Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Køkkenhaven » Frugt- og grøntsager
Frugt- og grøntsager
Frugt- og grøntsager

En gruppe af planter forlader sjældent drivhuset i løbet af deres levetid, nemlig grøntsagsplanterne agurker, tomater, meloner, peber m.fl. samt visse eksotiske frugter som vindruer, kiwi, fersken m.fl.

Hvad enten du planter i krukker, kapillærkasser plantes drivhusplanterne i en næringsberiget jordblanding og gerne lidt dybt. Pas på ikke at beskadige de sarte rødder, når potten fjernes umiddelbart før plantningen, og plant ikke ud i drivhuset før temperaturen i jorden har nået 20C – ellers dør planterne. Planterne må heller ikke tørre ud. Husk også at drivhusplanterne er sultne og kræver meget gødning. Tilfør en flydende organisk gødning hvergang der vandes i vækstsæsonen.

Agurk

Marts-maj: Frøsåning og dyrkning af frøplanterne ved en temperatur på ca. 25° C. Først i april plantes de første planter i opvarmet drivhus med 1-2 planter pr. m2. Vent til maj for kolddrivhus.

Juni-juli: Agurkeplanterne beskyttes mod stærk sol og vandes regelmæssigt. De kan luftes om dagen og hen til aftenen. Jorden løsnes yderligere. Planterne bindes op ad en kraftig stok og sideskudene knibes over 2 blade. Høst i juni.

Tomater

Marts: Sås i minidrivhus og meget varme. Når frøene spirer sænkes temperaturen.

April: Omplantes i små potter og opbinding foretages.

Maj: I slutningen af måneden skal planterne afhærdes.

Juni-juli: Planterne udplantes. Udplant tomaterne i en afstand af 60 x 60 cm. Beskyt evt. med plast. Beskær topskud når planten har 5-6 klaser og beskær ligeledes sideskud. Vand rigeligt.

August: Tomaterne modner. Fjern blade omkring klaserne

Oktober: Fjern planterne fra bedet, klip bladene af og hæng dem mørkt med rodenden opad, så modnes de sidste tomater. Gennemgrav jorden og forsyn den med kompost eller naturgødning.

Peber

Februar-marts: Sås i formeringskasser og placeres på et sted, hvor temperaturen er 25C. Pot om til større potter.

Marts-april: Plant ud i drivhuset, når jordtemperaturen er over 20C.

Maj: Den første blomst fjernes for at stimulere yderligere frugtsætning.

Høsttid i drivhuse med kunstig opvarmning

Juni-juli: Frugten udvikler sig godt nu. Bind op så grenene ikke knækker.

Høsttid i drivhuse uden kunstig opvarmning

Oktober: Væksten går i stå, beskær hist og her.

Melon

Februar-marts: Sås i formeringskasser og placeres på et sted, hvor temperaturen er 25C. Pot om til større potter. Plant ud i drivhus, når jordtemperaturen er over 20C. I kolddrivhuset vil udplantning først finde sted 1. juni

April: I varmdrivhuse toppes over 2-3 blade. Opbind frugtranker, så melonerne holdes fri af jorden.

Maj-august: Bestøv ved at ryste planten, når den blomstrer. Beskær regelmæssigt så der kan komme luft omkring planten. Melonfrugterne skal bindes op enkeltvist, da det kan knibe for plantens almindelige opbinding at bære de tunge frugter. Modning og høst

Aubergine

Februar-marts: Sås i formeringskasser og placeres på et sted, hvor temperaturen er 25C. Pot om til større potter.

Marts-april: Plant ud i drivhuset, når jordtemperaturen er over 20C. I kolddrivhus vil det nok være sidst i april.

Maj-juni: Planten udvikler sig godt, skær af toppen over 5-6 blade. Planten bliver en meter i højden 60-70 cm i omfang. Bind frugten op ellers brækker grenene. Høst.

Vindruer

Marts-april: Vinranken blomstrer, og der skal udtyndes, så der kun er en blomsterstand pr. 25 cm. Allerede nu fjernes overflødig bladmasse. Bestøv ved at ryste planten.

Maj-juni: Udtynd druer, der er store som ærter med med en saks og fjern 1/3 af druerne i hver klase. Husk også beskæring.

Juli-august: De første frugter er modne. Lad dem blive på planterne et stykke tid, det forbedrer smagen.

August-september: Efter at vindruerne er høstet, skal der foretages en sidste sommerbeskæring.

Udvalgte artikler
3D - grafik
Presentationen af arkitektoniske projekter i en mere visuelt inspirerende facon hjælper kunder med bedre at sætte sig ind i deres projekt. Siden kunder kun har brug for at se deres hus eller byggeri som det kommer til at se ud når det er færdigbygget, er 3D arkitektur renderinger blevet et vigtigt våben for stort set alle arkitekter.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Indlæg fra læser - store kiwier
Jeg var lige inde og læse om mini kiwi, og der læste jeg, at det er meget svært at få de store kiwi planter til at blive store og bære frugt her i danmark. Nu er jeg så heldig at min er så stor og bærer frugt i stor stil.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Kolonihaveloven
Bekendtgørelse af lov om kolonihaver
Artikel kategori: Nyttig viden
Udvalgte artikler
Familien Nielsen
Havesiden www.kan-lir.dk er en ikke kommerciel side med det ene formål at være med til at skabe interesse for haven.
Artikel kategori: Information