Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Tulipan
Tulipan
Tulipan
Tulipa Gesneriana


Tulipaner er forårets farveglæde. Ingen forårsløg kan som tulipaner sætte kulør på tilværelsen. De tidlige, botaniske arter begynder at blomstre allerede i marts, og de har den gode egenskab, at de blomstrer igen og igen år efter år.

Flere sorter stammer tilbage fra den tid, hvor en pose af de eftertragtede tulipanløg kostede en bondegård - og det i bogstaveligste forstand. Sjove er de, og flere og flere kommer frem på markedet igen. Det er blot vigtigt at holde øje med udbudet.

Tulipaner har brug for op til 6 års vækst fra frøspiring til den første blomstring. Derfor bruges det meget sjældent at så tulipaner ud (selv om det i høj grad er muligt med mange af de vilde arter). I stedet bliver planterne formeret ved fraskillelse af datterløg.

De mange dejlige farver suppleres af blomsternes forskellige sjove eller klassiske former. Vildarten Tulipa acuminata har rød- og gulstribede næsten sylespidse kronblade, som stritter elegant i vejret. Oplagt til en forårsdekoration.

Papegøjetulipanerne er flerfarvede og krøllede og har på trods af den ofte aparte farvesammensætning et næsten naturligt, uskyldigt udtryk. Som en lidt forvirret blomst, der ikke ved til hvilken side, den skal vende hovedet

I modsætning til disse mere løse blomsterhoveder er Triumph-tulipanernes rendyrkede enkelhed nærmest perfekt. En mere stilren blomst end en ensfarvet hvid Triumph-tulipan er vanskelig at forestille sig.

Tulipaner vokser bedst på porøs og næringsrig jord, og det er vigtigt, at løget ikke ligger og sopper i vand om vinteren. Hvis jorden er stærkt leret, er det en god idé at blande grus i og som minmum at løsne den godt, inden løgene lægges.

Tulipaner trives i fuld sol og let, vandrende skygge. Det er vigtigt, at løgene får tilstrækkeligt med lys, og at jorden ikke er kompakt, ellers danner løgene ikke nok tørstof til de nye blomsteranlæg.

Læg tulipanerne inden udgangen af oktober, så de kan nå at udvikle rødder, inden frosten når ned i jorden. Læggedybden skal være ca. 10-15 cm. Tommelfingerreglen siger, at dybden skal svare til tre gange løgets højde.

Lægges tulipaner i krukker, er det vigtigt at sørge for et godt drænlag af grus i bunden af krukken. Stil den tilplantede krukke køligt og frostfrit og hold jorden let fugtig vinteren over. Når tulipanerne spirer, skal de have meget lys og lidt mere vand, men jorden må dog ikke være sjappende våd. Når tulipanerne flyttes udenfor, skal de gradvist hærdes, så de ikke svides af den skarpe forårssol. Stil krukken tørt i sommerhalvåret, og plant løgene i ny jord om efteråret.

Tulipaner kræver ikke den store pasning. Gød dem eventuelt lidt om foråret og efteråret , når de skal igang med at vokse, men undgå at overgøde, da blade og stilke bliver bløde. Ellers passer de stort set sig selv. Fjern blomsten, når den begynder at visne, men lad stænglen sidde, da løget skal samle næring fra blade og stængel. Synes man ikke om den strittende stab, kan man klippe den ned til øverste blad. Tulipanen skal have lov at visne helt ned, inden stængel og blade fjernes.

Desværre ser man ofte, at havetulipaner ikke blomstrer mere end 2-3 år, så forsvinder de, eller blomstringen ophører. Man kan tage løgene op, inden bladene er helt nedvisnede. Lad tulipanerne beholde de grønne plantedele til de er helt visne. De kan godt samle næring, selvom de er taget op.

Læg løgene til tørre under et halvtag eller lignende. Puds de gamle, løse løgskæl af, og kasser syge løg. Når løgene er tørre opbevares de mørkt, tørt og køligt, til de skal lægges igen.

Læg de største løg et nyt sted i haven i frisk jord. De små løg kan man plante i et særligt bed, for det vil vare nogle år, inden de blomstrer. Ved optagning og tørring giver man løgene en hvileperiode, som er nødvendig for løgets udvikling.

Hvileperioden forekommer ikke på vedvarende fugtig jord. De tidlige sorter bør graves op hvert år, mens de sentblomstrende kan stå i haven i 2-3 år uden opgravning. De botaniske tulipaner behøver ikke denne behandling.

Ligesom hos roser og clematis deler man tulipaner op i grupper. De har hver deres karakteristika:

Blandt de havetulipaner, vi kender bedst, er darwin-hybriderne. De er høje, op til 70 cm, enkle, ofte gule eller røde.

Papegøjetulipaner har indskårne, ofte forvredne, blosterblade, og de har også ofte en dekorativ grøn plet eller stribe langs med kronbladene - deraf navnet. Papegøjetulipaner er resultatet af et bevidst opformeringsarbejde ud fra en sport (det vil sige en mutation) af ganske almindelige tulipaner.

Papegøjetulipaner kan let forveksles med gruppen Frynsede tulipaner. De frynsede tulipaner har dog en helt anden slags skønhed. De har glatte blosterblade, der hver ender i en frynse, som - i modsætning til papegøjetulipanerne - oftest har samme farve som resten af blomsten.

Også viridiflora-tulipanerne er en gammel gruppe, der kan genkendes på illustrationer helt tilbage fra 1600-tallet. De har, som navnet antyder, en grøn stribe op langs med kronbladene.

Gruppen enkelt sen har været kendt siden 1620. Det er en ret smal tulipan med røde flammer og striber, og man kan simpelthen se et renæssance-maleri for sig, når man ser den. Sortsudvalget omfatter både tulipaner, der er almindelige i formen og nogle, der med deres liljeformede blomster og smalle linjer minder om de oprindelige, østerlandske tulipaner, - noget der også findes i de langt mere moderne, liljeblomstrede tulipaner.

De liljeblomstrede tulipaner er skabt i det 20. århundrede. Det er som regel ret høje planter, op til 60 cm, som i begyndelsen har slanke og krukkeformede blomster. Når de folder sig ud, forvandler deres slanke, bagudbøjede kronblade sig nemlig til de fineste, liljeblomst-agtige stjerner.

Fra det 20. århundrede kommer også gruppen dobbelt sen. Det er de meget fyldte, dobbelte, kuglerunde tulipaner, der somme tider fås hos blomsterhandlerne om foråret.

Også de dobbelt tidlige hører til dem, man ofte ser hos blomsterhandleren. Det er lave tulipaner, typisk 30 cm høje, og knap så fyldte og runde som dobbelt sen-tulipanerne. Det er dejlige tulipaner, og for eksempel vil en af de hvide sorter stå fint til forårets spæde grønne farver.

De tre grupper: kaufmannia, fosteriana og greigii kaldes for botaniske tulipaner, fordi de har mange af de vilde tulipaners kendetegn. De er alle meget lave og har smalle røde og gule blomster. En hel dem af dem har desuden spættede blade. De blomstrer meget tidligt, og løgene er holdbare under danske klimaforhold, sådan at de virker ligesom stauder.

Den værste fjende er måske mosegrisen, som på en enkelt vinter gerne fortærer alle de tulipanløg, der findes i haven. Mosegrise spiser mange slags planter, men synes at have en særlig forkærlighed for tulipaner. Mosegrisene befinder sig bedst uforstyrret, så problemet er værst i blomsterengen ellerden lyse skovbund.

Er tulipanerne angrebet af gråskimmel, bliver bladene lasede og brune eller visne i pletter. Gråskimmel trives under fugtige forhold, og hvis løget er inficeret, spredes
angrebet til spiren, når den strækker sig op gennem løget. Kasser de smittede løg. De skal ikke på kompostbunken.

Virusangreb giver stribede blomster og forkrøblede planter. Ikke alle stribede blomster er angrebet af virus. Virus overføres fra den syge plante til en sund, når bladlusene suger saft.
Virusangrebne løg skal kasseres.

Bladlus angriber alle planter, men de tidlige tulipaner er fremme før lusene, så de vil næppe få problemer. Bliver vejret varmt i maj, kan de sene sorter angribes kraftigt, og da bladlusene altså spreder virus, er det bedst at fjerne dem. Bladlus sidder ofte i
klynger, så de kan simpelthen kvases med fingrene.

Giftig: Alle dele især løgene kan give Opkast, savlen, temperaturfald, stærk tørst og kramper. Evt.shock, apati, åndedrætsstop.

Udvalgte artikler
Plantning og beskæring af roser
Oktober er hovedplantetid for roser. I områder med hård frost og meget blæst, f. eks. ved vestkysten, anbefales det at plante roserne om foråret afhængig af vejret i marts/april.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Haven til børn
En sandkasse giver med garanti mange timers fornøjelse, men der er andre måder at gøre haven sjov for dine (børne)børn.
Artikel kategori: Planer og tegninger
Udvalgte artikler
Bødetakster cykel
Bødetaksterne er gældende fra den 1, januar 2012
Artikel kategori: Nyttig viden
Udvalgte artikler
Sådan planter du
Der er stor forskel på hvilke forhold forskellige planter kræver, og du opnår det bedste resultat, hvis du overholder nogle helt simple regler.
Artikel kategori: Alt om Haven