Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Sommercypres
Sommercypres
Sommercypres
Kochia scoparia 'Trichophylla'

Som navnet antyder, ligner disse etårige planter små cypresbuske.
De bliver op til 1 meter høje.

Om sommeren har planterne en dejlig friskgrøn farve, men hen mod efteråret begynder planterne at skifte til en mere rødlig nuance, for til sidst at blive helt røde.

Sommercypres kan plantes rundt omkring i blomsterbedene for at få lidt grønt ind mellem de mange farvestrålende blomster i sommerhalvåret. I efteråret giver de så omvendt farve til de afblomstrede blomsterbede.

Man kan også plante dem i rækker og herved lave smukke etårige hække rundt omkrig i haven. En sådan hæk bliver fantastisk smuk, når planterne står med deres røde efterårsfarve.

Sommercypres trives bedst på en solrig vokseplads.


Egenskaber:
Regelmæssig, pyramideformet vækst.
Frisk sommergrønt.
Stærk rød efterårsfarve.

Højde:
60-80 cm.

Lys:
Fuld sol under rolige forhold.

Vand:
Normalt.

Jord:
Næringsrig,
ikke for tung.

Såning og plantning:
Sås indendørs eller i halvvarm bænk i april.
Kraftige planter prikles i 8-10 cm potter.
Udplantes når frostrisko er forbi.


Fra lindegrønt til purpurrødt

Af slægten Kochia dyrkes i vort klima kun denne etårige art, en asiatisk, urteagtig halvbusk.

Blomstringen kan man se helt bort fra.

Det er udelukkende den kønne vækst og det lindegrønne, filigranfine løv, der gør Sommercypres
anvendelig i mange forbindelser.

I slutningen af august toner den over i purpurrødt.

Varieteten K. s. u. chjldsii beholder derimod sin grønne farve væksttiden ud.


Perfekt etårig hækplante

Kraftige planter, sat på 30 cm afstand, danner en sluttet hæk.

Små grupper eller enkelte eksemplarer er dekorativt indslag blandt sommerblomster.

Som baggrundsplante finder Sommercypres ikke sin lige.


Kan formeres efter behag

Det danske navn Sommercypres er træffende.
Planten bliver rigt og absolut symmetrisk forgrenet. Under frie forhold danner den en kompakt,
lidt bolleformet cylinder.

Kniber man planten, bliver den lavere og mere rund.

Sommercypres kan f.eks. klippes og formes efter behag.

Frodigheden kan let reguleres med vanding gødskning

Udvalgte artikler
Hestetunge
Hestetunge er en sart plante, der sjældent lever ret længe. For at bevare planten i flere år, bør man dele og plante den om hvert fjerde år.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Roser og andre prydplanter
Havens prydplanter skal passes med omhu og omtanke. De skal have den vokseplads, der passer til deres forskellige vækstkrav og derefter den pleje der sikrer, at de altid er frodige og fri for sygdomme og skadedyr.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Dyrk frugt
Det bedste tidspunkt til plantning af frugttræer er fra sidst på efteråret til først på foråret, hvor temperaturen er lav.
Artikel kategori: Køkkenhaven
Udvalgte artikler
Bladlopper
Bladlopper er som regel max. 2-3 mm lange. De kan springe og kendes rimelig let fra cikaderne. Hovedet bærer specielle udvækster, og øjnene er stærkt udstående. Nymfen ligner ikke de voksne ret meget. Den er flad og ligner små tæger med udstående ben.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr