Klatrehortensia
Klatrehortensia, Hydrangea anomala ssp. petiolaris, er en spændende, skulpturel klatreplante, der aldrig rigtig mister sin glans uanset årstiden. Den har selvfølgelig sine højdepunkter: Når bladene folder sig ud og dækker muren eller væggen som en frodig, grøn gobelin. Eller når blomsterskærmene midt på sommeren giver opvisning i lethed og ynde. Men klatrehortensia er dejlig året rundt. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Høst-tidløs / nøgne jomfruer
Om efteråret kan blomsterne forveksles med efterårskrokus. I foråret ligner bladene ramsløg - og da ramsløg bruges i køkkenet kan forvekslingen blive fatal. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Tempeltræ (Ginkgo biloba) er et løvfældende træ, der oprindelig stammer fra Kina. Planten indeholder en række stoffer, der har virkning på mennesker. På hunlige træer kan man finde blommeagtige frugter, der lugter af harsk smør.
Tempeltræ er et løvfældende træ med en slank, næsten søjleagtig vækstform. Der kendes dog også træer med en bredkronet, kuplet vækst, anses for at være "huntræer", hvad der dog ikke findes nogen grund til at mene.
Stammen bliver ofte flerdelt og tilmed flere gange. Hovedgrenene er opstigende hos den ene form, men vandrette hos den anden.
Barken er først lysebrun og glat. Senere bliver den grå, ru og lidt afskallende i strimler. Til sidst er den grå og furet.
Knopperne på ældre skud er i virkeligheden bittesmå dværgskud. De sidder spredt på grenene, ligesom de normale knopper på étårsskuddene.
Bladene er tolappede, læderagtige og helrandede med vifteformede bladribber. Begge sider er lysegrønne.
Høstfarven er gul. Hunlige og hanlige blomster findes på hver sine træer. På hunlige træer kan man finde blommeagtige, gulgrønne frugter, der stinker af harsk smør (smørsyre-lugt). Frugter ses kun nu og da i Danmark, og frøene modner ikke ordentligt her.
Rodnettet består af en dybtgående hovedrod med masser af kraftige, tæt forgrenede siderødder.
Egenskaber:
Eksklusivt træ med gåsefodsagtige, gulligt grønne blade.
Frøhylsteret har sølvglans.
Kun ældre huntræer bærer frugter.
Højde:
15-20 m
hos os, i Kina 30- 40 m.
Lys:
Solrigt, varmt og frit.
Vand:
Nyplantede træer skal vandes.
Jord:
Veldrænet, muldrig og varm sandjord.
Pasning:
Beskyt unge træer mod hård frost.
300 millioner år gammelt
T empeltræet er den eneste repræsentant for en urgammel planteslægt og hermed den sidste art inden for Ginkgofamilien. Det har bevaret sin egenart i mere end 300 millioner år.
Det har hjemsted i Kina, hvor det vokser vildt i meget små og få områder.
I trias- og juraperioderne i forhistorisk tid voksede der mange arter af slægten også på vor del af jordkloden, tilmed helt op til Spitsbergen.
I et par tusinde år har Buddas tempeltjenere medvirket til, at Ginkgotræet har overlevet. Det blev nemlig betragtet som helligt træ og plantedes omkring templerne. Bl.a. fordi de kunne blive uhyre gamle.
En pragtfuld botanisk sjældenhed
Man kan roligt sige, at det pragtfulde, særkønnede Tempeltræ er en botanisk sjældenhed.
Det adskiller sig betydeligt fra andre løvtræer, eftersom »bladene« - eller nålene - der med sin tofligede vifteform kan minde om Venushårbregnens småblade.
Det påståes for øvrigt, at blade og grene afgiver fugt, når der sættes ild til træet.
Ginkgo grønnes sent og taber tidligt de smukt efterårsgule blade.
Det vokser langsomt og bevarer længe sin pyramideform.
Det tåler forurenet industriluft.
Kan dyrkes i vindueskarmen.
Tempeltræer er enten han- eller huntræer. Kun huntræerne sætter frugter, der kan bruges til at frøformere planten.
Fjern frugtkødet og knus de hårde skaller for at se, om der overhovedet er frø indeni. Frøene kan sås udenfor både forår og efterår.
Det er en god idé at så i potte – så kan du bedre følge med i plantens udvikling og beskytte den mod frost de første sårbare år.
Når planten bliver for stor at have inden døre, kan den sagtens tåle at blive plantet ud. Blot skal den have lidt beskyttelse mod frost den første vinter.
Hold hunde i snor langs stranden af hensyn til fuglelivet
’Du danske friske strand’ synger vi, for en tur langs stranden kan være befriende for motion og frisk luft. Sådan er det også for hundene, som på en strand finder masser af spændende ting at snuse til og rode rundt i. Artikel kategori:Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Fjeldribs
Planten dyrkes som klippet og uklippet hæk og i læhegn. Desuden findes den muligvis vildtvoksende på Møn og Bornholm.
Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Øllets sang
Der er et øldigt land,
det står med nød og næppe,
blandt alt det pokkers vand, Artikel kategori:Sjove ting
Udvalgte artikler
Lungeurt
Lungeurt, Pulmonaria, er en rigtig skovbundsplante. Der findes omkring en halv snes arter. En enkelt vokser vildt i danske skove, mens de øvrige hører naturligt hjemme rundt om i Europas skovområder. Mange af arterne har fundet vej til haverne takket være deres kønne, blå blomster, deres blomstringsvillighed og deres smukke løv. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
PARADOKSALE SPØRGSMÅL
Hvad gør man, hvis man ser et udrydningstruet dyr, som spiser en giftig udrydningstruet plante? Artikel kategori:Sjove ting
Udvalgte artikler
Undgå sprøjtegift
Der findes omkring 1 million haver i Danmark, som alle bliver benyttet til mange forskellige formål, eksempelvis prydhaver, nyttehaver m.fl. Artikel kategori:Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Formklipning af buksbom
Buxus, som er det latinske navn for buksbom er en meget anvendt plante, når der skal bruges formklippede stedsegrønne planter. Det er især den småbladede type af buksbom, som egner sig til at klippe i Artikel kategori:Alt om Haven
