Fuglekirsebær er vidt udbredt i Europa og Asien og er hjemmehørende i Danmark. Arten er den vilde form af den dyrkede kirsebær. Den findes mest i det østlige Danmark, og talrigt på Bornholm. Men lokalt findes der dog forekomster med rigtigt mange individer, f.eks. omkring Mariager fjord, Salling, Himmerland og i Vendsyssel. Man regner med, at fuglekirsebær er indført for ca. 1000 år siden, og siden spredt via dyr, fugle og mennesker.

Udseende
Fuglekirsebær er et mindre træ, i Danmark sjældent over 20 meter højt. Stammen er ret og grenene kransstillede som i gran. Barken er grå-brun og glat med karakteristiske vandrette lange kirtler.

Blad
Bladknopperne er store og rødbrune. Bladene er lancetformede, 7-14 cm lange med savtandet rand.

Blomst
Blomsterne er hvide og bæres i sammensatte stande. Fuglekirsebær blomstrer i maj-juni.

Frugt
Frugterne er kugleformede mørke røde eller næsten sorte stenfrugter med en lang stilk. Frugterne er modne sidst i juli eller først i august.

Voksested
Fuglekirsebær foretrækker kalkrig jordbund med god næring, men kan også findes på mere tørre lokaliteter. Den trives ikke på kolde, våde jorde. Den vokser ofte i hegn og skovbryn, men også i blandinger. Under visse omstændigheder kan fuglekirsebær sprede sig voldsomt gennem rodskud og derved dominere området. Den tåler let skygge og en moderat vind.

Anvendelse
Fuglekirsebær egner sig til plantning i skovbryn og på læsiden i hegn. Den kan gro med nogen vindeksponering, men sætter da kun lidt frugt. Blomsterne er vellugtende og tiltrækker bier og andre bestøvende insekter. Frugterne er yndede af både dyr og mennesker. Specielt bær-ædende fugle som drosselfugle og stære sætter stor pris på de saftige frugter. Egern, mus og kernebidere knuser eller åbner stenene for at få fat i det næringsrige frø. Fuglekirsebær er en af de få arter, som dårligt tåler beskæring, og derfor bør den undgås i yderhegn som beskæres.

Fuglekirsebær er et træ med mange anvendelser. Udover bærrene er veddet særdeles værdifuldt til møbeltræ. Fuglekirsebær anvendes ofte som grundstamme til podning af andre sorter. Bladene samt andre plantedele kan anvendes til farvning og naturmedicin.