Tempeltræ (Ginkgo biloba) er et løvfældende træ, der oprindelig stammer fra Kina. Planten indeholder en række stoffer, der har virkning på mennesker. På hunlige træer kan man finde blommeagtige frugter, der lugter af harsk smør.
Tempeltræ er et løvfældende træ med en slank, næsten søjleagtig vækstform. Der kendes dog også træer med en bredkronet, kuplet vækst, anses for at være "huntræer", hvad der dog ikke findes nogen grund til at mene.
Stammen bliver ofte flerdelt og tilmed flere gange. Hovedgrenene er opstigende hos den ene form, men vandrette hos den anden.
Barken er først lysebrun og glat. Senere bliver den grå, ru og lidt afskallende i strimler. Til sidst er den grå og furet.
Bladene er tolappede, læderagtige og helrandede med vifteformede bladribber. Begge sider er lysegrønne.
Høstfarven er gul. Hunlige og hanlige blomster findes på hver sine træer. På hunlige træer kan man finde blommeagtige, gulgrønne frugter, der stinker af harsk smør (smørsyre-lugt). Frugter ses kun nu og da i Danmark, og frøene modner ikke ordentligt her.
Rodnettet består af en dybtgående hovedrod med masser af kraftige, tæt forgrenede siderødder.
Egenskaber:
Eksklusivt træ med gåsefodsagtige, gulligt grønne blade.
Frøhylsteret har sølvglans.
Kun ældre huntræer bærer frugter.
Højde:
15-20 m
hos os, i Kina 30- 40 m.
Lys:
Solrigt, varmt og frit.
Vand:
Nyplantede træer skal vandes.
Jord:
Veldrænet, muldrig og varm sandjord.
Pasning:
Beskyt unge træer mod hård frost.
300 millioner år gammelt
T empeltræet er den eneste repræsentant for en urgammel planteslægt og hermed den sidste art inden for Ginkgofamilien. Det har bevaret sin egenart i mere end 300 millioner år.
Det har hjemsted i Kina, hvor det vokser vildt i meget små og få områder.
I trias- og juraperioderne i forhistorisk tid voksede der mange arter af slægten også på vor del af jordkloden, tilmed helt op til Spitsbergen.
I et par tusinde år har Buddas tempeltjenere medvirket til, at Ginkgotræet har overlevet. Det blev nemlig betragtet som helligt træ og plantedes omkring templerne. Bl.a. fordi de kunne blive uhyre gamle.
En pragtfuld botanisk sjældenhed
Man kan roligt sige, at det pragtfulde, særkønnede Tempeltræ er en botanisk sjældenhed.
Det adskiller sig betydeligt fra andre løvtræer, eftersom »bladene« - eller nålene - der med sin tofligede vifteform kan minde om Venushårbregnens småblade.
Det påståes for øvrigt, at blade og grene afgiver fugt, når der sættes ild til træet.
Ginkgo grønnes sent og taber tidligt de smukt efterårsgule blade.
Det vokser langsomt og bevarer længe sin pyramideform.
Det tåler forurenet industriluft.
Kan dyrkes i vindueskarmen.
Tempeltræer er enten han- eller huntræer. Kun huntræerne sætter frugter, der kan bruges til at frøformere planten.
Fjern frugtkødet og knus de hårde skaller for at se, om der overhovedet er frø indeni. Frøene kan sås udenfor både forår og efterår.
Når planten bliver for stor at have inden døre, kan den sagtens tåle at blive plantet ud. Blot skal den have lidt beskyttelse mod frost den første vinter.
Skrevet af Kjeld
d. April 11 2013
7103 Fremvisninger ·
Udvalgte artikler
Avokado
Avocado er et lille, stedsegrønt træ med en kroget vækstform. Frugten (avokado) er vitaminrig (især B-, E- og K vitamin) og meget rig på umættede fedtsyrer.
Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Hestetunge
Hestetunge er en sart plante, der sjældent lever ret længe. For at bevare planten i flere år, bør man dele og plante den om hvert fjerde år. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Indlæg fra læser - store kiwier
Jeg var lige inde og læse om mini kiwi, og der læste jeg, at det er meget svært at få de store kiwi planter til at blive store og bære frugt her i danmark. Nu er jeg så heldig at min er så stor og bærer frugt i stor stil. Artikel kategori:Alt om Haven
Udvalgte artikler
Rodfiltsvamp
Rodfiltsvamp er alÂmindelig i jorden, hvor den angriber flere forskellige plantearter. En art angriber gulerod, mens en anden er almindelig pÃ¥ kartoffel, hvor dens. hviÂlelegemer (sklerotier) ofte ses som sorÂte, filtede belægninger pÃ¥ kartoffelÂskallen. Artikel kategori:Sygdomme og skadedyr
