Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Rosenmandel
Rosenmandel
Rosenmandel
Prunus triloba



Aprilsblomstring i svagt rosa

Rosenmandels blomstring er fantastisk. Allerede når bladknopperne begynder at briste, er sidsteårsskuddene helt dækket af sart rosenrøde, fyldte blomster.

Er foråret tidligt, kan man nyde blomstringen allerede i april.


Barken er først lysegrøn, men snart bliver den grå og glat.

Ældre grene får en blank, rødbrun bark med tværgående bånd af korkporer. På gamle grene dannes der efterhånden en lysegrun, furet bark.

Knopperne sidder samlet i små bundter på spredtsiddende dværgskud. Knopperne er brune og ægformede med tydelig spids.

Bladene er bredt elliptiske eller trelappede med tandet eller dobbelt savtakket rand. Oversiden er mørkegrøn med forsænkede ribber, mens undersiden er lysegrøn. Høstfarven er gul til orange.

Blomstringen sker før løvspring, dvs. i april-maj. Blomsterne sidder i små bundter på spredtstillede dværgskud. De er 5-tallige og regelmæssige med rosenrøde kronblade.

Frugterne er kirsebærstore, næsten kuglerunde stenfrugter.

Rodnettet består af nogle få, grove hovedrødder, der bærer mange, højtliggende siderødder.
Da planten forhandles som podede sorter på grundstammer af Fugle-Kirsebær, er rodnettet ensbetydende med denne arts.


Højde:
Træ, 3-4 m.

Busk,
1-2 m og bredt.

Lys:
Solrigt og i læ.

Vand:
Normalt -' lille behov.

Jord:
Let, varm.

Pasning:
Hård tilbageskæring umiddelbart efter blomstringen.

Sygdomme:
Monilia.


Rosenmandel beskæres bedst straks efter blomstring.
På det tidspunkt kan man skære de grene væk, som har blomstret. Der vil så vokse nye grene frem, som blomstrer næste år.

Grunden til denne kraftige beskæring, er en risiko for svamp i de afblomstrede grene, og at denne svamp, Grå Monilia, får grenene til at visne. Svampen inficerer gennem blomsterne, og breder sig derfra ud i grenene.

Man kan selvfølgelig holde øje med sin rosenmandel lige efter blomstringstiden, og se om der sker visning af blade og grene. Gør der ikke det, er det ikke nødvendigt at beskære, medmindre planten er for stor, og skal reduceres i omfang.


Et træ også til små haver

Som busk kommer Rosenmandel bedst til sin ret alene eller tre sammen i en gruppe.

Foræd- let på godt en meter høj blommestamme bliver den et fortryllende lille træ, der bør plantes solitært.

Det lille format gør træet anvendeligt også i de mindste haver.

På udsatte steder er der grund til at beskytte den mod bidende og udtørrende vinterblæst med granris.


Beskæring lige efter blomstringen

Træet - planten kan også dyrkes i buskform - har en åben og lidt riset vækstform. De tynde grene sidder meget tæt, og for at få orden i væksten er en beskæring nødvendig umiddelbart efter blomstringen.

For det første fjerner man alle døde partier.

For det andet korter man de skud ind, som lige har blomstret - næsten helt ind til det gamle ved.

Nye skud vokser ud om sommeren og blomstrer næste forår.

Udvalgte artikler
Stangbønner
Stangbønner dyrkes ved 2-3 m høje kæppe. De sættes med ca. 50 cm afstand i rækker med 70- 100 cm afstand. Man kan sætte dem i forbandt og binde tre og tre sammen i.toppen , så at de forneden danner en trekant.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Brug af barkflis
Alle drømmer om en smuk have, hvor man ikke bliver begravet i arbejde, for at holde den flot og pæn.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Persille
Er en grøn, to-årig krydderurt, som er meget udbredt i europæisk, mellemøstlig og amerikansk madlavning og den er en af de mest brugte i dansk madlavning. Bladene anvendes på samme måde som koriander, men persille har en mildere smag.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Mindsk risikoen for indbrud med overvågning
Overvågningsudstyr giver ekstra sikkerhed
Artikel kategori: Nyhedsartikler