Frugten af minikiwi minder i både størrelse og smag om stikkelsbær, blot en smule sødere. Men de to planter er vidt forskellige. Stikkelsbær vokser på en busk, som er mere eller mindre tornet, mens minikiwi er en klatreplante. Sæsonerne er også forskellige. Stikkelsbær modner lige nu i højsommeren og kan allerede bruges som grønne, umodne frugter i juni måned. Minikiwi får modne bær i løbet af september-oktober.

Minikiwi er glatte bær, som spises hele med skræl, altså noget nemmere end den new zealandske kiwi. Minikiwi er dog tæt beslægtet med sin behårede storebror, da de begge hører til Actinidia-slægten. Minikiwi dyrkes en del i Rusland og tåler meget kolde vintre.

Planten skal have noget at klatre i. Giv den en pæl, et espalier eller et kraftigt træ og den vil klatre lystigt i det. De fleste sorter af minikiwi kræver noget plads, fire meter fylder en enkelt plante nemt. Minikiwi får både smukke blomster og blade og kan plantes alene som prydplante, som var det en klematis. Bærrene dannes kun på hunplanter og kun, hvis der er en hanplante i nærheden. Sorten ’Issai’ er dog selvbestøvende, men den siges at smage bedre, hvis den bliver bestøvet af en hanplante. Hanplanter behøver ikke optage meget plads, de kan skæres hårdt tilbage efter blomstringen, når de har gjort deres pligt. 

Havesiden er sidst opdateret
den 6. september 2010