Skønne store blomster på en diameter op til 10-12 cm. Blomsterne er enten enkelte eller dobbelte og blomstringsperioden er juli indtil frosten sætter ind.
Jordforholdene skal være drænholdig og ikke for tung jord. Planten skal stå solrigt, og den er god til afskæring. De kan placeres i grupper, blandt stauder eller sommerblomster.
Stolt kavaler er en af de nemmeste og mest overdådigt blomstrende blandt de etårige sommerblomster. Den kan sås direkte på friland og giver et væld af blomster fra midt på sommeren til langt ud på efteråret.
Stolt kavaler er skøn i buketter, og jo flere blomster man plukker, jo flere nye sætter den. Den er anvendelig alle steder i haven: i prydbede med sommerblomster, i skærehaven, eller den kan give liv og fylde i staudebedene.
Den er god at sætte blandt urterne i køkkenhaven, fordi den tiltrækker svirrefluer og andre nytteinsekter – sommerfuglene holder også af den - og samtidig giver liv og lethed til den grønne køkkenhave.
Den kan endda dyrkes i krukke – i så fald er det en god ide at vælge de lave sorter eller jævnligt nippe planterne i toppen, så de forgrener sig i stedet for at vokse for meget i højden.
Man kan så stolt kavaler direkte på friland fra først i maj, hvilket giver gode og sunde planter, der dog først begynder blomstring omkring begyndelsen af august. Vil man have tidligere blomstring, fra medio juli, kan man forspire fra sidst i marts.
Egenskaber:
Højtvoksende, graciøs og letdyrket Prima blomst til afskæring.
Højde:
80-100 cm.
Lys:
Fuld sol.
Vand:
Normalt behov.
Jord:
Ikke for kraftig.
SÃ¥ning:
De store, halvmåneformede frø såes overfladisk.
Udtyndes til 30 cm.
Gødning:
Anvend ikke kvælstofrig gødning.
Pasning:
Fjern de visne blomster straks.
Dahliaagtige blomster
Ligesom dahlia stammer Stolt Kavaler fra det solvarme Mexico. Den store, runde blomst er
desuden opbygget omtrent som en enkeltblomstrende dahlia.
Arten bipinnatus blomstrer i juli-august Til gengæld blomstrer den, til frosten kommer. Den
bør helst såes i bænk og udplantes i slutningen af maj.
Egner sig som blomsterhæk
Selv når Stolt Kavaler er sået direkte, bliver den meterhøj. Fra grunden danner den en kraftigt
forgrenet busk.
Løvet er graciøst og fintfliget, ligesom dild.
Planten bør stå et sted i læ, og det er klogt at binde den op til f.eks. en bambuskæp.
Den kan anvendes som blomsterhæk og i baggrundsplantninger.
Til afskæring vælger man halvtudsprungne blomster.
Kortdagsplante i flere nuancer
Stolt Kavaler er en kortdagsplante, hvilket betyder, at den først udvikler sine blomster, når dagen bliver kortere.
De store, enkle kurveblomster har gul skive.
I hver skudspids sidder en blomst
En del sorter fortjener virkelig navnet Stolt Kavaler, men planten findes også i nuancer fra hvidt, over rosa til mørkerødt
Skrevet af Kjeld
d. April 08 2013
5221 Fremvisninger ·
Sporebaldrian
Sporebaldrian er en tørketålende plante som kan dyrke i staudebedet, stenbedet en nem staude. Den tiltrækker mange insekter og den kan stå solrigt. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Honningbien
Deres betydning som blomsterbestøvere har man længe været klar over, og honningen har altid været eftertragtet. Artikel kategori:Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Purpur-Solhat
Purpursolhat minder meget om almindelig solhat, men er en helt anden slægt. Dens botaniske navn er Echinacea purpurea, og den har en brunorange midte med purpurfarvede randkroner. Artikel kategori:Plantebeskrivelser