Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Ridderspore
Ridderspore
Ridderspore
Delphinium Ambiguum


Ridderspore ’Giant Astrolat’ er en imponerende og meget høj staude med store blomster i en fin støvetrosa nuance. Blomsterne har hvid midte og et romantisk look. ’Giant Astrolat’ kan blive op til halvanden meter, undertiden endda højere. Derfor er det også en god ide at binde den op eller på anden måde give den støtte. ’Giant Astrolat' er med sin højde og sin sarte farve et imponerende og romantisk islæt i et smukt komponeret staudebed.

Ridderspore er ubetinget staudebedets mest statelige og elegante plante – kendt og elsket af mange. Blomsterne er flotte og mange, placeret op langs den høje stængel. Hver enkelt blomst har en spids spore på det bagerste bægerblad – deraf navnet ridderspore. Riddersporens botaniske navn Delphinium hentyder til, at blomsten i delvist udfoldet tilstand skulle ligne en delfin. Det kræver en del af beskuerens fantasi, men smuk er ridderspore i hvert fald – både de enkelte blomster og det blomsterspir, den danner.

Blomsterspir er et vigtigt element i kompositionen af smukke og velfungerende bede. Med blomsterspir menes høje, enkeltstående blomsterstande, der rager op over deres naboplanter. Et fællestræk ved smukt komponerede blomsterbede er, at der er dybde, niveau- og højdeforskelle mellem de enkelte planter, som udgør helheden
Et staudebed kan sættes sammen af nok så smukke planter, men hvis alle har samme højde og tæthed, vil bedet nemt komme til at virke kedeligt og fladt

Som alle blomsterspir har riddersporer den fine kvalitet, at de – udover at skabe højde og variation – blomstrer længe, fordi de blomstrer nedefra og op. Det vil sige at efterhånden som de nederste blomster på stænglen visner, springer nye ud foroven. Det gør også det enkelte blomsterspir smukt, fordi det på en og samme tid rummer blomster på alle stadier fra tidlig knop til afblomstring.

Ridderspore kan, alt efter sort og voksested, være fra ca. 40 cm til næsten to meter i højden. Stænglerne er tykke og stive, især de høje planter kan dog undertiden have brug for lidt støtte for ikke at vælte. Bladene er fligede og i sig selv dekorative. Blomstring er normalt i juni-juli. Hvis man skærer de visne blomsterstande af ved jorden, kan man få en mindre efterblomstring hen på sensommeren.

Ridderspore foretrækker at vokse i en let fugtig, men veldrænet og meget næringsrig jord. Planterne bliver kedelige at se på, hvis de udsættes for udtørring. Ridderspore holder af fuld sol, men tåler også en let, vandrende skygge. Planten er giftig, men det udgør sjældent et problem, for den har ikke bær el.a., der indbyder til at blive spist.

Ridderspore er nem at frøformere. Den kan sås hele året – er særlig velegnet til koldsåning i vinterhalvåret. Ved såning i løbet af efterår/vinter, vil frøene spire det efterfølgende forår

Meget giftig. Indtagelse af dele af planten kan give svie i læber og mund, opkast, diarre, paralyserer åndedrætssystemet, dødelig

Udvalgte artikler
Rent vand i havebassinet
Vand i haven er dejligt, afstressende og smukt at kigge på og en lise for sjælen. Jo mere klart, det ser ud – jo friskere virker det. Men selv det mest omhyggelige anlægsarbejde forhindrer ikke, at vandet efter en periode bliver uklart, grønt og grumset, og det er helt naturligt
Artikel kategori: Havedammen
Udvalgte artikler
Drejeblomst
Drejeblomsten er en meget nem plante at have i haven, den skal placeres, hvor der er sol og en fugtighedsbevarende jord, dvs. enten en lerholdig jord eller en skovbundsagtig jord.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Den spændende og udfordrende have
Her følger der en tegning og en plantebeskrivelse over en have som kræver ekstra arbejde, udformning og pasning. Nogle planter skal beskæres på bestemte måder, andre skal dækkes godt imod frosten.
Artikel kategori: Planer og tegninger
Udvalgte artikler
Silkepæon
Silkepæon, Paeonia lactiflora, der stammer fra Kina og Korea, fulgte i bonderosens spor og bredte sig fra danske præstegårdshaver til private haver.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser