Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Græskar
Græskar
Græskar
Cucurbita



Er en planteslægt under Græskar-familien, der består af ca. 13 arter. Planterne kommer oprindelig fra det tropiske og subtropiske Amerika. Græskar er krybende eller klatrende urter og får nogle store gule blomster.

Planten græskar sættter nogle bær, som kaldes græskar. Bærrene er verden største.[1] De største græskar fås af arten Cucurbita maxima, disse kan veje op til 100 kg.

Græskar er et stort bær, hvis form og farve kan variere. Den mest almindelige er den store runde, orange græskar. Frugtkødet er grovere, fastere og mindre saftigt end hos agurk, som græskar er i slægt med.

Vand:
Moderat i begyndelsen, derefter rigeligt.

Jord:
Varm, muldrig.

Såning:
1 g frø = 2 planter.
Spiringstid 6-10 dage.

Planteafstand:
Højtvoksende, rankende 100 x 200 cm. Busktyper 100 x 100 cm.

Gødning:
Naturgødning eller 40-50 g blandingsgødning/ m".

Skadedyr og sygdomme:
Spindemider og meldug


Meget varierende frugter

De græskar, vi i dag dyrker, er varieteter, der er de forskellige arter C. x maxima, x pepo og x
moschata mere eller mindre nærtstående. Rent praktisk møder vi dem under sådanne betegnel-
ser og sortsnavne som kæmpegræskar, squash, zucchini, spagetti-græskar, kæmpe melon m.fl.

Frugterne kan være hvide, gule eller grønne.

Også frugternes form og størrelse varierer meget. En del græskar vejer nogle hundrede gram,
andre ca. 10 kg.

En del vokser rankende, andre nærmest som buske, f.eks. »Hvid Busk«.


Kræver høj jordtemperatur

Græskar kan dyrkes på mere udsatte steder end agurker, men stiller dog samme krav til jordtemperatur som agurker. Man kan med andre ord ikke så, før jordtemperaturen er 12-15°, og risiko for nattefrost er forbi.


Kan såes direkte

men det betaler sig at lægge 2-3 kerner sammen i Jiffy-pots og fjerne de svageste, når potterne »plantes ud- i en vel løsnet jord.

Græskar kræver rigelig næring, og det er en god ide at sætte planterne på kompostbunken, som snart dækkes af de store blade.

Foruden frugtkødet kan man spise frøene, der indeholder 35-40% olie.


Sommergræskar og vintergræskar

Når det drejer sig om madlavning, kan man gruppere græskar som hhv. sommer- og vintergræskar, underforstået at squash og lignende græskar med tynd skal, er sommergræskar med en kort holdbarhed.

Vintergræskar er de tykskallende græskar, vi kender som "Halloween-græskar" eller pumpkin græskar. Nogle af vintergræskararterne har, trods den hårde skal, et mildt og delikat kød, der kan indgå i både stærke, søde og syrlige sammenhænge.

Græskarkerner er meget velsmagende og kan, ligesom solsikkefrø, anvendes i müsli, som tørrede, salte snacks, i bagværk m.m. Vintergræskar har en lang holdbarhed og kan således både anvendes som pynt og efterfølgende spises.


Udvalgte artikler
Plantning af bøgehæk
Vi har i Danmark en stor tradition for at plante hække. Vi planter hække rundt om vores huse, så vi tydeligt markerer, hvad der er mit og dit! Indenfor de seneste 20 år har havearkitekter anbefalet hække til andet end skæl mod naboen.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Ask
Denne artikel handler om dyrkning af ask, og dens værdi i produktions- og salgsøjemed.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Gule blade på Rhododendron
De gule blade, som kan være usunde gulliggrønne, eller er lyse i bladkødet, med mørkere grønne bladårer, skyldes næringsmangel, evt. for høj pH-værdi.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Svampesygdomme i roser
Svampesygdomme i roser drejer sig i hovedtræk om meldug, rust og stråleplet.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr