er en lille, løvfældende busk med gule ærteblomster og oppustede bælge. På grund af sin lethed i grenbygningen, blomsterne og de oppustede bælge dyrkes den ret almindeligt i haverne. Planten indeholder det giftige stof Cytisin.
Blærebælg er faktisk ikke en staude, men en busk. Op til 3 meter høj løvfældende busk, der oprindeligt stammer fra Sydeuropa og Nordafrika.
Blærebælg har lysegrønne finnede blade og lette gule blomster i maj-juni. Fra juni til august blomstrer blærebælg med smukke gule ærteblomster.
Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge med en længde på 6-8 cm, der pynter fra midt på sommeren og hele vinteren.
Almindelig Blærebælg er en løvfældende busk med oprette hovedgrene og vandrette til overhængende sidegrene. Barken er først lysegrøn og svagt furet. Senere bliver den grågrøn, og gamle grene får en opsprækkende bark, hvor en rødbrun modenhedsbark med lyse korkporer kommer til syne under resterne af den grågrønne ungdomsbark.
Knopperne er små, knudeformede og helt dækket af lysegrå hår. Bladene er uligefinnede med ovale, helrandede småblade, der hver har en indskæring i spidsen. Blomstringen foregår i maj-august, hvor man finder blomsterne samlet i små, ende- og sidestillede klaser.
De enkelte blomster er 5-tallige og formet som det er almindeligt hos ærteblomst-familien. Kronbladene er lysegule. Frugterne er oppustede, lysegrønne og senere orangerøde bælge med mange frø.
Rodsystemet består af en kraftig pælerod og mange, kraftige siderødder.
Blærebælg udvikler sig til ret åbne buske med grønne til grønligbrune grene. Bladene er spredte med 7-13 uligefinnede småblade. Løvspringet kommer i begyndelsen af maj. Blomsterne er typiske, ret store ærteblomster.
De er efter arten gule til mørkt orange og sidder i fÃ¥blomstrede klaser. Blomstringen varer fra juni til udgangen af august, men er rigest i begyndelsen. Frugterne er tykke, blæreformede bælÂge. De er tyndvæggede, sÃ¥ lyset kan skimtes gennem dem, hvilket er med til at give planten karakter. Trykker man pÃ¥ en bælg, revner den med et lille knald.
Blærebælg foretrækker lette, af natur ret tørre jorder. Den trives ikke, hvor der er vÃ¥dt, men er i øvrigt meget nøjsom. Blærebælg ynder fuld sol og er normalt hÃ¥rdfør, men kan fryse ned i meget strenge vintre. Den vil dog skyÂde igen fra grunden.
Giftig: Frøene kan give mave-tarm problemer, kvalme, opkast, diarre
Skrevet af Kjeld
d. March 29 2013
3684 Fremvisninger ·
Udvalgte artikler
Kæmpe Mandstro
Kæmpe-Mandstro er ikke sommerfuglenes plante, men derimod er honningbier og humlebier helt vilde med den. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Vingevalnød
Vingevalnød kan blive meget stort. Den danske rekord er vist nok træet i Botanisk Have i København, der skulle være 20 meter højt med en krone med en diameter på 28 meter – det er et flot træ! Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Almindelig Ene
Den almindelige, vildtvoksende ene er vor mest hårdføre nåletræ. Den rene art anvendes sjældent i haven, men desto mere anvendes et stort antal varieteter. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
