Regler for Klubben

Klubben er stiftet den 13.12.13 af 2 glade motorcyklister
Vores formål er at få et godt kammeratskab, på tværs af meninger, køn og cykler.
At køre ture sammen i ind- og udland, hygge os og opbygge et stærkt fællesskab omkring klubben samt det at være bikere.

Vi vil arbejde på at give udenforstående et positivt billede af vores kultur. Dette skal ske ved at vi viser hvem vi er og behandler andre med respekt.

Klubben er for mænd og kvinder fra 16 år og opefter.
Vi er en 99% ér klub og er 100 % uafhængig.
Og styres af Fuldgyldige medlemmer

Vi tager afstand fra alle former for kriminalitet men accepterer ellers alle klubber, så længe omdrejningspunktet er motorcyklerne.

Vi forlanger, at man som medlem (gælder også prøvemedlemmer) kører på en moden og ansvarlig måde og overholder færdselsloven. Vi accepterer ingen former for kriminalitet i klubben, herunder spritkørsel. Vi er ganske almindelige mennesker og har almindelige jobs.

Vi kører ture ud i det danske landskab, tager på træf, besøger andre mc-klubber, drikker kaffe, sodavand og spiser en is, en pølse og måske medbragt mad. Dog kan vi også lide en at feste.
Vi arrangerer ture til udlandet i det omfang der er tilslutning hertil blandt klubbens medlemmer og venskabsklubber.

Vi behandler hinanden med stor respekt og eventuelle uenigheder afgøres via afstemninger på møder.
Vi er således en klub der bygger på demokrati. Der er en stemme pr. rygmærke.
Beslutninger om drift af klubben træffes af Rygmærker
ved demokratisk afstemning efter stemmeflertallet.
I henhold til bilag


Vores Struktur/ titler
Præsident
Vice Præsident
Fuldgyldige medlemmer
Prøvemedlem
Æresmedlem
Støttemedlem

Founder : Bamse og Heks
Æresmedlem: Gives til medlemmer der yder en ekstraordinær indsats for klubben
Founder udgør grundstammen til en evt. bestyrelse hvis dette bliver nødvendigt
Præsident, Vice Præsident, Administrator/kasserer kan ikke udskiftes, med mindre de selv ønsker det.
Præsidenten har 1 ekstra stemme, som dog kun bruges ved uafgjort stemmeantal.
Dog skal den ene stemme afgives udelukkende til klubbens bedste.
Alle fuldgyldige, har stemmeret (Dette er en grundlov, som aldrig kan ændres)
Vores klub er baseret på 100 % respekt og loyalitet for
Hinanden,
Rygmærket.
​Kammeratskabet,
Motorcyklerne,
Og Familien

Medlemskab
Du skal være ejer af en, godkendt motorcykel eller være bagsæde på én.
Enhver person der har A eller B kørekort, og har råderet over en motorcykel, eller en trike, eller en atv, der kan sammenlignes med en motorcykel, kan optages som prøvemedlem.
Motorcyklens model og type er ikke afgørende.


Kontingent betales som minimum månedsvis forud, og skal være indbetalt den første hverdag i den pågældende måned.
Kontingent refunderes ikke ved udmeldelse eller ved ophævelse af medlemskab.


Det kræves som prøve – og fuldgyldige at de arbejder aktivt for klubben og deltager mest mulig


Da vi er en lovlydig klub vil du ikke kunne køre med os før du, har forevist et gyldigt førerbevis til MC.


Kommende medlemmer tilbydes en start som prøvemedlem i 6 mdr. så vi kan se hinanden lidt an.
Tiden kan dog afkortes eller forlænges hvis man skønner det acceptabel.
Der stemmes om et prøvemedlems optagelse blandt alle fuldgyldige medlemmer i det/de enkelte afdelinger og optagelse kræver 2/3 enighed


Prøvemedlemmer tildeles en mentor, denne har til opgave at videregive informationer samt at vurdere om det pågældende prøvemedlem er indforstået med reglerne i klubben og er værdig til at blive optaget.


Man må ikke være medlem af andre MC klubber, dog undtaget Toruringclubben, Harleyklubben og andre special klubber, samt eventuelle arbejdsrelaterede turklubber.


Såfremt en anden klub søger optagelse, kan dette ske efter tidligst 6 måneder som supportere(prøvemedlemmer), derefter skal der stemmes om eventuel optagelse, først derefter må den pågældende klub bære mærker. Kendes den anden klub og dennes medlemmer på forhånd kan medlemskab tilbydes uden prøvetid.


Der er mulighed for at åbne flere chapters, disse skal ligge i hensigtsmæssig afstand til hinanden.
Nyt chapter skal godkendes af Founder og opstart kræver mindst tilslutning fra 5 bikere.
Der er mulighed for at oprette klubhus. (Ikke et krav) men kræver 100 % enighed i det/de enkelte chapter. Det/de enkelte chapter står selv for det økonomiske der ligger i at have klubhus.
Dog vil Præsident og Vice Præsident altid have veto ret hos andre chapters
Manglende overholdelse af klubbens regler kan medføre eksklusion. Afgørelse om eksklusion vil blive truffet af 2/3 Rygmærker ved demokratisk afstemning

Klubvest
Klubvest skal være sort, grå, brun eller hvid læder eller stof.
Der må køres med rygmærke i alle situationer, vi ser helst at man kører med vest, men køres der med synligt rygmærke, forventer vi at du repræsenterer klubben på en positiv måde. Det at bære klubvest, medfører et stort ansvar, da vi vil blive vurderet på vores opførsel, overalt i det offentlige rum. Derfor denne regel om at man opfører sig derefter.
Mærker på vesten sættes på efter forskrift fra Founder.
Bag på vesten skal mærket sidde i lige afstand mellem de to buer. Det firkantede MC mærke skal placeres til højre midtfor.
Foran på vestens øverste højre side sættes Klubbens mærke og under det sættes 99% mærket. Foran på vestens øverste venstre side skal man påsætte medlems navn, by og eventuelle model på cykel. f.eks. Suzuki ect.
Hvert medlem afholder selv alle udgifter til mærker og vest. Det er kun fuldgyldige medlemmer, der kan få lov til at påsætte alle klubmærker. Prøvemedlemmer må bære klubbens navn, 99 % mærket og evt. chapternavn samt buer og mc mærke på ryggen, logoet vil først blive udleveret når det skønnes af prøvemedlemmet er klar til fuldt medlemskab.
Mærker bestilles hos kassereren og prisen svarer til fremstillingsprisen/ indkøbsprisen tillagt evt. fragt.
Det er tilladt alle medlemmer at købe klub merchandise, dog vil der ikke være kaldenavn på ved Støttemedlemmer. Og ryggen vil kun have øverste bue med Lonely Wolf´s, herunder vil der stå Support
Hvis et medlem forlader klubben SKAL alle klubmærker fjernes fra vesten og afleveres til kasserer, man kan
få en kompensation på op til 500,00 kr.
Mærkerne vurderes af kassereren.
Al merchandise med Lonely Wolf’s mærker, såsom trøjer o.s.v. skal afleveres ved udmelding, der gives ikke refusion for disse.


Klubben
Vi har et hyggeligt klubhus på Ølstedbrovej 15 - 8723 Løsning
Som vi i fællesskab holder
Åbningstider
Torsdage fra 1900 til 2200
(her er der tilladt at tage sine børn med)
Lørdage fra 1900 til 0200
(her er børn tilladt til 2200)

Kommunikation
Vi kommunikerer primært via Facebook, Messenger eller telefon.
Klubben har en hjemmeside www.lonelywolfs.dk. Her fortæller vi lidt om os selv og der er mulighed for at skrive til os på mail lonelywolfs@outlook.dk
Klubben har en åben gruppe på Facebook: Friends of Lonely Wolf´s hvor venskabsklubber og andre venner af klubben kan melde sig ind/blive inviteret ind. Her vil åbne arrangementer og køreture også blive slået op.
Ligeledes har vi en lukket gruppe, hvor kun medlemmer er tilladt


Bilag

Det er klubbens vision at fokusere på hygge, vi er ikke til druk ikke vilde fester.
Vedtægter og bilag, kan kun ændres ved 100 % enighed blandt alle Rygmærker.
Der køres en meget venskabelig tone og der udvises stor respekt for alle medlemmer og for vore gæster. Skulle en gæst eller et medlem opføre sig respektløst eller blive ubehageligt, kontakter man Press eller VP, som så vil tage sig af sagen.

Vi er en lovlydig klub, med regnskab og revisor, der må ikke forefindes udenlandske varer i klubben, undtagen ved arrangementer for lukkede døre.

Vi har en fast stab af gode barvagter som ofrer megen tid på at passe klubben og gøre den hyggelig og serviceminded.
Derfor er det ikke tilladt for barvagter at medbringe børn når de har vagten, kun undtaget, hvis de medbringer en” barnepige” som hele tiden tager sig af barn/børn.
Ligeledes har vi fortrinlige personer der varetager maden, vær tolerant og hjælpsom, da der til tider kan være meget travlt eller de kan være under oplæring.

Det er som udgangspunkt tilladt at medbringe børn om torsdagen og om lørdagen til kl. 2200, under forudsætning af at man selvfølgelig holder øje med dem til hver en tid.
Ligeledes er det tilladt at medbringe børn, ved diverse arrangementer, dette vil blive skrevet/fortalt.
Det er ikke tilladt for børn at spille billard, dart eller søm, når der er gæster tilstede i klubben, er vi alene kan børn spille, men kun i selskab med en voksen.
Det er under ingen omstændigheder tilladt at medbringe børn eller ikke-medlemmer til møder.

Der er selvsagt 100 % tavshedspligt, om hvad der tales om ved klubbens møder.
Og til selvfølgelig også evt. oplysninger der måtte komme frem under andre omstændigheder.
Ligeledes spreder man ikke rygter eller lign. Man kontakter Press eller VP, for at høre ad, hvordan man skal forholde sig.

Skulle der være opslået en tur en klubaften, som barvagten gerne vil deltage i, kontakter man de andre barvagter og hører om en anden vil tage over.
Er dette ikke tilfældet, lægger man ud på Friends of Lonely Wolf´s ” Klubben er lukket til kl. ???, på grund af køretur” og man hænger skilt på døre med lign. tekst.

Der kan i visse tilfælde være oplysninger der ikke bliver delt med alle rygmærker, der kan være tale om personfølsomme emner eller andet, som vurderes ikke vil være gavnligt.

Det er selvsagt ikke tilladt at være på kant med den gældende lovgivning.
Og det er ligeledes ikke tilladt at ytre sig religiøst eller racistisk i offentligt rum eller i andre personers nærvær.
Det er ikke tilladt medlemmer at arbejde/tjene penge til andre klubber, personer, medmindre det på forhånd er aftalt med Rygmærker og kun i et omfang der ikke tilsidesætter eller skader egen klub.
Hvad man laver som privat, kommer ikke klubben ved, med mindre det kan skade klubben eller dens medlemmer.
Dette kan medføre ekskludering.
Klubbens arrangementer og køreture skal som udgangspunkt altid være 1. prioritet.

Al henvendelse vedrørende klubben rettes til Press eller VP, som så vil tage hånd om det, eller sende henvendelsen videre til rette vedkommende.

Ekskludering af at medlem, kan kun ske ved 2/3 stemmeflertal

© Copyright. All Rights Reserved.