Smådyr, svampe og bakterier sørger for selve nedbrydningen af materialet i komposten. Haveejeren derimod må holde øje med, at fugtigheden er tilstrækkelig i komposten, at luften kan strømme igennem, og at materialet er ordentligt blandet.
Man skal også sørge for, at der ikke forekommer ilde lugt, der kan genere naboerne.
Omstikning, det centrale punkt
Ved at grave i komposten nu og da, f.eks. hver tredie måned, kan fugtigheden kontrolleres. Sammenpakket materiale skal gøres porøst, og indholdet skal blandes. Brug en gravegreb til omstikningen.
Den såkaldte spadegreb med lanseformede tænder er bedst. Grav ovenfra og ned-
ad. Hægt beholderne fra hinanden om muligt. Arbejdet bliver derved nemmere.
Tilpasses nedbøren
I tørt vejr er det en fordel, om komposten formes som en skål foroven, så at den kan opfange mest mulig fugtighed. Derimod skal den toppes op som et tag i vedvarende regnperioder.
Dækning og vinterbeskyttelse
Det er en god regel at have komposten dækket med et lag jord. Jorden forhindrer dels ilde lugt i at komme op fra komposten, dels gør den komposten uinteressant for skadedyr som fluer og rotter.
For at holde komposten varm og aktiv om vinteren, kan man isolere den med et lag mineraluldsmåtter, der kan købes i en byggematerialeforretning. Hold måtten på plads med nogle brædder og ståltråd rundt om. Husk på at dette beskyttende lag ikke må være lufttæt.
Kompost skal kunne ånde!
Anvendelse af kompost
Et jordforbedringsmiddel
Kompost er et udmærket jordforbedringsmiddel. Den er helt afgjort rig på næring, men kan i den henseende alligevel ikke sammenlignes med gødning. Man kan blande kompost i plantejord, komme den i bede eller i køkkenhavejorden og bruge den som jorddække
Derimod skal man ikke plante eller så i ren kompost, det giver ikke altid noget godt resultat.
Halvfærdig eller sigtet
Ved at arbejde den halvfærdige kompost ned i jorden, øges bakterielivet i jorden, og den bliver rigere på muld og næring. Hvis den halvfærdige kompost indeholder meget halm, løv eller lignende materiale, bør man samtidig blande et kvælstofholdigt materiale i som f.eks. kalisalpeter.
Gør man ikke det, må bakterierne låne kvælstof for at. dække deres eget behov, og så tager de af det kvælstof, planterne skulle have haft.
På langt sigt leverer bakterierne det lånte kvælstof tilbage, men da det ikke sker tilstrækkeligt hurtigt, kommer planterne til at lide af kvælstofmangel og hermed til at vokse dårligere.
Kompost er også et udmærket dressingmateriale, men til dette formål skal den sigtes først.
Gødsk komposten om nødvendigt
Kompostens indhold af plantenæring kan justeres med NPK-gødning.
Skal komposten anvendes som jordforbedringsmiddel og arbejdes ned er 5 kg pr. 100 m" en passende mængde gødning.
Dressingmateriale skal derimod ikke gødes. Når kompost blandes i plantejord, behøves der kun lidt gødning. En rettesnor er 100 gram NPK pr. 10 l jord. Bemærk at netop NPK gødning kan anvendes med stor fordel i det så muldrige kompostmateriale.
Skrevet af Kjeld
d. March 27 2013
2120 Fremvisninger ·
Udvalgte artikler
Orangeri
Et orangeri bruges til planter og træer, der ikke kan tåle kulde.
Orangerier hører i folks bevidsthed til tidlige tiders slotte og herregårde, men i dag etablerer flere og flere boligejere orangerier. Artikel kategori:Drivhuset
Udvalgte artikler
Tornblad
Tornblad er en glimrende vildtplante, hvis kraftige torne beskyttÂter smÃ¥vildtet mod større rovvildt. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
