Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Jord til græs/bede
Jord til græs/bede
Jord til græs/bede

Mørk muldjord i tilstrækkelig mængde og dybde

Når udyrket mark skal forvandles til have omkring et hus, plejer det eksisterende muldjordslag ikke at være tilstrækkeligt, hverken til græsplænen eller bedene.

Er grunden gammel agerjord med muld ned til 10-15 cm dybde, behøver man ikke tilføre mere jord til græsplænen.

Til bede og arealer, hvor der skal vokse træer og buske, er det imidlertid nødvendigt med 30-40 cm muldlag. Førhen uddybede landmanden muldlaget på sine marker ved år efter år at pløje staldgødning og andet organisk materiale ned i jorden.

Hvis markerne lå på gammel søbund, kunne muldlaget være meterdybt.

Når nutidens havedyrker skal øge muldlaget, løsner han bunden og kører ny jord på, eller allerbedst graver eller fræser muldrige forbedringsmidler ned i jorden, f.eks. tørv eller kompost.


En plan eller skitse er vigtig

Det første man skal gøre, når en grund skal bebygges, er at sikre muldlaget. Men man må da vide, hvor græsplænen skal være, hvor blomsterbedene skal anlægges, og hvor træer og buske skal stå.

Derfor er en skitse eller plan over haven så vigtig.

Begynd med at skrabe al muldjord væk fra stedet, hvor huset skal ligge, og de steder, hvor man har formodning om, at jorden kan blive sammenkørt.


Græsplænen kræver ofte mere end man tror

Spar ikke på muldjorden til græsplænen. Blomsterbedene optager små arealer og skal nok få den muldjord, der er nødvendig. Derimod undervurderer man ofte græsplænens behov.

Et ca. 10 cm dybt muld lag er minimum, hvis man vil slippe for mos og unødigt ukrudt i plænen - allerede når den er nyanlagt.

En græsplæne med et veltiIberedt muld lag tørrer heller ikke så let ud.


Forbedring af jorden

Al jord kan forbedres

Der findes praktisk taget ingen jordtype, som er ubrugelig, det være sig den stiveste lerjord eller den rene sandjord.

Ganske vist skal den meste jord forbedres for at give gode dyrkningsresultater, men omkostningerne ved dette er små i sammenligning med prisen på prima muldjord.

Desuden er det et forkert princip at dække den jord, som f.eks. skal være græsplæne eller køkkenhave med et lag købejord.

Hvis jorden lægges på en skråning, skylles den bort med den første kraftige regnbyge.


Sand til ler og sphagnum til sand...

Ved at blande groft sand i ler, bliver lerjorden kornet og luftig. Rigtig kornstørrelse på sandet er 0,2-4 mm, i handlen kaldet skarpt. For at lette stiv lerjord skal der bruges lige dele sand og ler.

For at et 10 cm tykt lag lerjord kan blive til god plantejord, blander man den derfor med et lige så tykt lag sand. Hvis sand blandes med rigeligt fin treven sphagnum, bliver sandjorden vandholdende og med tiden næringsholdende.


... og bark til ler

Komposteret bark har næsten samme egenskaber som sphagnum, men bark optager ikke vand i samme mængde og lige så hurtigt som sphagnum.

For-at øge indholdet af muld i lerjorden egner bark sig bedre end sphagnum, da barken gør jorden mere luftig.


Kalk som jordforbedring

Mikroorganismer og andre små dyr i jorden kræver pH-værdi lige under 7.

Med en enkel pH-måling kontrollerer man, om jorden trænger til at kalkes. Livet i jorden betyder meget for mulddannelsen og for jordens porøsitet.

Regnormenes muldfyldte gange er naturens egen jordforbedring.


Udvalgte artikler
Dyrk valnødder
Den almindelige valnød var oprindeligt hjemmehørende i Persien, men har ved menneskets hjælp spredt sig så langt mod nord som Danmark og det vestlige Norge
Artikel kategori: Køkkenhaven
Udvalgte artikler
Snebær
Snebær egner sig godt til enkle, fritvoksende og vedligeholdelsesfrie hække. Her skaber den stor glæde for ringe arbejde.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Eksemprimula
Denne kinesiske vinter- og forårsblomstrende primula er let at passe. I dag findes der meget storblomstrede sorter i forskellige farver, bl.a. hvid, rosa, rød og lilla.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Kinaløg
Krydderurten stammer fra Kina og Japan, hvor den bruges flittigt i madlavningen. Kineserne frituresteger hele planten og servere den som garniture.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser