Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Kvæde
Kvæde
Kvæde
Cydonia oblonga



De almindeligste sorter har pæreformede frugter og vil ofte være beskrevet som pærekvæde - i modsætning til æblekvæde med æbleformede frugter. Kvæde som prydplante er ikke så udbredt og kendt i de danske haver som Japan Kvæde, Chaenomeles lagenaria, der blomstrer med røde blomster i maj måned og får æbleformede gullige frugter med en stærkt parfumeret duft.

Kvædeblomster skal bestøves af insekter, men er ikke fremmedbestøver så der behøves ikke mere end et træ/en sort for at træet kan give frugter.

Kvædetræet er forholdsvis langsomvoksende og stiller ikke store krav til jorden, dog må den ikke mangle dræn.

Træet trives bedst på en god havejord i læ. Hvis man vil lave sortsægte planter selv, kan man pode på kvædegrundstammer.

Kvæde frugter har en behagelig parfumeret duft. Frugterne plukkes sendt på året i oktober-november måned, hvor de er blevet gule og fedtede og har mistet det uldlag, der beklæder de yngre frugter.

Kvædefrugter har tidligere været anvendt i husholdningen, og bliver det stadig i sydeuropæiske lande, til marmelade, kvædebrød, gele, vin, frugttærte m.m. Når frugterne koges får frugtkødet en lækker orange farve.

Selv om kvæde for mange haveejere er synonymt med Japan kvæde, kan de sagtens have flere af den ægte kvæde stående i haven, idet næsten alle pæretræer i dag er podede på en kvædegrundstamme.

De mest udbredte kvædesorter der danner grundstammer for pæretræerne, for at give disse en mere moderat vækst, benævnes: kvæde A, kvæde Adams, kvæde C.


Udvalgte artikler
Dragehoved
Dragehoved er en sirlig lille staude med påfaldende store blomster, ofte af en pragtfuld himmelblå farve
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Stangbønner
Stangbønner dyrkes ved 2-3 m høje kæppe. De sættes med ca. 50 cm afstand i rækker med 70- 100 cm afstand. Man kan sætte dem i forbandt og binde tre og tre sammen i.toppen , så at de forneden danner en trekant.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Dværg-Hjertegræs
Dværg-hjertegræs (Briza minor) er vildtvoksende i Ungarn og Sydeuropa. Planten er enårig og bliver 25- høj med fine, lette småaks
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Jordlopper
Jordlopper er små 2-3 mm. lange sorte biller. Nogle arter har langsgående gule striber. Deres baglår er meget kraftige og de er i stand til at springe meget højt; deraf navnet. Bevæger man f.eks. armen tæt hen over angrebne planter, springer mange op på samme tid.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr