Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Soldug
Soldug
Soldug
Drosera

Planten har en bladroset af langstilkede cirkelrunde blade. Bladene rand og overside er beklædt med langstilkede, røde kirtelhår med slimdråber i spidsen.

Når insekter kommer i berøring med slimdråberne kan de fanges og omsættes af planten.

Der findes ofte et blomsterskaft med små, hvide, ensidigt vendte blomster, som er lukkede det meste af tiden og kun åbner sig midt på dagen i solskin.

Planteslægt med ca. 150 arter af oftest spinkle, kødædende urter i soldugfamilien. Der findes både rosetplanter, klatreplanter og knoldplanter. Bladene er besat med såkaldte tentakler, der ligner kirtelhår, men indeholder ledningsvæv i tentaklens stilk og hoved.

Tentakelhovedet udskiller både slim og fordøjelsesvæsker med bl.a. proteinopløsende enzymer. Insekter og andre smådyr tiltrækkes af de skinnende kirtler og sætter sig på bladene. Her fastholdes de af slimen og opløses af fordøjelsesvæskerne, der først udskilles efter en kemisk stimulering fra byttet i form af bl.a. urinsyre.

Der er mindst to typer tentakler, langstilkede og kortstilkede. De langstilkede sidder på eller nær bladranden og kan ved vækst i stilkens celler bøjes vinkelret ind over bladpladen, hvis byttet berører dem (mekanisk stimulering) i kampen for at slippe fri. Efter kemisk stimulering kan de bevæges i alle retninger ind mod byttet.

Den kemiske stimulering får desuden bladet til at rulle eller krumme sig sammen, hvorved endnu flere tentakler bringes i kontakt med byttet. De kortstilkede tentakler sidder midt på bladpladen og er primært enzymudskillende og næringsoptagende. Enzymerne nedbryder byttets bløddele til aminosyrer, og dette næringstilskud gør den kødædende plante mere konkurrencedygtig på næringsfattigt substrat samt sikrer en større produktion af spiringsdygtige frø

Slægtens hovedudbredelse er i Australien og Sydafrika. I Danmark findes tre arter, rundbladet soldug, Drosera rotundifolia, langbladet soldug, D. anglica, og liden soldug, D. intermedia; især de to sidste arter er ret sjældne. De små hvide blomster er kun åbne i fuld sol midt på dagen. I en højmose vil D. rotundifolia vokse mest tørt, dvs. på tuerne, mens D. intermedia vokser, hvor der er vådest, dvs. i høljerne, mens D. anglica vokser i overgangszonen mellem tuer og høljer.

Denne fordeling mellem voksesteder medfører mindre konkurrence om byttet mellem soldugarterne. D. intermedia fanger således flest flyvende insekter, bl.a. myg, der sætter sig på de nærmeste blade, når de klækkes fra puppen. De to andre arter fanger især kravlende insekter som myrer, biller og edderkopper (arachnider), der ikke bryder sig om at få våde ben.

Kirtelsekretet fra hårene på bladene angives at være giftigt for mennesker.

Udvalgte artikler
Hvad hedder de små dyr, vi finder udendørs?
Heldigvis kender du flere dyr, end du måske lige tænker på. Du er næppe i tvivl om sommerfugle, eller regnorme. Myrer kender du sikkert også alt for godt, ligesom fluer, myg, bier og hvepse. Mon ikke også du kender til biller, selv om de findes i mange udgaver.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
December

Artikel kategori: Havekalender
Udvalgte artikler
Vinterdæk - Skift selv vinterdæk og gør bilen vinterklar
Hvert år sker tusindvis af ulykker pga. af glat og usikkert føre og derfor er det vigtigt at have bilens udstyr i orden. Det er jo her at du netop selv, kan gøre en forskel. Et område, hvor mange uheld kunne have være undgået, er bilens dæk. Gode vinterdæk kan i mange tilfælde forkorte din bremselængde og gøre bilens skred langt mere kontrolbart.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Redekasser
Skal du have volieren gjort klar til næste sæson - klik videre og læs


Artikel kategori: Ting til salg