Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Almindelig Kvalkved
Almindelig Kvalkved
Almindelig Kvalkved (Viburnum opulus) - ofte blot kaldt Kvalkved - er en op til 5 meter høj busk, der vokser vildt i hegn, skov og krat.

Hele busken, inklusive de fristende, røde bær, er giftig. Blomsterne søges gerne af insekter. De røde bær ædes først af fugle langt hen på vinteren.

Den har nedliggende grene, der let slår rod.

Kvalkved er en løvfældende busk med en stivgrenet, åben vækstform. Hovedgrenene er oprette, mens sidegrenene er udbredte til overhængende. Barken er først lysebrun og glat.

Senere bliver den lysegrå med enkelte, spredte barkporer. Knopperne er modsatte, runde, glatte og røde.

Bladene er ægformede og 3-5 lappede med bugtet rand. På den røde bladstilk ses op til syv grove nektarkirtler. Bladoversiden er lysegrøn, mens undersiden er behåret og grågrøn. Høstfarven er rød.

Den blomstrer efter løvspring i juni. Blomsterne er samlet i skærme, hvor randblomsterne er store, men golde, og midterblomsterne er små, men frugtbare. De røde, klare bær modner godt, og frøene spirer villigt.

Rodnettet er kraftigt, vidt udbredt og danner rodfilt.

Kvalkved er vidt udbredt i det meste af Europa og store dele af Asien. Den findes også i Nordamerika (ssp. trilobum). I Danmark forekommer den over hele landet. Den findes mest i bryn og hegn, men man finder den ofte tæt på kysterne,

Den almindelige kvalkved kendes let fra den anden danske art, pibekvalkved (V. lantana). Pibekvalkved har hele blade, blomsterskærmene er større med ensartede blomster, og frugterne er sorte ved modenhed.

Blad

Bladknopperne er små, runde, røde og glatte. Bladene er håndfligede og minder om små ahornblade. Bladstilken er rød og bærer op til syv nektarkirtler.

Blomst

Blomsterne er hvide og er samlede i store skærme med en krans af store golde blomster omgivende fertile mindre blomster i midten. Kvalkved blomstrer i begyndelsen af juni.

Frugt

Bærene er kuglerunde og knaldrøde. De modnes i oktober, men bærrene bliver ofte siddende på buskene til ind i vintermånederne, hvor de eftermodnes og kan spises af fuglene.

Voksested

Arten kan vokse på mange jordtyper men trives bedst på fugtig næringsrig jordbund, som undervækst i åbne løvskove eller skovbryn, da den er lyskrævende. Kvalkved er hårdfør mod både vind og frost og tåler også nogen saltpåvirkning.

Anvendelse

Kvalkved er velegnet som underplantning under lysåbne skovtræer som f.eks. birk, elm, eg, ahorn og fuglekirsebær. Kvalkved spredes og selvforynges både ved frø og rodskud.

Bærædende fugle sætter stor pris på bærrene.

Giftig:Planten indeholder ukendte bitterstoffer. I barken på Pibe-Kvalkved findes derudover lokalirriterende stoffer.

Symptomer

Opkastning, diarré.

Udvalgte artikler
Frugt og bærbuske
Ingen have uden frugtbuske var et velkendt motto indtil for 10-20 år siden. Hvor frugtbuske gik lidt af mode. Nu vinder de frem igen bl.a. takket være en positiv sortsforædling af de vanskeligste og mest sygdomsbefængte sorter.
Artikel kategori: Køkkenhaven
Udvalgte artikler
Dorthealilje
I sammenligning med vintergækkernes blågrønne bladfarve har Dorthealilje lysere grønne blade. Blomsterne er større end vintergækkens, og de seks hvide bægerblade har en karakteristisk grøn spids.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Japansk blåregn
Japansk blåregn, Wiseria floribunda, er ikke altid blå. Der er mange sorter med forskellige blom-sterfarver at vælge imellem. Purpurblå og blålilla er de mest udbredte farvetoner, men sorten 'Ro-sea' har sarte, rosa blomster, og sorten 'Alba' har elegante, snehvide blomster i de lange hængende klaser, der er plantens adelsmærke.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Vejrdagbogen
Vejrdagbogen er en toårig kalender, hvor du hver dag kan registrere data om temperatur, nedbør, skydække og vind, sammenligne dagens vejr med vejret det forrige år og forholde det til de gennemsnitlige vejrforhold og vejrrekorder.
Artikel kategori: Boganmeldelser