Guldhængepil (Salix alba "Tristis') er en særdeles frodig og smuk hængepil med tynde, langt overhængende grene. Disse er oftest gulgrønne og giver planten et meget graciøst udseende.
Den er fuldt hÃ¥rdfør og særdeles vindÂtolerant, især pÃ¥ fugtige, næringsrige voksesteder; men den kan pÃ¥ dÃ¥rlig jord blive angrebet af en række sygÂdomme, der klart svækker den i væksten.
Det danske navn kommer af at dens grene er gulgrønne, næsten skinnende, især om foråret, og så selvfølgelig fordi de hænger.
Den gør sig bedst ved bredden af søer eller vandløb, dels fordi pil generelt er glade for fugtig jord, men også fordi den giver et smukt spejlbillede i vandet. Også guldhængepilen bliver et meget stort træ.
Højde:
12-15 m.
Jord: Humusrig og fugtholdende.
Pasning:
Stabil opbinding af stammede eksemplarer.
Sygdomme:
Pileskurv. Skær de angrebne partier bort.
Husejerens drøm
Hængepilen er et af vore mest hårdføre og dejligste solitærtræer.
Den har en smuk vækstform med sine hængende grene og er de fleste husejeres drøm.
Som ung er de smidige årsskud grønne. Senere får de en blank, brun glans.
Bladene er lange og smalle, dvs. lancetformede.
Oversiden er skinnende lysegrøn, undersiden blågrøn.
Stor plads og fugtig jord
Et træ af denne slags bliver med tiden ganske højt og kræver også stor plads. Det bør man tænke på, når man kommer hjem fra planteskolen med en lille »pind«.
Hængepilen bør altså plantes frit. Den tager sig bedst ud ved kanten af en sø eller frit på en græsplæne.
I mindre haver eller nær ved skel hører den ikke hjemme.
En humusrig og fugtig jord er det bedste for det højtliggende rodsystem.
Forårsplantning er sikrest
Alle Salix-arter såvel som birketræer bør plantes om foråret.
Hængepilen grønnes tidligt om foråret og kræver derfor god vandtilførsel i forsommeren.
Årsskud, ja selv det ældre ved, angribes ofte af pileskurv . Skær de angrebne grene bort og brænd dem.
Skrevet af Kjeld
d. April 11 2013
8151 Fremvisninger ·
Udvalgte artikler
Laurbærkirsebær
Laurbærkirsebær er det danske navn for den blomstrende busk, Prunus laurocerasus. Det er næsten ikke til at udtale navnet, men det henviser til, at planten nok er nært beslægtet med kirsebær men ikke desto mindre minder om en laurbærbusk. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
