Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Diktam
Diktam
Diktam
Dictamnus Albus


Egenskaber:

Statelig og letdyrket rabat-og snitblomst.

Højde:

60-100 cm.

Lys:

Direkte sol - let halvskygge.

Vand:

Normalt.

Jord:

Dyb, kalkholdig, ikke for let.

Pasning:

Bør stå urørt i mange år.
Pas på selvsåning.

Formering:

Frø. Forsigtig deling i april.

Rigtig brændende busk

Når denne flotte plante bliver voksen, sætter den en mængde strålende blomster i rosa eller hvidt.

På en stille og varm højsommeraften kan den flygtige olie, der omgiver de halvmodne frøstande, antændes til en hurtigt opblussende flamme. Der er altså virkelig grundlag for navnet brændende busk, som planten kaldes af og til.

Stærk aromatisk duft

Planten har faste, lige stilke og et meget dekorativt, mørkegrønt og glinsende løv. Den kraftige, hvide rodstængel indeholder bitterstoffer, der i gamle dage fandt medicinsk anvendelse. Hele busken, men specielt roden, dufter stærkt
aromatisk.

Må ikke forstyrres!

Den rene og eneste art vokser vildt i bl.a. Syd- og Mellemeuropa.

I haven kræver planten dyb, god jord og et voksested på den tørre side. Da den har grove rødder, udvikler den sig bedst, hvis den kan stå urørt gennem mange år.

Friske frø kan sås i kasser eller bænke, men frøene spirer langsomt og ujævnt. Frøplanter blomstrer først det fjerde år.

Selvsåning kan forekomme

Giftig: Hele planten, specielt frøkapslen, indeholder æterisk olie, som er hudirriterende, især hvis huden bagefter udsættes for solbestråling (fototoxisk reaktion). Forgiftning ved indtagelse er ikke kendt.

Symptomer
Kraftig hudirritation, evt. blæredannelse. Irritationen kan vedvare i uger, evt. mørkfarvning af huden.

Udvalgte artikler
Ridderspore
Ridderspore ’Giant Astrolat’ er en imponerende og meget høj staude med store blomster i en fin støvetrosa nuance. Blomsterne har hvid midte og et romantisk look. ’Giant Astrolat’ kan blive op til halvanden meter, undertiden endda højere.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Baldrian
Kraftig plante, løvet har et svagt blåligt skær - meget smukt! Små, rosa blomster i klaser. Blomstrer juni-august. 40-70 cm høj.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Frugttræer
Frugttræer og buske i haven giver mange glæder i form af en smuk blomstring og fornøjelsen af at høste og nyde dejlige og sunde frugter. En god frugtsætning kræver gode bestøvningsforhold.
Artikel kategori: Køkkenhaven
Udvalgte artikler
Formklip buksbommen
Anskaffer man sig en allerede klippet buksbom kræver det, at man fortsætter med at klippe den i formen. Gør man ikke det, vil der kun gå et år før formen ikke længere er tydelig.
Artikel kategori: Alt om Haven