Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Gulerod
Gulerod
Gulerødder
Daucus Carota



Gulerod, Daucus Carota, har været nævnt i danske skrevne kilder flere hundrede år tilbage i tiden. Gulerod har været almindeligt dyrket i Danmark i over 100 år. Den dyrkede gulerod stammer oprindeligt fra Nordindien.

Hvide med lilla menes at være den mest oprindelige gulerodsfarve. Siden fremkommer gule gulerødder, helt hvide gulerødder og først noget senere orange og orangerøde. Der er en meget stort sortsudvalg, hvad man vil kunne forvisse sig om fx ved en rundtur på nettet.


Tidlig gulerod

Såning:
3-4 g frø til 10 m". Planteafstand under glas 20 x 2-5 cm, på fri- land 40 x 3-5 cm.

Gødning:
60-80 g blandingsgødning NPK/m2 før såning. 20-30 g kalksalpeter/jn" efter udtynding.

Skadedyr:
Gulerodsfluelarver, jordfluelarver, smælderlarver.


Violette, gule og røde

Guleroden er en meget gammel kulturplante.
De ældste former var violette og anvendtes til tekstilfarvning. Senere kom de gule, mest anvendt som foder.

De røde husholdningsgulerødder kan føres tilbage til 1400-tallet.


Så de første under glas

De første gulerødder kan man så i drivhus eller drivbænk. I begyndelsen vokser de langsomt.
Så derfor radiser mellem rækkerne.

De første frilandsgulerødder kan man så allerede, når jorden er bekvem. Sår man ved midsommertid, giver det friske gulerødder, såkaldte piklesgulerødder, allerede om efteråret.


Udtynd med omtanke og hyp

Gulerødder i bænk eller hus, som høstes små ligesom piklesgulerødder , kan stå 3-5 cm tæt.

Gartneren har i regelen 70-80 gulerødder pr. løbende meter. En tæt bestand kan udtyndes ved tidlig høst.

Hyp nogle gange for at undgå grønne nakker.

Efter regn, når jorden er skyllet væk, må man ofte hyppe om.

Særlig velegnet jord til gulerodsdyrkning er den inddæmmede jord ved Lammefjord. Almindeliq sandjord er også udmærket, men stiv lerjord er dårlig gulerodsjord, især for de tidlige og sommermodne sorter.

Rigeligt med vand øger kvalitet og udbytte


Vinter-Gulerødder

Vand:
Rigeligt.

Jord:
Let muldholdig sandjord eller tørvejord.

Såning:
3-4 g frø rækker til 10 m".
Egnet rækkeafstand 45 cm. Udtynd til 8-10 cm.

Gødning:
70-80 g NPK/m2 før såning. Gødsk derefter med 2 x 20-30 g kalksalpeter / m 2 .

Skadedyr:
Gulerodsfluer og bladlus


Klarer også stiv jord

De bedste gulerødder får man på næringsrig, muldholdig sand- eller mosejord. Ren sandjord
er ikke tilstrækkelig vandholdende, selvom rødderne bliver lige og pæne der. De grove vintergulerødder kan man dyrke på stivere jord.

De bliver ganske vist let ujævne og grenede, men bliver af god kvalitet.


Grundig gødskning og udtynding

Har man staldgødning, bør man give gulerodsbedet dette i god tid før såning. Ellers giver man
dem en grundig gang blandingsgødning.

Man sår, så snart jorden er bekvem. For at vintergulerødder kan blive store, udtyndes de til 8-10
cm afstand.

Giv yderligere et kvælstoftilskud, men ikke senere end første uge i august.


Omsorgsfuld behandling

For at undgå grønne »nakker« bør man hyppe dem flere gange om sommeren og altid efter
kraftig regn, da jorden let skylles væk. Også om efteråret kan rødderne få grønne nakker, selv
om toppen beskytter lidt.

Tag gulerødderne forsigtig op og skær toppen af. Beskadigelser ved optagning kan være årsag til, at de angribes af råd under lagringen.

Læg dem i kule eller en kølig kælder.



Udvalgte artikler
Kantsten
Kantstøtte kan være nødvendigt mellem en grusflade og et plantebed og mellem en grusflade og en græsflade, derimod ikke nødvendigvis mellem en jordflade og en græsflade.
Artikel kategori: Sten og fliser.
Udvalgte artikler
Spansk Ædelgran
Er man heldig at skaffe sig et eksemplar vil det være bedst at plante om foråret i en let, veldrænet muldjord.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Beskæring af prydgræsser
Der er flere årsager til at vente med at klippe prydgræsserne ned til om foråret. Især har det afgørende betydning for de store græsser, at de ikke klippes ned om efteråret. De kraftige stængler er ofte hule og vil ved nedklipning fyldes med vand, som i frostvejr vil sprænge stænglerne med risiko for at skade rodsystemet.
Artikel kategori: Beskæring
Udvalgte artikler
Flagermus
Naturstyrelsens vildtkonsulenter modtager hver sommer mange henvendelser fra utrygge borgere, der ønsker at komme af med flagermus. Alle flagermus i Danmark er fredede, og på grund af ungerne kan de ikke fjernes når de har unger.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr