Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Almindelig benved
Almindelig benved
Almindelig benved
Euonymus europaeus


anvendes i læhegn, skovbryn og vildtplantninger.

Barken er først grøn, unge grene har korkvinger og ser derfor ud som om de er firkantede med lyse striber langs kanterne, senere bliver barken lysgrå med spredte smalle furer.

De iøjnefaldende frøkapsler / frø lyser op hele efteråret.

Lys: Sol - skygge.
Vind: Tåler en del vind.
Salt: Tåler nogen salt.
Jordforhold: Alle former for jordbund, vokser bedst på middelgod til god jord.
Frost: Tåler kulde.
Form: Almindelig benved bliver en op til 5 m høj busk / lille træ med åben vækst.
Blade: Elliptiske med fint savtakket rand.
Høstfarve: Stærke røde farver.
Blomster: Små gulgrønne og blomstrer i maj- juni.
Frø/frugter: Lyserøde kapsler med orangerøde frø.
Årlig tilvækst: 25-35 cm.

Almindelig benved er et løvfaldende lille træ, der med beskæring også kan holdes i buskform. Det er en almindelig del af krat og levende hegn i naturen, men er også smukt som havetræ. Størstedelen af året er det et fint, men forholdsvist anonymt træ, men om efteråret tager det revanche og lyser op med de markante frugter i den dristige farvekombination af pink og orange!

Benved har en opret og åben vækstform, grenene er kantede og bladene er aflange med let takket kant. Benved blomstrer i maj-juni, men man overser nemt de små gul-grønne blomster. Om efteråret er der til gengæld knald på farverne: bladene får flotte høstfarver i dybe rød-lilla nuancer og samtidig kommer frugterne. De består af pink kapsler med fire klapper, der åbnes ind til det orange bær, der indeholder frø.

Frugterne er hængende og selvom de orange bær falder af efter nogle uger - eller bliver spist af fuglene - kan de pink kapsler pynte på træet i månedsvis. Benved kræver et lyst voksested og trives bedst på en muldrig jord.

Benved er sårbar overfor angreb af spindemøl-larver, de såkaldte snareorme. Ser man et kraftigt ’spindelvæv’ på planten i forsommeren, skal man derfor straks fjerne det og destruere det. Man kan også overspule spindet, så det ødelægges.

Hele planten er giftig. indtagelse af frugter eller frø kan fremkalde kolik, hjertebanken, åndenød og hallucinationer. Et barn tåler højst 2 frugter uden ubehag; dødsfald blandt voksne er konstateret 15-16 timer efter indtagelse af 36 frugter.

Udvalgte artikler
Alger
Alger kan være et stort problem, både som belægning på tag, mur og fliser samt som uønsket indhold i havedamme og akvarier.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Almindelig Ask
Almindelig Ask er et stort, løvfældende træ med en høj og åben vækstform. Op til 40 m. højt.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Hårfjerning
Nu fungerer min hjerne ikke mere, min selvrespekt er helt væk og jeg er ret sikker på at jeg har brug for en psykolog med speciale i post-traumatisk stress syndrom efter dette.
Artikel kategori: Sjove ting
Udvalgte artikler
Kaktus
Kaktus er populære planter i boligen, fordi de er hårdføre og nemme at passe. Nu kan du også dyrke figenkaktus udendørs i krukker eller i specielt anlagte kaktusbede i haven, efter at nye, hårdføre kaktus er kommet på markedet.
Artikel kategori: Alt om Haven