Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Urtepotter/krukker vanding
Urtepotter/krukker vanding
Planters krav til vand er vidt forskellige. Også plantens placering og årstiden har betydning, ligesom rodklumpens størrelse spiller ind.

Der er flere planter, der går til på grund af overvanding end planter, der dør af udtørring. For
meget vand ødelægger rødderne, og det får planten til at hænge – hvilket mange tager som et tegn på, at den mangler vand. Men hængende blade er kun et tegn på, at vandoptagelsen ikke er i orden – der kan være tale om vandmangel, men der kan også være tale om overvanding.

Mærk altid efter om jorden er våd, før du vander. Men vær opmærksom på, at hvis du stikker fingeren i jorden, er det kun jordoverfladen, du mærker. Prøv eventuelt også at løfte planten
– så vil du kunne fornemme på vægten, om planten er fugtig eller tør.

Planter med store, bløde blade bruger mere vand end planter med småt, læderagtigt løv.

Mangler bladene helt, som det er tilfældet hos en del sukkulente planter, er der som regel tale om planter, der kun har brug for lidt vand.

Skal planten vandes direkte i pottejorden – eller fra neden i skjuleren eller i en underskål? Tja, det er som regel uden betydning, men nogle planter får grimme pletter, hvis de får vand på bladene.

I de fleste tilfælde er det også nemmest at vande sine planter fra neden (men husk at fjerne overskydende vand fra skålen). En undtagelse kan være planter i uglaserede lerpotter – her kan planterne have svært ved at suge vandet op.

Vander du fra neden i potteskjuleren eller i en underskål, så vand rigeligt og lad planten suge til
sig i 25-30 minutter – er der vand tilbage, skal det hældes fra.

Generelt er det bedre at sørge for en grundig gennemvanding af planten én eller to gange om
ugen frem for at sjatvande én eller flere gange dagligt.

Sænke potten ned i en spand med vand, og lad jorden suge alt dét, den kan. Når der ikke længere stiger bobler op, er jorden mættet med vand.

Overbrusning af planten engang imellem er et godt supplement til den almindelige vanding – og
det fjerner samtidig støvet fra planterne. Du kan tage planten med på badeværelset, men er der
meget kalk i vandet, kan det efterlade pletter på bladene (fjernes med et viskestykke).

Alternativet er en forstøver eller vandkande med destilleret vand – eller endnu bedre: Tag planten med udenfor i stille regnvejr på en sommerdag.

Er planten blevet overvandet, bør du anbringe planten, så den kan slippe af med det overskydende vand – f.eks. i en vask. Lad pottejorden tørre helt ud, før du vander igen.

Mange planter har godt af at tørre ud i kortere eller længere perioder. Men periodens længde er
individuel. Nogle kaktus og sukkulenter kan klare sig i månedsvis uden vand, visse Peperomia-arter kan klare sig i flere uger, men især blomstrende planter tåler kun en kort udtørring – måske en dag eller to eller endnu mindre.

Vær opmærksom på at nogle planter kun dårligt tåler kalkholdigt vand.

På den pasningsvejledning, der følger med mange planter kan du læse mere om de enkelte planters behov for vand.
Udvalgte artikler
Sortgran
Denne nordamerikanske gran ligner mest Hvid- gran men den er spinklere i sin vækstform og danner et for slægten forholdsvis lille træ, sjældent mere end 10 m højt.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
CHAMPOST
Som oprindeligt er et spildprodukt fra dyrkning af champignon, men som efter endt varmebehandling, er et fortrinligt jordforbedringsmiddel.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Snebær
Snebær egner sig godt til enkle, fritvoksende og vedligeholdelsesfrie hække. Her skaber den stor glæde for ringe arbejde.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Sommercypres
Sommercypres kan plantes rundt omkring i blomsterbedene for at få lidt grønt ind mellem de mange farvestrålende blomster i sommerhalvåret. I efteråret giver de så omvendt farve til de afblomstrede blomsterbede.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser