Forside   Information   Alt om haven....   Beskæring.....   Billedgalleri....   Blandet....   Boganmeldelser....   Giftige planter....   Havedammen....   Havekalender....   Links....   Nyhedsartikler....   Nyhedsbrev....   Nyttig viden....   Planer og tegninger....   Plantebeskrivelser....   Plantegrupper.....   Sjove ting....   Spørgsmål / svar....   Stjernetegn/Horoskop....   Sygdomme/skadedyr....   Tips/Råd/ideer....   Toplisten - Fi-Fu....   Vejrudsigten.... Kontakt  
A   B   C   D   E   F   G   H   I   J   K   L   M   N   O   P   R   S   T   V   Æ  
  Vedbend....   Vildvin....   Vintergæk....   Viol....   Valnød....   Vandmelon....  

Valnød (Juglans regia), et interessant og værdifuldt alternativ til tropisk træ. Mens vi venter på kævlerne, spiser vi nødderne.

Et alternativ til tropiske træsorter

Valnøddens ved varierer fra mørk gylden til mørkt brunt med markerede sorte tegninger. Veddets mørke og dramatiske udtryk er sammenligneligt med det smukkeste tropiske træ.

Den nødvendige begrænsning af tilførsel af tropisk træ til de vestlige markeder kan føre til en opblomstring af efterspørgslen efter valnøddens smukke ved. Det smukkeste og mest markant tegnede ved findes i rodklodsen (rod og tæer) og ved andre afvigelser i fiberforløbet.

Valnøddens ved har været kendt og værdsat i århundreder, både for de tekniske egenskaber og for udseendet. Veddets styrkemæssige og mekaniske egenskaber giver det en plads blandt de bedste træsorter, også som fuldtræ. Valnøds tekniske egenskaber er omtrent som dansk eg, bortset fra at slagbrudstyrken er meget højere hos valnød

Den amerikanske valnød (Juglans nigra) er lettere, markant svagere og ikke så smuk i tegning og farve.

Kendt og elsket, men ikke plantet og dyrket som skovtræ – en særlig mulighed for vore små skovbrug

Valnødden er placeret i en ejendommelig niche, hvor der er både kendskab til og anerkendelse til selve veddets egenskaber, men hvor nøddeproduktionen i den grad overskygger træets vedmæssige kvaliteter. Valnødden dyrkes derfor primært som et lavstammet og bredkronet frugttræ. Veddet kommer som et biprodukt – på trods af den store efterspørgsel og de høje priser.

Produktion af kvalitets valnøddekævler kunne være en niche, som det danske mikroskovbrug kan udfylde - med chance for stor økonomisk gevinst.

Forholdet minder lidt om ahorn: Værdien af veddet er indiskutabel men meget få skovbrug i Europa dyrker arten, derfor opnår danske produkter rigtig gode priser på det internationale marked.

Valnøds karakteristika

Valnød er et lys- og varmeelskende skyggetræ. Træet er markant fototropisk (bøjer sig aktivt efter lyset). Dyrket inde i en bevoksning går valnødden efter lyset, så det er vigtigt, at der er lysbrønde nogenlunde ovenfor træet.

Bladene indeholder et stærkt aromatisk stof Juglone, der har funktion som et insektmiddel. Det er formentlig dette stof,, der er årsag til, at valnød ikke efterstræbes af vildt og mus. Juglone kan være giftigt for andre planter (Æbler,Ericae, Potentilla, Pinus strobus, kartofler og tomater). Juglone nedbrydes ret hurtigt i jorden, jeg har ikke set tegn på giftvirkning i mine blandingskulturer her i Vendsyssel.

Valnød springer sent ud (i Vendsyssel lige omkring 1. juni).

Træet er vindbestøvet. Frøformerede træer kommer i bæring efter 8-15 år. Valnød er et træ for den bedre bund. Hvor man kan dyrke ask, kirsebær og ær, vil valnødden også trives. Valnød elsker varme, derfor er læ og sol gavnligt. Sydlig eksponering på ikke for tør bund giver en fremragende vækst.

Når valnødden er etableret, er væksten kraftig - som eg, men ikke som ask og ær. I skoven er de unge valnøddetræer meget smukke og markante med det frodige og storbladede løv, der ligefrem kan give et tropisk indtryk. Valnød udvikler en markant pælerod som eg.

Valnød kan dyrkes i alle kroge af Danmark. Årets varmesum har formentlig betydning for tilvæksten, så den sydlige del af landet har ekstragode muligheder.

Der kan findes gamle valnød i alle landets egne, flest øst for israndslinien

Valnød og ukrudt

Valnød er egentlig robust overfor ukrudtskonkurrence. Det er som om at de store bladplader lægger sig over ukrudtet og til en vis grad løftes i takt med eksempelvis nældernes vækst.

Men det er nok sikrest at holde sin kultur pæn og ordentlig. Den gamle regel om, at hvis planterne ikke er overvoksede, så går det nok, kan godt bruges her.

     


Tilbage til toppen
Søg på siden

Nyhedsbrev

Få de sidste nyheder på email
Tilmeld
Siden sidst !!!
Nye livretter
Buske og træer
Dræbersnegle
Alger
Bladlopper
Slankekur
Flagstænger
Flagstang i haven
Nyhedsbrev

Sund mad
Den søde fare
Astrologi
NLP
Bodybuilding
Håndvægte
Begyndertræning
Hinbærbiller

Jordlopper
Stankelben
Mariehønen
Naturlegepladser
Minikiwi
Gåsebiller
Nyhedsbrev

Ferieklar




Havesiden er sidst opdateret
den 6. september 2010

Click for Århus, Danmark Forecast




--- Copyright Havesiden www.kan-lir.dk ---
©   Braz-4Web