Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Sommerasters
Sommerasters
Sommerasters
Callistephus



Sommerasters er en klassiker i den gammeldags skærehave.

Meget velegnet som snitblomst, og man skal endelig plukke løs, for sommerasters bliver ved med at forny sig selv med nye blomster, efterhånden som man klipper. Det gør den også velegnet som krukkeplante, for den vil blomstre i månedsvis, blot man løbende fjerner de visne blomsterhoveder.


Blomsterkroner i alle nuancer

Det Videnskabelige slægtsnavn Callistephus er afledt af det græskekallos, der betyder skønhed
og stefos, som kan oversættes til krone eller krans.

Asters er skam også en af vore skønneste sommerblomster. Skønt arten chinensis fra Kina er den eneste repræsentant for slægten, er antallet af former stort og farveskalaen overvældende.

Dette skyldes et intensivt forædlingsarbejde lige siden haveasters i år 1731 blomstrede for første gang i Europa.


En fabelagtig sortsrigdom

Den oprindelige og eneste art af denne kinesiske plante er ikke nogen skønhedsåbenbaring,
enkel og farveløs som den er. Den kom til Europa i 1731.

Men i dag er Sommerasters en af de mest forædlede og formrige sommerblomster.

Variationsmulighederne er fabelagtigt mange


Mange grupper, komplet farveskala

Ingen anden planteslægt kan fremvise en så komplet farveskala - fra blændende hvidt til blåsort. Antallet af rosa og røde farver dækker alle nuancer.

Den enkleste gruppeinddeling er lave, halvhøje og høje sorter. Inden for hver gruppe findes der forskellige former: enkeltblomstrede, halvfyldte og fyldte blomster, bellisformede og
anemoneblomstrede ...


Egenskaber:
En af vore bedste sommerblomster.
Udmærket som snitblomst.

Lys:
Solrigt og varmt.

Vand:
Rigeligt om sommeren.

Jord:
Veltilberedt, helst forholdsvis let.

Pasning:
Sædskifte.

Sygdomme:
Asterssyge, meldug, virus.


Plantetiltrækning og plantebeskyttelse

Tidlige lave sorter kan sås direkte på voksestedet i april. Det er dog den kvartalslange planteudvikling in mente det sikreste at tiltrække planterne indendørs i kasse eller i bænk for i
slutningen af maj at sætte dem ud på voksestedet.

Passende planteafstand er 20-25 cm.

Asters skal altid plantes i jomfruelig jord, hvilket er ensbetydende med 5-årigt sædeskifte. Dette
er vigtigt for i videste udstrækning at hindre infektion af Fusarium (visnesyge), der dræber
planterne.

Bladlus bekæmpes med pyrethrurnpræparat.

Frø findes af en mængde forskellige former, som indbyrdes adskiller sig ved stråleblomsternes størrelse, form, placering og tidlighed.

Helt bestemt er Sommerasters smuk i blomsterbede, og den er næsten uovertruffen som snit-
blomst.

Blomstringen begynder i midten af juli og varer til det sene efterår.

Udvalgte artikler
Jerusalemkoralbær/kirsebær
Denne plante af natskyggefamilien regnes ofte som en engangsplante, men selvom den mest dyrkes som enårig, er den egentlig flerårig og kan overvintres fra år til år.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Bonsai beskæring
Når der skal fremtrylles et nyt Bonsai træ, er det vigtigt at vide, hvordan den naturlige vækstform er, og hvordan et fuldt udvokset eksemplar ser ud. Når du beskærer sine træer/planter efter Bonsia-metoden, tilstræber du at opnå træets oprindelige udseende – bare i miniformat.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Plantning og pasning af Staudepæoner.
Staudepæoner, til denne gruppe hører Silkepæoner (Paeonia lactiflora), Bonderoser (Paeonia officinalis), Balkanpæoner (Paeonia peregrina), Trådpæoner (Paeonia tenuifolia), Itoh hybrider (Paeonia Intersectional) og hybrider af alle disse sorter er generelt nemme og meget taknemlige stauder. Man kan have glæde af sine pæoner mange årtier, hvis man overholder nogle få regler.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Gode billeder fra billedbureauer og andre fotoarkiver
Hvis man står og skal bruge et billede til en publikation eller et websted, har man ofte en forestilling om, hvordan billedet nogenlunde skal se ud. Man behøver ikke at være professionel billedredaktør for at gøre sig sine tanker og visualiseringer. Vi er nemlig alle i dag stopfodrede med billedindtryk, og ikke mindst de unge er formidabelt hurtige billedlæsere.
Artikel kategori: Nyhedsartikler