Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Fingerfilodendron
Fingerfilodendron
Fingerfilodendron
Monstera deliciosa


Monstera er en pragtfuld plante, når den trives godt. Den bliver nemt, selvom det tager sin tid, op mod 2½ m som stueplante.

Normalt gror den som en vandret klatreplante, og der skal en kraftig stok til for at få den til at vokse lodret op. Når den trives godt, vil den sætte en del luftrødder, som i naturen tjener til at forankre den. Støttes planten af en mosomviklet pind, vil de søge ind til den.

Egenskaber:

Hurtigvoksende klatreplante, der med tiden kræver megen plads.

Lys:

Godt lys, men ikke stærk sol. Klarer sig også et godt stykke inde i stuen.

Vand:

Jævnt og rigeligt. Dusches.

Gødning

Gødningsvanding.

Formering:

Importeret frø. Top- og stængelstiklinge .
Varme i roddannelsesperioden .

Skadedyr:

Blad- og skjoldlus, men intet større problem.

Monstera er en af de letteste stueplanter at have med at gøre, men de kan være ret krævende hvad angår plads. Monstera må ikke forveksles med Philodendron pertusum, hvis blade er mindre, men af samme form, og som gror meget hurtigere

Dekorative luftrødder

Denne hurtigtvoksende og klatrende lian fra Mexicos sumpskove har store, blanke, bleggrønne og gitteragtigt gennembrudte blade.

De lange, kraftige luftrødder er næsten altid dekorative, men kan fjernes uden gene for planten.
Hvidt hylsterblad, spiselig frugt

Monstera blomstrer sjældent uden for drivhus og vinterhaver, men når den gør det, sidder de uanselige blomster i en kolbe, omgivet af et stort, hvidt hylsterblad. Kolben udvikler sig til en delikat, ananaslignende frugt.

Den er dog forsynet med små fine hår, der let sætter sig fast i halsen.

Kan stå tilbage i rummet

Planten trives i næringsrig enhedsjord . I store potter kan den stå i flere år uden at blive plantet om.

Gødningsvanding er dog nødvendig.

Monstera vil gerne have godt lys, men trives også placeret længere tilbage i lokalet. Undgå stærk sol i sydvinduet. Da den vokser i høj luftfugtighed, bør man dusche planten regelmæssigt om sommeren. For lægfolk er den enkleste formeringsmetode top- og stængelstiklinge.
Sæt dem i en blanding af tørvemuld og sand.

Giftig: Plantesaften virker irriterende.

Symptomer

Slimhindeirritation med brændende fornemmelse i mund og svælg, evt. opkastning.


Udvalgte artikler
Bævreasp
Bævreaspen kendes på sine næsten runde blade, som rasler eller bævrer i vinden - deraf navnet. Om foråret har bævreaspen lange han- og hunrakler før bladene springer ud
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Erantis
En af årets første blomster i haven er erantis. De buttede blomster kan brede sig som et gult tæppe under buskene, hvis de ellers har det fugtigt og ikke bliver forstyret. Vidste du i øvrigt, at der også findes dobbelte, gule erantis og sågar hvide erantis.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Svampeguide for begyndere
Når du færdes i naturen, så undgå at ødelægge de svampe, du ikke ønsker at indsamle. Selv de giftige svampe er nyttige i naturen også, selvom du ikke har brug for dem.
Artikel kategori: Nyttig viden
Udvalgte artikler
24 brandgode juleråd
De mange ekstra brandudrykninger skyldes først og fremmest uheld og uforsigtighed i forbindelse med levende lys. Årsagen til den forøgede risiko er dels, at vi har mange flere lys tændt i december måned, dels at vi kombinerer de levende lys med gran og julepynt. Og næsten hvert år koster julelys menneskeliv.
Artikel kategori: Nyttig viden