Egenskaber: Hårdfør, kraftig og bredtvoksende Ene. Højde: 1-1,5 m. Lys: Sol til halv- skygge. Vand: Tørketålende. Jord: Gerne mager og sandblandet, meget tolerant. Sygdomme: Un-dertiden rustsvamp'. Formering: Stiklinge eller ved nedkrogede grene.
Fylder i bredden
Der dyrkes mange forskellige haveformer af Kinesisk Ene, Dens hjemsted er Østasien. Pfitzeriana har en bred, overhængende vækst og vokser langt hurtigere i bredden end i højden. Man ser den ofte plantet mellem nåletræer, navnlig
fyr.
Den er selvskreven i større stenpartier, men da den hurtigt kræver megen plads, må man enten forudberegne dette ved anbringelsen eller holde den tilbage ved beskæring.
På skråninger
Den gør også god fyldest på skråninger, men helst på øst- eller vestvendte, da den om foråret let kan svides af solen, før frosten er gået af jorden.
De første år efter plantningen bør den derfor dækkes, hvis den står helt solåbent.
Beskedne krav
Kinesisk Ene trives godt i almindelig mager havejord, men bedst i sandblandet jord. Den tåler en del tørke. Den er let at stiklingeformere i en vindueskarm under plastpose. Stiklingen sættes i potte med let, sandblandet jord - bedst i august! september. 3-4 måneder senere har de slået rødder, og om foråret pottes de om i større
potter. De sættes udendørs i skygge den første sommer og skal stå frostfrit om vinteren. Plantes ud på blivestedet det følgende år.
Skrevet af Kjeld
d. March 14 2013
4427 Fremvisninger ·
Udvalgte artikler
Almindelig Røn
Almindelig røn er et lille træ eller en stor busk med flere stammer. Rønnetræet kan blive op til 15 meter højt. Barken er lysegrå og glat med porer Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Aubergine / Ægfrugt
Den stammer fra tropisk Afrika og Østasien og dyrkes som tropisk og subtropisk helårskultur og, i tempererede egne, som enårig væksthuskultur.
Artikel kategori:Plantebeskrivelser