Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Pyramideeg
Pyramideeg
Pyramideeg
Quercus robur Fastigiata



Pyramideeg er et smalt søjleformet træ og har blade som den almindelige velkendte eg.

Træet kan med fordel anvendes i grupper, som allétræ eller som solitær.

Trives i almindelig havejord.

Den vokser tilpas hurtigt og er et dejligt prydtræ.

På afstand kan den minde lidt om pyrami­de-elm eller pyramidepoppel, men den er et langt smukkere og mere værdi­fuldt træ end disse to.

Søjle-eg kan anvendes i små forhaver, i atriumgårde eller som solitærtræ på en lille græs­plæne.


Egenskaber:
Langsomtvoksende i regelmæssig kegleform.

Højde:
10-20 m.

Lys:
Frit og solrigt.

Vand:
Normalt.

Jord:
Dyb og god, kalkholdig lermuld.

Pasning:
Dårligt placerede og for grove sidegrene justeres.


Elegant form af almindelig eg

Planteslægten Quercus omfatter i hundredvis af arter og varieteter.

En af de kønneste og mest anvendelige er Var. fastigiata, en form af vor almindelige skoveg.

Den nordlige grænse i Skandinavien for skovegens spontane udbredelse angives fra gammel tid til Dalelven.

I Danmark er egen som bekendt fuldstændig hårdfør i alle egne af landet. Eg skal helst plantes i læ og i næringsrig jord. Så udvikler den sig smukkere, end hvis den står vindomsust.


Egentlig ikke en pyramide

En pyramide har jo altid lige sider, men alligevel er pyramideformen en vedtagen betegnelse for
træer med smalle kroner.

Og Pyramideegen har netop en regelmæssig, smalt konisk krone.

Den vokser langsomt og bliver sjældent mere end 3-4 m høj på 10 år, og er derfor et anvendeligt træ i små haver.

Den får gulbrun høstfarve.


Trekantsbeplantning i ikke for små haver

Kloner af Pyramideeg er podet på frøstammer. Sådanne planter vokser meget ensartet og giver
en perfekt alle eller gadebeplantning.

I villaha- ven, hvis den ikke er meget lille, kan man godt sætte tre eksemplarer i trekant.

Passende planteafstand er ca. 2 meter.

Udvalgte artikler
Insektinvasion
Inden for i dit hjem vil insekterne befinde sig i en dvaletilstand (diapause). De tilbringer denne hvileperiode i små hulrum, kryberum eller på lofter.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Pebermynte
Pebermynten er en flot prydplante, ikke alene når den blomstrer men også når den dækker jorden med sine blanke, grønne til rødlilla skud. Man kan dyrke tæpper af planten rundt omkring i haven, så kommer der den herligste duft op i næsen på en, når man går gennem myntebedet.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Drivhuse skaber en god atmosfære
Du kan selv bygge det af billige materialer, eller du kan starte i det små med det mindste drivhus, du kan købe færdigt, for at se, om det er noget for dig.
Artikel kategori: Drivhuset
Udvalgte artikler
Naturen maler abstrakt - se det selv og bliv inspireret
Du mangler inspiration til dit billedmageri. Så gå til naturen. Det har kunstnerne benyttet sig af i rigt mål. Men du er blevet lidt træt af den naturalistiske stil og vil hellere forsøge dig med det abstrakte. Jamen, så er naturen stadigvæk leveringsdygtig med utallige motiver, men man må tættere på. Motivet med kronhjorten ved skovsøen er ikke sagen.
Artikel kategori: Nyhedsartikler