Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Brøndkarse
Brøndkarse
Brøndkarse
Nasturtium



Brøndkarse er en flerårig plante, der er i slægt med blomsterkarse. Den får lange krybende, tynde, hvide stilke, der vokser frem på et forgrenet rodnet.

Når de små kødede blade for enden af stilkene får lys, bliver de mørkegrønne, og fra maj til august kommer der små hvide blomster, som sidder i klaser.

Det er de friske unge skud, som består af de sprøde stilke og bladene, som anvendes i maden.
Brøndkarse har en let krydret og nøddeagtig smag, som minder om almindelig karse.

Brøndkarse er rig på C-vitamin og mineraler.


Anvendelse

Brøndkarse bruges som pynt på smørrebrød, i sandwich, i supper, kolde saucer og til fiskeretter. Finthakket brøndkarse kan røres i smør, som serveres til kogt fisk.

Brøndkarse kan også koges med i varme middagsretter.


Sæson

Frisk brøndkarse forhandles i potter året rundt. Den er uegnet til frysning og tørring.

Brøndkarse kan dyrkes i haven, helst hvor der er halvskygge og fugtig jord. Den gror gerne i rindende vand, fx ved et havebassin eller et vandløb. Den kan også dyrkes i en krukke, hvor man skal huske at vande ofte. Desuden vokser den vildt i den danske natur.

Lad være med at samle brøndkarse til madlavning fra forurenede vandløb i naturen. Planterne kan være inficerede med colibakterier, der kan give et maveonde. Saml heller ikke vild brøndkarse, hvis der græsser dyr, især får, langs vandløbet. For så kan man blive smittet af en livsfarlig leverparasit. Parasitten dør dog ved kogning.


Oprindelse

Brøndkarse stammer fra Europa, Nordeuropa og Asien. I gamle romerske skrifter beskrives brøndkarsens sundhedsfremmende egenskaber, og i 1300-talllet begyndte man at dyrke den i Frankrig. I dag er det Tyskland, som er kendt for sin brøndkarseproduktion, som især foregår i drivhuse om vinteren.

Udvalgte artikler
Vand i haven.
Der er ikke noget mere livsbekræftende end et vandbassin i haven. Vandet virker som en magnet på omgivelserne. Havens fugle flokkes her for at stille tørsten, hunden har det som sit foretrukne drikkested, og mennesket kan sidde og betragte det i timevis.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Rødtjørn
Mellemhøjt, løvfældende træ eller busk, som bliver 4 til 6 m højt og 2 til 3 m bredt. Blomstrer i maj-juni måned. Små mørkerøde blomster.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Squash og græskar
Ønsker man at tage frø fra sin egne squash eller spisegræskar er det ikke altid at anbefale, da mange af sorterne indenfor samme art meget let krydses med hinanden.
Artikel kategori: Køkkenhaven
Udvalgte artikler
Gladiolus
Gladiolus har glimrende egenskaber som afskæringsblomst; den er både frodig, farverig og stivstilket. Det er bedst at afskære blomsten, så snart de første, nederste blomster er sprunget ud.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser