Tørst (Rhamnus frangula) anvendes i skovbryn, skovrejsninger, vildtplantninger og læhegn.
Barken er på unge grene gråbrun og på ældre grene og stammen mørkebrun til sort med markante lyse porer.
Veddet er blødt og gulligt med rød kerne.
Blomster og bær i forskellige stadier ses samtidigt på planten.
Tørst er en god biplante, som har både nektar og pollen.
Form: Tørst er en stor busk med krukkeagtig vækst - kan blive 2-5 meter høj.
Blade: Ovale, kort tilspidsede, helrandede, fjernervet med 5-8 nerver.
Høstfarve: Gul.
Blomster: Små hvidgrønne i bladhjørnerne, blomstrer fra juni til oktober.
Frø/frugter: Først røde senere sorte bær som modner fra september til november.
Årlig tilvækst: 20-40 cm
Lys: Vokser både på lysåbne steder og i skygge.
Vind: TÃ¥ler meget vind.
Salt: TÃ¥ler lidt salt.
Jordforhold: Alle former for jordbund. Velegnet på de dårligere jorder.
Farvespil i blade og frugter
Tørstetræ vokser stærkt i højden. Grenene er tynde og vandret stillede. De mangler gren torne, og busken virker åben. Barken er gråbrun med talrige, lyse korkporer, såkaldte lenticeller.
Løvet er matgrønt med skinnende overside. Efterårsfarven er meget kontrastrig, da busken
samtidigt bærer både røde og gule blade sammen med de grønne.
Den ubetydelige blomstring varer mere eller mindre hele sommeren og lokker bierne til.
Bærrene, der bliver siddende til langt hen på vinteren, er i begyndelsen grønne, derefter bliver de røde og til slut skinnende sortlilla.
Botanisk set er bærrene 3-frøede stenfrugter. De er lidt giftige, men fuglene spiser dem gerne.
Krudttræ til naturgrunden
Busken er almindelig i Europa og Lilleasien. I Skandinavien findes der vildbestande helt op til
polarcirklen. Et typisk Tørstetræmiljø findes under høje løvtræer på en fugtig, surt reagerende
skovmuld og på kanten af kær og andre fugtige områder.
Som kulturplante egner den sig afgjort bedst på naturgrunden. Tørstetræ hedder på svensk Krudttræ og på tysk Pulverholz = Krudttræ. Førhen anvendtes trækul af Tørstetræ til fremstilling af det mest effektive krudt
Hele planten er giftig.
Bark og umodne frugter. Den friske bark indeholder flere antrakinonglykosider med stærkt afførende egenskaber, men også frangularosid, der er kvalme- og kolikfremkaldende; denne virkning forsvinder dog, når barken tørres og lagres eller opvarmes til 100°C.
De umodne, røde bær har en sødlig smag, hvorfor de undertiden spises af småbørn. De indeholder et saponin, og selve frøet indeholder amygdalin, som er et blåsyreglykosid.
Skrevet af Kjeld
d. March 28 2013
5565 Fremvisninger ·
Udvalgte artikler
Find ukrudtet
Hvad skal du lede efter: En spids etårig plante som nogen gange har rødlige stilke og ovale eller diamantformede lysegrønne blade og klynger af lysegrønne blomster. Planten blev brugt som en grøntsag, indtil man introducerede spinat i det sekstende århundrede.
Artikel kategori:Alt om Haven
Udvalgte artikler
Fed fotokunst med egne billeder
Som udsmykning er fotografier svære at bruge, hvis de skal se ordentlige ud på væggen. Skifterammer ser billige ud, indramningsglas giver uønsket genskin fra rummets lyskilder, og billederne falmer med årene. Artikel kategori:Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Beskæring af stedsegrønne planter
Stedsegrønne planter er generelt vækster, der kræver minimal pleje og beskæring. Faktisk er de fleste stedsegrønne planter kønnest, hvis de ikke beskæres ret meget udover afskæring af en enkelt beskadiget gren eller to i ny og næ. Artikel kategori:Beskæring
Udvalgte artikler
Blodribs, Ribes sanguineum
Blodribs, Ribes sanguineum, er næsten bedre kendt under sit latinske navn end ved det danske. Ri-bes, kalder vi ofte busken, der findes i de fleste danske haver og også burde findes i resten. For der er selvfølgelig en god grund til den store popularitet. Vi elsker blodribs, fordi den er en både dejlig, pålidelig og farverig forårsbebuder, der også har en rolle at spille senere på sommeren. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
