Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Bajonetplante / Svigermors skarpe tunge
Bajonetplante / Svigermors skarpe tunge
Bajonetplante / Svigermors skarpe tunge
Sansevieria trifasciata


Sansevieria trifasciata, svigermors skarpe tunge, har med god grund fået en renæssance. Der er udviklet nye flotte sorter. De er ekstremt hårdføre og nøjsomme og kan overleve i mange år.

Tidligere var den en meget populær plante i krostuernes vinduer.

Højde:

70-120 cm.

Lys:

Sol - halvskygge.

Vand:

Rigeligt om sommeren, sparsomt om vinteren.

Jord:

Enhedsjord, blandet med løv-og markjord. Gerne kalkgrus.

Gødning:

Gødningsvanding om sommeren.

Formering:

Let at formere ved deling eller 6-8 cm lange bladstykker , der sættes som stiklinger i stærkt sandblandet enhedsjord .

Gulstribet Svigermors Tunge

Netop denne varietet af Sansevieria eller Svigermors Tunge, som den også kaldes, hedder egentlig Gulstribet Bajonetplante.

Årsagen er naturligvis de markerede, gule, langsgående rande på bladene. De almindeligste former har årede, mørkegrønne blade.

Dufter af liljekonval

Bajonetplanten, der nedstammer fra tropisk Afrika, er en steppeplante, der i visse lande dyrkes som tekstilplante.

De grøngule blomster, der sidder på lange stilke, som skyder op fra roden, er ret ubetydelige, undtagen i en henseende: De dufter som liljekonvaller.

Vil gerne have kalkholdig jord

Planten er meget fordringsløs og klarer sig udmærket i såvel sol som halvskygge. Den vil dog have kalkholdig jord. Derfor bør man blande enhedsjord op med løvjord og god markjord.

Reguler vandingen

Om sommeren vil Bajonetplanten have rigeligt med vand, gerne gødningsvanding. Derimod skal den vandes meget forsigtigt ved vintertide.

For meget vand her, særlig i forbindelse med lav temperatur, skader ofte rødderne.

Giftig: Stueplante. Planten indeholder irriterende stoffer. Forgiftning er ikke kendt hos mennesker.

Udvalgte artikler
Mål og vægt

Artikel kategori: Nyttig viden
Udvalgte artikler
Træpæon
Du kan sagtens flytte dine pæoner, det skal blot ske i efteråret, og du skal huske at plante i den samme dybde, som planten stod i før fl ytningen.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Havens gifte
Det er især de farverige bær, der minder om ribs, stikkelsbær eller solbær, der er attraktive for børn. Kun sjældent putter børn blade og skud fra træer og buske i munden.
Artikel kategori: Giftige planter
Udvalgte artikler
Fruesko
Fruesko er den orkidé i Danmark der har de største blomster, og nok den der vækker mest beundring, med sine store gule og brune blomster. Fruesko er en stor kraftig plante, som ofte vokser i grupper
Artikel kategori: Plantebeskrivelser