Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Rød Spidsløn
Rød Spidsløn
Rød Spidsløn
Acer Platanoides



Rødbladet spidsløn. Hurtigvoksende træ. 10-20 m. højt. Gulgrønne blomster før løvspring. Store, rødbrune, skinnende, 5-lappede blade, der om efteråret farves helt røde.

Spids-Løn er et stort, løvfældende træ. Væksten er først kegleformet, men den bliver senere mere afrundet. Grenene er stive og oprette. Stammen er ofte gaffeldelt.

Knopperne er modsatte, tilliggende, spidse og røde.

Bladene er helrandede og håndlappede med tydeligt tilspidsede lapper og med indskæringer, som er afrundede i bunden. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er grågrøn. Høstfarven er gul.

Blomstringen sker kort før løvspringet i maj. Blomsterne er gule og sidder samlet i oprette halvskærme. De indeholder meget nektar og søges af mange slags insekter.

Frugterne er de kendte, vingede "helikoptere". De modner godt og spirer (alt for) villigt i Danmark.

Rodnettet er højtliggende med tæt forgrenede hovedrødder og masser af finrødder. Arten er tilbøjelig til at danne højtliggende "kvælerrødder". Spids-Løn har rodhvile mellem juni og september. Skud, knopper og blade indeholder en hvid saft. Træet danner ofte tveger med indgroet bark


Egenskaber:
En om foråret og forsommeren stærkt rødbladet form af Spidsløn.

Højde:
10-15 m.

Lys:
Solrigt sted.

Vand:
Normalt.

Jord:
God, dybt bearbejdet, ikke for fugtig.

Plantning:
Med samlet rodklump.
Behandles forsigtigt.
Gennemvand rodklumpen før plantningen.

Pasning:
En let beskæring om vinteren, når risiko for »blødninq« er mindst.


Rødbladet form af spidsløn

I midten af 1800-tallet fandt man i Tyskland en rødbladet form af Acer platanoides. Den fik
navnet 'Schwedleri'.
Siden da har Rød Spidsløn fået stor udbredelse som parktræ i tempererede zoner.

Men den er også køn som fritstående træ i en mindre have.


Skiftende bladfarver

Planter med farvede blade vokser langsommere end de almindelige, da klorofylindholdet er reduceret, og Spidsløn bliver et regelmæssigt træ af gennemsnitsstørrelse.

Bladene har den for hoved arten typiske lønform med fem hovedflige.

Den forekommer i flere navnesorter. 'Schwedleri' har stærkt røde blade om foråret og forsommeren, men de toner senere over i en mørk rødlig-olivengrøn farve.
Bladstilk og ribber forbliver dog røde.

'Faassens Black' har farvebestandige og glinsende blade i okseblod -sortrødt.


Dekorativ foran grøn bevoksning

Træer og buske med farvede blade passer foran grønne beplantninger. Men virkningen bør ikke
overdrives, ca. 10% er passende.

Rød Spidsløn trives bedst på lune steder. Den er lidt sart og skal have et solrigt sted godt i læ.

Udvalgte artikler
Fersken
Stor busk eller lille træ 4-6 m. højt. Lyserøde blomster i april-maj. Frugten har en rødlig dækfarve og hvidt frugtkød. Den er saftig med god aromatisk smag. Modner fra slutningen af august til midt i september.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Hindbær
I gruppen af de mange dejlige bærbuske i haven, er hindbær én af de allerbedste. Det er de, fordi smagen er dejlig koncentreret og bærret er meget saftigt. Hindbærbuske bærer hurtigt frugt, efter man har plantet dem. De er rimelig nemme at passe, når blot de plantes, så de ikke spreder sig.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Planter på balkon eller
Nogle få store potter ser almindeligvis bedre og mere afbalanceret ud end en masse små potter. Der er et enormt udvalg af plastpotter, og tit og ofte er de ikke til at skelne fra ægte terrakotta eller zink.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Introdiktion
Her kan du følge med i hvad vi har til salg
Artikel kategori: Ting til salg