Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Våradonis
Våradonis
Våradonis
Adonis Vernalis


Adonis-slægten (Adonis) rummer 8 arter, der er udbredt i Europa, Nordafrika og Asien. Det er stauder eller énårige urter med en busket vækst. Stænglerne er glatte og lysegrønne.

De bærer spredtstillede blade, der er flerdobbelt snitdelte.

De endestillede blomster er regelmæssige og gule eller røde. Frugten er en kapsel.

Egenskaber:
Tidlig, guldgul forårsblomstring. Fintfliget løv.

Blomstring:
april-maj.

Højde:
20-25 cm.

Lys:
Absolut i sol.

Vand:
God jordfugtighed i hele den korte vækstperiode.

Jord:
Let, sandblandet, forholdsvis næringsrig.

Planteafstand:
25-30 cm.

Pasning:
Undgå omplantning. Dæk med løv eller sphagnum, inden der kommer hård frost.

Kærlighedsgudindens yngling

Denne plante har fået navn efter den gudeskønne Adonis, som kærlighedsgudinden Afrodite elskede så højt, at hun ved hans død lod denne blomst vokse af hans blod. Alt for sjældent .er Våradonis tidlige, lysende blomstring udnyttet i vore haver. Den har tidligere været anvendt medicinsk.

Visner allerede i august

Våradonis bliver ikke meget mere end ca. 20 cm høj i fuld blomst.

Blomsterne er 4-5 cm brede, topstillet og skinnende guldgule med sølvglans.

Løvet på de opretvoksende skud er yderst fintfliget og ligner nærmest dildblade. Desværre visner det allerede i august.

Bør stå i fred

Planten bør derfor placeres, så at dette tomrum ikke mærkes for meget, men fyldes ud af andre planter.

Stenpartiet, tørmuren og forgrunden af blomsterbedet er egnede voksesteder.

Våradonis bør ikke flyttes uden grund og heller ikke udsættes for Vinterfugt.

Dæk rodzonen med sphagnum inden jorden fryser.

Giftig: Planten indeholder glykosidgrupperne adonivernosid og adonidosid, der spaltes henholdsvis til cynarin og adonitoksin. Symptomer ved indtagelse er utilpashed, kvalme, nedsat hjerteslagshyppighed og andre hjertegener m.m.

Udvalgte artikler
Blomsterkarse
Den almindelige blomsterkarse (Tropaeolum majus) er en af vore allermest yndede sommerblomster og kan anvendes på mange forskellige måder. Planten stammer fra Peru, hvor den bliver indtil 3 m høj og er klatrende.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Boghvede
Almindelig boghvede (Fagopyrum esculentum Moench) er en 30-60 cm opretstående to-kimbladet plante med hjerte-pileformede blade, der hører under Pileurtfamilien (Polygonaceae).
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Jordbærsorter

Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Hårfjerning
Nu fungerer min hjerne ikke mere, min selvrespekt er helt væk og jeg er ret sikker på at jeg har brug for en psykolog med speciale i post-traumatisk stress syndrom efter dette.
Artikel kategori: Sjove ting