet bør den stå i forgrunden.

Plant den også gerne sammen med efterårsanemoner

Udvalgte artikler
Vingevisse
Det er buske eller dværgbuske, med en riset og opstigende til opret vækst. Skuddene har et ruderformet tværsnit, og adskillige arter er tornede.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Såning og dyrkning af sommerblomster
De fleste sorter kan med fordel sås i spirekasser eller potter, og senere plantes ud, når faren for frost er ovre. Hvis De sår i vindueskarmen, bør De ikke så før 4-6 uger inden udplantning. I drivhus eller havestue kan De så 8-10 uger før.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Anlæg og pasning af stenbed
Stenpartiet mister hurtigt charmen, hvis man ikke passer det med ukrudtsrensning, påfyldning af ny jord og eftersyn af planterne.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Græskar høstning
Når haven i eftersommeren vrimler med squash og græskar, melder sig nogle spørgsmål uundgåeligt: Hvilke slags græskar kan gemmes? Hvornår er det bedst at høste? Hvordan kan man se om de er modne? Hvordan skal de opbevares, for at kunne holde sig bedst?
Artikel kategori: Køkkenhaven