Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Staudebedet
Staudebedet
Staudebedet

Flere planter af samme slags

Havearkitekterne er "opdraget" til at få stauder til at se ud af noget. Derfor anbefales det, at man planter flere af samme slags.

Det typiske antal er 3,5 eller 7 planter sammen i en gruppe. Når man følger denne anvisning, får man grupper eller tuer af én bestemt staude, som fylder noget og som også kan ses.

Når de enkelte grupper af planter vokser sammen efter et par år, vil staudebedet fremstå som en palette af blad- og blomsterfarver i nøje afstemte højder og farvenuancer.

Pladsmangel - eller bare samlermani

Har man ikke afstemt sin have med havearkitekten, og kan man bare ikke lade være med at anskaffe sig en rig samling af forskellige stauder, kan pladsmangel sætte en begrænsning for, hvor mange af samme slags, man kan plante i grupper.

Det er altså ikke forbudt at bryde med de anbefalede regler, og det kan lade sig gøre at få et anstændigt staudebed ud af at plante én plante ad gangen. Det giver et andet udtryk, end at plante i grupper.

Bedet er mere "uroligt" for blad- og blomsterfarve skifter hele tiden. Her vil haveejeren måske blande stauderne ind imellem hinanden og plante de 5 indkøbte planter 2-3 forskellige steder i bedet.

De kraftigtvoksende stauder vil blive plantet én ad gangen, mens de mindre kraftigtvoksende vil blive plantet i små grupper, så de fylder lige meget.

Små potter - store potter

I planteskolen har man traditionelt produceret stauder i små potter. I havecentrene har man igennem mange år solgt stauder i små potter, som ofte er placeret i alfabetisk rækkefølge efter latinske navne.

Det er derfor ikke alle, der sådan lige kan plante et staudebed til uden lidt hjælp. Hvor høje bliver de, hvordan er bladene, hvilken farve har blomsterne og hvornår blomstrer de? I mange havecentre er det muligt at få faglig bistand til, hvilke stauder, der passer godt sammen.

Sortimentet er meget stort og har man først fået interessen for stauder, kan man godt risikerer at udvide det almindelige sortiment med nogle af specialiteterne.

Er man bedre til at tage impulsive beslutninger, kan man i mange havecentre købe stauder i større potter. Det er stauder, som sælges, når de har deres naturlige og mest salgsfremmende udseende.

Nogle gange er planten ældre, end dem, der er produceret i små potter, andre gange er de lige gamle, blot har stauderne i de større potter fået mere plads og jord til at udvikle sig, og er dermed blevet større.

Køber man stauder i større potter, får man blot en mere færdig plante - venter man lidt længere vil stauderne i de små potter give det samme resultat.

Rette staude på rette voksested

Det allervigtigste når man planter stauder er voksestedet. Er det en solkrævende staude, går det ikke at plante den under rododendronplanterne.

Er det en stenbedsplante, kan man ikke plante den nær vandbassinet i våd jord. Læs bag på etiketten og tag især hensyn til sol/skygge, jordbundstype og hårdførhed.


Udvalgte artikler
Dansk ingefær
er en 10-60 cm høj plante, der vokser i næringsrige skove og parker, forvildet fra haver. Den forekommer i Danmark og en række andre europæiske lande, og er sine steder ret almindelig. Den foretrækker fugtig skovjord eller ikke alt for våd mosejord.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Drivhuset om sommeren
I sommermånederne juni, juli og august er der fuldt drøn på drivhuset. Det er bare med at få så meget som muligt ud af de få kvadratmeter, man har til rådighed, men man skal altså også huske at nyde det!
Artikel kategori: Drivhuset
Udvalgte artikler
Jordskok
Under jorden danner jordskokken spiselige knolde, der i størrelse varierer fra en bordtennisbold til en knytnæve. Over jorden vokser en stængel, der minder meget om solsikkens stængel. Den er omkring samme tykkelse som et riveskaft, og kan for nogle sorter nå op på 2½-3 meter i højden. Andre sorter bliver kun omkring en meter.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Gyldendals havebog
Uha for en bog: - virkelig en bog der kan bruges af enhver haveinteresseret. Bogen er flot indbundet, har et virkeligt godt og uddybende indhold og så indeholder den også mange utrolig flotte farvefotos.
Artikel kategori: Boganmeldelser