Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Flittig Lise
Flittig Lise
Flittig Lise
Impatiens walleriana



Navnet Impatiens siger måske ikke flertallet ret meget, men siger man flittiglise, nikker de fleste genkendende.

Der findes mange arter af Impatiens, men flittiglise er både den mest taknemmelige og den mest rigtblomstrende. Impatiens betyder: følsom og utålmodig, og det hentyder til, at de modne frugtkapsler springer op ved berøring og slynger frøene ud.

Planten blomstrer over en lang periode og ved at fjerne de visne blomster forlænges blomstringsperioden.


Egenskaber:
Helårsblomstrende potte-, altan- og gruppeplante .

Højde:
30-60 cm afhængig af sort

Lys:
Rigt, men ikke varmt solskin.

Vand:
Rigeligt, men ikke stående væde.

Jord:
Let, humus- og næringsrig.

Såning og plantning:
Der går ca. 10 uger fra såning til blomstring.
Sås varmt i marts.
Forkultiveres i potte.
Udplantning i slutningen af maj til midsommer.


Flittiglise gror bedst på en lys plads. Den tager ikke skade af lidt sol og kræver ikke megen varme. Om sommeren har den godt af at komme ud i frisk luft, hvor den står bedst på et sted med sol eller lidt skygge.

I sep­tember eller først i oktober tages den ind. Den holdes jævnt fugtig og over­sprøjtes jævnlig.

I vækst- og blom­stringsperioden tilføres næring med hver vanding, for at den kraftige blom­string kan fortsætte.

For at få forgre­ning og for at undgå, at planten bliver for ranglet, kan man knibe den et par gange. Den pottes om hvert år i en let pottejord.


Flittig både ude og inde

Oprindelsesarten til Flittig Lise kommer fra den østafrikanske øgruppe Zanzibar, lige syd for
Ækvator. Forædlingsarbejde har dog bevirket, at denne tropiske plante kan tilpasses nordisk
sommerklima.

Udendørs skal den have en skygget vokseplads i godt lys, men ikke brændende sol.

I drivhuse og boliger er den utrættelig i sin blomstring - en rigtig Flittig Lise.

Flittig Lise findes i et stort antal fornemme sortgrupper. Hybriderne Elfin, Futura, Kobold og Minet- te har alle store blomster i klare farver. Man kan vælge mellem nuancer i hvidt, rosa, laksefarvet, orange, rødt og violet Sorterne adskiller sig fortrinsvis ved planternes højde.

Alle er de udmærkede til tætte grupper, indramning, altankasser og kummer, men dyrkes nok mest som potteplante.


Frø- og stiklingeformering

Alle sorter kan frøformeres. Man sår indendørs tidligt i marts i enhedsjord. Frøet spirer hurtigt
ved god jordfugtighed og ved 22°.

Prikl planterne i 7 cm potter og forkultiver et lyst sted.

Planter med god roddannelse kan sættes ud, når frostrisiko er forbi.

Planteafstand 30 cm.

Skuddene er glasagtige og halvt gennemskinnelige. Stiklinger heraf slår let rod i et glas vand

Udvalgte artikler
Jakobslilje
Denne meksikanske løgplante er i nær slægt med Amaryllis. Den 8-10 cm store, orkide lignende blomst er skarlagenrød og sidder på en rødlig, 20-30 cm høj stængel.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Beskær hvornår
I teorien kan man beskære året rundt; - men alligevel er det bedst at beskære om sommeren fra maj til august, da træet er i vækst og hurtigere kan lukke (indkapsle) de sårflader man skaber, men p.g.a. mange andre arbejdsopgaver om sommeren, foretages de fleste beskæringsopgaver om vinteren.
Artikel kategori: Beskæring
Udvalgte artikler
Bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje
Herved bekendtgøres lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. maj 2008, med de ændringer, der følger af § 133 i lov nr. 1336 af 19. december 2008.
Artikel kategori: Nyttig viden
Udvalgte artikler
Tempeltræ
Tempeltræ (Ginkgo biloba) er et løvfældende træ, der oprindelig stammer fra Kina. Planten indeholder en række stoffer, der har virkning på mennesker.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser