Tørst (Rhamnus frangula) anvendes i skovbryn, skovrejsninger, vildtplantninger og læhegn.
Barken er på unge grene gråbrun og på ældre grene og stammen mørkebrun til sort med markante lyse porer.
Veddet er blødt og gulligt med rød kerne.
Blomster og bær i forskellige stadier ses samtidigt på planten.
Tørst er en god biplante, som har både nektar og pollen.
Form: Tørst er en stor busk med krukkeagtig vækst - kan blive 2-5 meter høj.
Blade: Ovale, kort tilspidsede, helrandede, fjernervet med 5-8 nerver.
Høstfarve: Gul.
Blomster: Små hvidgrønne i bladhjørnerne, blomstrer fra juni til oktober.
Frø/frugter: Først røde senere sorte bær som modner fra september til november.
Årlig tilvækst: 20-40 cm
Lys: Vokser både på lysåbne steder og i skygge.
Vind: TÃ¥ler meget vind.
Salt: TÃ¥ler lidt salt.
Jordforhold: Alle former for jordbund. Velegnet på de dårligere jorder.
Farvespil i blade og frugter
Tørstetræ vokser stærkt i højden. Grenene er tynde og vandret stillede. De mangler gren torne, og busken virker åben. Barken er gråbrun med talrige, lyse korkporer, såkaldte lenticeller.
Løvet er matgrønt med skinnende overside. Efterårsfarven er meget kontrastrig, da busken
samtidigt bærer både røde og gule blade sammen med de grønne.
Den ubetydelige blomstring varer mere eller mindre hele sommeren og lokker bierne til.
Bærrene, der bliver siddende til langt hen på vinteren, er i begyndelsen grønne, derefter bliver de røde og til slut skinnende sortlilla.
Botanisk set er bærrene 3-frøede stenfrugter. De er lidt giftige, men fuglene spiser dem gerne.
Krudttræ til naturgrunden
Busken er almindelig i Europa og Lilleasien. I Skandinavien findes der vildbestande helt op til
polarcirklen. Et typisk Tørstetræmiljø findes under høje løvtræer på en fugtig, surt reagerende
skovmuld og på kanten af kær og andre fugtige områder.
Som kulturplante egner den sig afgjort bedst på naturgrunden. Tørstetræ hedder på svensk Krudttræ og på tysk Pulverholz = Krudttræ. Førhen anvendtes trækul af Tørstetræ til fremstilling af det mest effektive krudt
Hele planten er giftig.
Bark og umodne frugter. Den friske bark indeholder flere antrakinonglykosider med stærkt afførende egenskaber, men også frangularosid, der er kvalme- og kolikfremkaldende; denne virkning forsvinder dog, når barken tørres og lagres eller opvarmes til 100°C.
De umodne, røde bær har en sødlig smag, hvorfor de undertiden spises af småbørn. De indeholder et saponin, og selve frøet indeholder amygdalin, som er et blåsyreglykosid.
Skrevet af Kjeld
d. March 28 2013
3869 Fremvisninger ·
Udvalgte artikler
Helårsbedet
For at et bed kan være pænt hele året, skal stedsegrønne planter danne stammen. Der findes mange at vælge imellem Artikel kategori:Alt om Haven
Udvalgte artikler
Flittig Lise
Navnet Impatiens siger måske ikke flertallet ret meget, men siger man flittiglise, nikker de fleste genkendende.
Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Sommerasters
Meget velegnet som snitblomst, og man skal endelig plukke løs, for sommerasters bliver ved med at forny sig selv med nye blomster, efterhånden som man klipper. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Røllike
Røllike findes i så mange forskellige farver, at man kan finde en egnet variant og farve til hvert enkelt bed. Men planten er ikke kun attråværdig på grund af sine farver, men også på grund af sin form. De flade blomsterskærme er uundværlige mellem alle havens spydformede blomster. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
